”Samuelsen ydmyget - igen”. Sådan lyder en overskrift i dag, efter at Liberal Alliances formand Anders Samuelsen i går aftes endnu engang måtte trække i land og acceptere, at der alligevel ikke kommer en skattereform inden jul.

Men det er langt fra første gang, at Samuelsen står i den position. Siden folketingsvalget i 2015 har LA-formanden gang på gang måttet forklarer, hvorfor hidtidige trusler, røde linjer og ultimative krav alligevel ikke skulle tages bogstaveligt.

Striden startede efter valget i juni 2015, hvor den daværende Venstreregering skrev ind i regeringsgrundlaget, at regeringen havde en ambition om i foråret 2016 at ”sænke skatten på den sidst tjente krone med 5 pct.point”, hvilket blev udlagt som en indrømmelse til Liberal Alliance om at sænke topskatten.

Anders Samuelsen gjorde det klart for alle, at han var meget opsat på at holde regeringen fast: “Du kan selv se mig i øjnene og se, hvor stålsat jeg er”, udtalte han.

Han slog også fast, at ”hvis regeringen ikke lever op til regeringsgrundlaget, hvor der står, at der skal komme skatteforhandlinger i foråret, så kan vi heller ikke garantere, at regeringen sidder efter grundlovsdag”. På spørgsmålet om, hvad der så vil ske, hvis ikke Samuelsen fik opfyldt sit krav, svarede Samuelsen: ”Men jeg får det.”

1. Ingen skatteaftale inden grundlovsdag
Trods Samuelsens mange trusler, så meler regeringen kort inde i det nye år ud, at skatteforhandlingerne udskydes til efteråret 2016. Det fik Anders Samuelsen til at flytte sin deadline fra grundlovsdag til juleaften: ”Vi ved til jul, om vi får valg eller reformer. Vi har et land, vi skal redde, som har store problemer”. I samme ombæring udtalte han, at ”hvis folk sidder på ministerposter kun for at administrere og ikke for at føre politik, har de ikke fortjent at være der. Det kan man lige så godt få statueret som et eksempel.”

Vil man ikke finde 7 mia og fjerne topskatten på et budget på 1000 mia er ikke borgerlig-liberal. Så er man et venstrefløjsparti. #dkpol
— Anders Samuelsen (@anderssamuelsen) 5. oktober 2015

2. Løkke dropper topskattereduktion ’hele vejen op’
I august 2016 spiller Venstreregeringen ud med forslag til lavere skat. Og her er der nu indført et loft, så kun indkomster op til en million kroner fik sænket marginalskatten med 5 procent. Det var slet ikke godt nok, mente Samuelsen: ”Løkke er løbet fra den aftale, vi opfatter, vi havde, nemlig regeringsgrundlaget. Derfor kan vi selvfølgelig ikke give en garanti i forhold til regeringens overlevelse. Den garanti, vi har givet tidligere er væk”.

3. Ingen skatteaftale inden jul
Stik mod Samuelsen forudsigelser kom der hverken lavere skat eller folketingsvalg inden jul. I stedet valgte Samuelsen valgte at droppe kravet om lavere topskat til gengæld for at komme med i regeringen. ”Jeg har været i gang med at true for at få indflydelse på en milliard. Nu er Liberal Alliance inde i maskinrummet, hvor man er med til at påvirke 1000 milliarder. Så mener jeg, at man ikke længere behøver lege med ord om det ultimative, det er nødvendigt, når man er derude på fløjen”, lød det fra Samuelsen.

4. Topskattelettelser tages af bordet
Liberal Alliances fik skrevet ind i regeringsgrundlaget, at ”færre skal betale topskat”, og Samuelsen talt om vigtigheden af, at ”fokus på at løfte grænsen for, hvornår hele topskatten sætter ind.” Men i august 2017 må Anders Samuelsen erkende, at der ikke er flertal i Folketinget for at sænke topskatten, hverken på den ene eller den anden måde. ”Som I ved, er der pt ikke flertal i folketinget for lettelser i topskatten.”. I stedet lovede han nu ”historisk store skattelettelser”.

5. Ingen ’samtidighed’ mellem finanslov og skatteaftale
Liberal Alliance stillede krav om, at det nye forslag om en skattereform skulle kobles sammen med finanslovsforhandlingerne. ”Jeg tror, at samtidighed er en forudsætning for, at der kommer en god skatteaftale. Derfor er det selvfølgelig det, vi sigter efter”, lød det så sent som den 7. december fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Det ønskede Dansk Folkeparti dog ikke, og dagen efter måtte Liberal Alliance acceptere en finanslov uden en skatteaftale. Partiet lovede imidlertid, at der ville komme ”historiske skattelettelser” inden jul.

Mange har tvivlet på om skattelettelserne kom. Nu kommer de. Inden jul endda. Og de blive de største i mands minde. Tillykke Danmark. #størstejulegavetildanskerne
— Anders Samuelsen (@anderssamuelsen) 8. december 2017

6. Ingen skatteaftale inden jul
Liberal Alliance slår dog efterfølgende tvivl om, hvorvidt partiet vil stemme for finansloven, hvis ikke der inden tredjebehandling og vedtagelse af finansloven er indgået en skatteaftale. Finansordfører Joachim B. Olsen skriver på Facebook om finanslovsaftalen, at ”Den bliver kun vedtaget, hvis den skatteaftale, som ligger på bordet, falder på plads”. Og Simon Emil Ammitzbøll-Bille udtaler, at ”Jeg er enig i, at vi får en skatteaftale, inden vi kommer til tredjebehandlingen. Det er forudsætningen for, at tredjebehandlingen går godt.”. Den trussel måtte partiet så droppe i går, hvor Samuelsen accepterede, at forhandlingerne endnu engang udskydes – denne gang til januar.

7. Lavere marginalskat tages af bordet
Under gårsdagens pressemøde i Statsministeriet med statsminister Lars Løkke Rasmussen kom det også frem, at regeringen dropper sit forsalg om at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget. Det var ellers et forsøg på at gennemføre lavere topskat ”ad bagvejen”, idet en afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget vil betyde, at eksempelvis topskattebetalere får nedsat deres marginalskat med 2,7 procent.

”Regeringen har for lang tid siden konstateret, at det fjerde element – altså det med at lade beskæftigelsesfradraget gå hele vejen op og dermed de facto sænke marginalskatten, det kan ikke lade sig gøre, sådan som Folketinget er sammensat”, lød det fra statsministeren.

Dermed er endnu en Liberal Alliance-mærkesag – lavere marginalskat til de højest lønnede – taget af bordet.