Tænk, hvis nogen opdagede, at mange af Arne’rne faktisk er Mona’er. Og HK’ere.

Medierne har et ligestillingsproblem, for de glemmer, at næsten hver anden nedslidte "Arne" er en nedslidt Mona.
Foto: Peter Hummelgaard/Facebook
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og bryggeriarbejder Arne Juhl
”Tordner mod politikere: Skulle prøve at leve med smerter”. På forsiden og i et flot dobbeltopslag i et større dansk dagblad kunne man i sidste uge læse om HK’eren Mona, der efter et langt arbejdsliv er nødt til at trække sig tilbage på tidlig pension, fordi hun er for nedslidt og har for mange smerter.

Eller lad mig lige rette mig selv her: Man kunne læse om Mona. Ingen steder blev det nævnt, at hun er HK’er.

Jeg havde som formand for HK udtalt mig til artiklen, men det røg åbenbart også i redigeringen. Til gengæld var der fin plads til både interview og et billede af min i øvrigt gode kollega Ole Wehlast fra NNF. Bare så vi lige havde den rette fagboss til at kommentere på konsekvenserne ved fysisk nedslidning eller retten til tilbagetrækning efter et langt arbejdsliv.

Interessen stopper ved kønnet

Come on.

Fair nok, at retten til tidlig tilbagetrækning skaber associationer til mænd i produktionen. Det er sådan set meget naturligt. Sådan er hele ordningen jo blevet præsenteret med bryggeriarbejder Arne Juhl som frontfigur i Socialdemokraternes kampagne om pensionen.

Men når vi nu sidder med de reelle tal… Når et modigt HK-medlem som Mona stiller sig frem, fordi hun efter eget udsagn netop gerne vil være med til at nuancere billedet af, hvem ’Arne’ er, så er det rent ud sagt irriterende, at det fuldstændig udelades, at Mona er HK’er og ikke 3F’er eller NNF’er.

Eller fra DSR eller FOA for den sags skyld. Og det må jeg desværre bare sige, at vi har oplevet i flere medier, hvor Mona har stillet sig frem. Journalisterne ringer gladelig til os for at få en kvinde som case, fordi kønnet alene vurderes til at være undtagelsen frem for reglen.

Der stopper interessen så også.

For mens medierne synes, at det er både overraskende og vildt, at kvinder også kommer på Arne-pension (gud bevare dem), så glemmer de at fortælle historien om, at den dækker langt bredere end store kvindefag som fx SoSu’er og sygeplejersker og klassiske mandefag i produktionsdanmark.

Og det gør historien ufuldendt.

Næsten hver anden Arne er en Mona!

For hvis nu journalister og redaktører lige kiggede en ekstra gang i tallene, så ville de se, at 40 % af Arne’rne er Mona’er! Og mange af dem er HK’ere.

Ingen undtagelser eller overraskelser her for os. Men helt klart en ufortalt, men ganske væsentlig historie i det store mediebillede.

Så lad mig ridse det helt klart op: Også HK’ere ser sig nødsaget til at vælge tidlig tilbagetrækning på grund af, at de simpelthen ikke kan mere fysisk og/eller psykisk. Andre fordi de har gjort, hvad de skulle efter lange, lange arbejdsliv.

Mona har fx været både tandklinikassistent og kontorassistent. To typiske HK-job. Det er hun desværre blevet slidt helt op af. Det har hun voldsomme smerter på grund af. Så mange, at hun efter flere år på smertestillende for at klare jobbet, var nødt til at sige sit job op før tid og gå ledig, mens hun afventede sin ret til tidlig pension.

Og den fik hun tildelt i 2022 sammen med 1442 andre HK’ere ifølge beskæftigelsesministeriets nyeste tal. HK er nemlig den næststørste gruppe målt på personer, der har fået tildelt Arne-pensionen.

Til sammenligning udgør NNF’s gruppe 123 personer.

1443 HK’ere. 123 NNF’ere.

Men selv med en HK’er som forsidecase, så ringer avisen stadig lige til Ole Wehlast for at få styr på fagbevægelsens syn på sagen.

Min anke er ikke imod slagerne, men mod usynliggørelsen af mine medlemmer

Min anke er selvfølgelig ikke mod NNF. Jeg argumenterer ikke for, at slagterimedarbejdere, bagere og mejeristers historier og behov ikke skal høres og ses. Det skal de! Og Ole er en dygtig fagforeningsformand, der naturligvis skal stille op, når dagbladene og medierne ringer for at tale om værdien og vigtigheden af ordninger som giver mulighed for tidlig tilbagetrækning.

Min anke er mod mediernes usynliggørelse af HK’erne. En usynliggørelse, som vi også kan genkende fra arbejdspladserne, hvor HK’erne får det hele til at køre bagom, men sjældent fremhæves eller anerkendes for det. Og her har vi en kæmpe opgave med at ranke ryggen på vegne af vores medlemmer og få sat ekstra spotlys på deres faglighed og vigtige funktioner.

Derfor siger jeg også det her i al kampgejst. Ikke noget klynk her. For i HK har vi tænkt os at blive ved med at udfordre nogle af de kedelige klicher, forudindtagelser og tendenser, som fortsat præger både mediebilledet og vores egne tankemønstre og automatreaktioner.

Og det burde altså i 2022 ikke komme som en overraskelse, at kvinder også bliver nedslidte i deres job. Eller, at HK’ere gør for den sags skyld.

Anja Camilla Jensen er forbundsformand for fagforbundet HK.


placeholder

Kommentarer

Tak til min formand - det her indspark trængte jeg til at se i debatten.

Godt skrevet, Anja.
"Arne-pensionen" er selvfølgelig også "Mona-pensionen".
Arne, det gode menneske, er blevet synonym for en ordentlig måde at trække sig tilbage fra et langt og hårdt arbejdsliv.
Måske kan I få Mona til at stille sig ved siden af Arne i en kampagne?

Godt brølt formand Anja. Dejligt at høre HK blande sig.

Annonce