Man kan få meget mere ghettobekæmpelse for pengene

Beboere, borgmestre og boligorganisationer forstår ikke meningen med at fjerne almene familieboliger, som der er lagt op til i udspillet imod parallelsamfund.
Mens politikerne har holdt sommergruppemøder og spekuleret i strategien for det kommende valg, har vi i den almene sektor haft travlt med at forklare kommuner, boligorganisationer og – ikke mindst – almene beboere, hvad konsekvenserne af det politiske forlig om bekæmpelse af ”ghettoer” og ”parallelsamfund” vil være ude i de enkelte boligområder. Det har ikke været nogen let opgave.

Forundringen og forbløffelsen er udtalt hos borgmestre, boligdirektører og borgere

Forundringen og forbløffelsen er udtalt hos borgmestre, boligdirektører og borgere, når man forklarer, at hvis ens boligområde er – eller bliver - kategoriseret som ”hård ghetto”, så er faren overhængende for, at man skal reducere antallet af familieboliger med 60 procent inden 2030. Ikke mindst fordi, at de data, man lægger til grund for ghetto-stemplingen, er forældede, fordi ghetto-stemplet kan skyldes én dømt for meget i et område med tusindvis af beboere, og fordi den tid, man reelt har til at vende udviklingen, i visse tilfælde er under et halvt år.

Menneskelig katastrofe, når 11.000 beboere skal genhuses
Situationen blev glimrende beskrevet i Berlingske for nylig. Avisen satte fokus på Gadelandet/Husumgård i København, som er på vej på den ”hårde ghettoliste”, uden at det er praktisk muligt at gøre noget ved det. I reportagen medvirker også 76-årige Søren Andresen, som kalder det en ”menneskelig katastrofe”, hvis hans bolig nedlægges som følge af Folketingets beslutning. Han har boet i området i næsten 25 år, og kan ikke se sig andre steder.

Når den politiske virkelighed rammer den virkelige virkelighed giver det anledning til frustration

Selv har regeringen vurderet, at 11.000 beboere skal genhuses som konsekvens af aftalen. Men tallet tager ikke højde for, at nye områder uundgåeligt kommer til at ryge på den ”hårde” liste. Blandt andet fordi de 11.000 skal genhuses andre steder i almene boliger. Og dermed kommer op mod 27.000 til at stå som Søren Andresen og undre sig over, at han skal opgive sit hjem igennem 25 år, fordi et flertal i folketinget har vedtaget en plan imod parallelsamfund.

Når den politiske virkelighed rammer den virkelige virkelighed giver det anledning til frustration. Flere beboere har givet udtryk for, at hvis et parallelsamfund betyder, at man lever afsondret efter egne regler, så burde planen måske først om fremmest sættes i værk på Slotsholmen i København.

Ikke for sent at komme til fornuft
I BL - Danmarks Almene Boliger - fornægter vi ikke, at der er problemer, der skal løses. Vi har knoklet på med det igennem de seneste 15 år, og vi kan dokumentere resultaterne. Når antallet af såkaldte ”ghettoer” fortsat er højt, skyldes det i høj grad, at man under skiftende regeringer har skærpet kriterierne for at ryge på ghetto-listen. En liste, der tidligere fungerede som gabestok uden nævneværdig betydning. Men med den nye politiske aftale kommer listen til at fungere som et prioriteringsværktøj, der udpeger almene familieboliger, der skal væk. Forklar lige Søren Andresen og de tusindvis andre almindelige almene beboere det!

Det er trods alt beboerne selv, som skal betale for indsatsen

Men det er ikke for sent at komme til fornuft. Jeg skal derfor opfordre politikerne og alle andre interesserede til at læse BL’s høringssvar. Vores hovedbudskab er, at man kan få meget mere ghettobekæmpelse for pengene. Vi håber, at man vil lytte til vores argumenter. Det er trods alt beboerne selv, som skal betale for indsatsen.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger


Kommentarer fra Facebook

Annonce