Christiansborgs ghettopakke er ved at sprede panik ude i landet. Ikke bare i de 16 udsatte boligområder, men også i mange andre almene byggerier vokser ængstelsen og frygten for, at helt almindelige danskeres boliger skal nedrives.

Christiansborgs ghettopakke er ved at sprede panik ude i landet

For selv om alle er enige i, at bekæmpelse af parallelsamfund er positivt, så er det de færreste – borgere og politikere – der ønsker at ramme pensionister, skattebetalere og titusindvis af andre gode samfundsborgere. I Nordjylland har man et effektivt alternativ til ghettopakken: Aalborg-modellen.

300 boliger skal rives ned på trods af venteliste

I et fredsommeligt boligområde i en provinsby skal omkring 300 boliger nok rives ned i et boligområde, hvor der omkring 550 boliger. Boligområdet er renoveret for nyligt. Det er flot. Beboerne er glade for at bo i det, der er fuldt udlejet og en venteliste på fem år. Mange af de ældre har boet der i flere årtier.

Andelen af familieboliger skal reduceres med 60 procent

Det kan lyde som det rene vås, men det er den absurde virkelighed adskillige steder i Danmark. Forklaring: Regeringens ghettopakken, som ventes vedtaget inden første december.

Den første december bliver den nye ghettoliste efter planen offentliggjort. Og har et boligområde figureret på listen de seneste fire år, så er det en ”hård ghetto”, og området er fanget i en fælde, som betyder, at andelen af familieboliger skal reduceres med 60 procent.

Kalendergave: Du skal flytte

Det er den fælde, som flere tusind beboere frygter at vågne op til som ”kalendergave” den 1. december i år. Det giver panik og folkelige protester, og på Facebook vokser beboergrupper som ”Almen Modstand” og ”Flyt Jer Selv” sig dag for dag større.

Jeg har ikke tidligere oplevet et lignende engagement, men jeg har heller ikke tidligere oplevet et lignende forslag, der på så uforståelig måde rammer så mange mennesker.

Jeg har ikke tidligere oplevet et lignende engagement

”Min svigerinde bor i en hård ghetto,” udbrød en direktør fra et boligselskab i Aarhus. Hans kone var aftenen før blevet ringet op af sin vantro søster, der havde opdaget, at hendes mangeårige hjem nu står til at blive klassificeret som ”hård ghetto”, og der skal måske nedrives næsten 350 familieboliger – hvor der i dem alle bor lejere, der er nervøse for deres fremtid.

Situationen er ikke enestående. I Horsens skal afvikles 350 familieboliger. I Holbæk det samme i Vejle 318.

Det er ikke klogt. Og det harmonerer ikke med målet for ghettopakken, nemlig at alle ghettoer skal være væk i 2030. Nu er realiteten blevet, at man fjerner familieboliger og rammer mange almindelige mennesker fremfor for ghettoerne.

Lær af Aalborg-modellen

Herfra er den indtrængende opfordring at lære af Aalborgmodellen. I Aalborg er der ingen ”hårde ghettoer”. Her har boligselskaber, kommune og erhvervsliv nemlig i al ubemærkethed skabt en markant og positiv forvandling i det, der var Aalborgs mest udsatte boligområde, Aalborg Øst.

Frem mod 2020 vil der som følge af dette glimrende og forpligtende samarbejde være investeret i op mod ti milliarder kroner i området af almene boligselskaber, private investorer og kommunen.

Vi kan sagtens sammen fjerne ghettoerne. Og det har vi da i høj grad også gjort

Vi kan sagtens sammen fjerne ghettoerne. Og det har vi da i høj grad også gjort. Fra politisk hold har man dog flere gange flyttet målstregen for de udsatte områder længere væk – og gjort det sværere at slippe af ghettolisten.

Havde målstregen været den samme hele tiden, er udviklingen for områderne faktisk ganske fornuftig. Det er en overset sandhed.

Men der er masser af udvikling og fremgang at spore. Så lad os lære af succeserne – ikke mindst Aalborg-modellen. Den virker.