Annonce

Ret til Arne-pension: Nedslidning har aldrig været et krav

Nedslidning er ikke en forudsætning for at modtage tidlig pension - det viser en gennemgang af loven, bemærkningerne til loven og præsentationen af lovforslaget.
Foto: Peter Hummelgaard/Facebook
Justitsminister Peter Hummelgaard og bryggeriarbejder Arne Juhl
En analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at en stor del af dem, der er gået på tidlig pension, populært kaldet Arne-pensionen, ikke føler sig nedslidte.

Således svarer flere end fire ud af 10 på Arne-pension, at de ”slet ikke” eller kun ”i mindre grad” føler sig nedslidte, mens færre end to ud af 10 svarer, at de i ”høj” eller ”meget høj grad” føler sig fysisk nedslidte.

“Når vi sammenholder de fire tilbagetrækningsformer, er der markant forskel på, hvor mange der føler sig nedslidte. Vi kan se, at rapporteringen af dårligt helbred, nedslidning, nedsat arbejdsevne, smerte og stress er væsentligt mere udbredt hos personer på seniorpension og førtidspension end hos personer på efterløn og Arne-pension,” siger professor Lars L. Andersen fra NFA, der har lavet rapporten.

De fire tilbagetrækningsordninger er efterløn, tidlig pension, seniorpension og førtidspension.

Pape: Arne-pensionen er et ideologisk projekt

Analysen får formanden for De Konservative, Søren Pape Poulsen, til at angribe både Arne-pensionen og Socialdemokratiet.

“Arne-pensionen er et ideologisk projekt fra Mette Frederiksens side, som handler om at sænke folkepensionsalderen for nogle bestemte grupper,” siger han til TV 2.

Formanden for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, mener på baggrund af analysen, at Socialdemokratiet har solgt Arne-pensionen på et falskt grundlag:

“Arne-pension har aldrig rigtig haft noget med nedslidning at gøre.” 

Arne-pensionen solgt som værdig tilbagetrækning

En gennemgang af lovforslaget om tidlig pension - L 104 - og bemærkningerne til loven samt præsentationen af loven, som Netavisen Pio har foretaget, viser, at nedslidning aldrig har været et krav for at opnå tidlig pension.

Altså en ret til at trække sig tilbage fra arbejdslivet før man var slidt helt ned

Gennemgangen viser også, at tidlig pension op til lovens fremsættelse i november 2020 først og fremmest blev markedsført som en mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet med værdighed. Altså en ret til at trække sig tilbage fra arbejdslivet før man var slidt helt ned.

Fire ministre i den tidligere S-regering, statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nicolai Wammen, skatteminister Morten Bødskov og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard præsenterede i et fælles indlæg i august 2020 den kommende lov om tidlig pension således:

“Men det er ikke alle, der kan knokle helt til pensionsalderen. De, der har haft et langt og hårdt arbejdsliv, fortjener at kunne trække sig tilbage, før de er slidt helt ned.”

Og:

“Alle fortjener en værdig tilbagetrækning.”

“Det er uretfærdigt, at de, der har arbejdet, siden de var helt unge, skal blive på arbejdsmarkedet lige så længe som de, der måske først er begyndt at arbejde langt oppe i 20’erne.”

Mange år værker og sætter sig i ryggen, knæet og skuldrene

“De, der er startet tidligt, har tilmed ofte job, der er fysisk hårde. Mange år værker og sætter sig i ryggen, knæet og skuldrene.”

“Det gælder blandt andet for dem, som i en ung alder er startet på landets byggepladser, og dem, der år efter år har ydet omsorg for de udsatte og ældre.”

Ordet “nedslidt” ikke nævnt i loven

I lovteksten og bemærkningerne til loven om tidlig pension omtales ordet “nedslidt” ikke.  

I stedet hedder det i bemærkningerne til loven:

“Formålet med aftalen er at give dem, der har været mange år på arbejdsmarkedet, mulighed for en værdig tilbagetrækning. Tidlig Pension er således til dem, der er startet på arbejdsmarkedet som helt unge, og som ofte har haft hårde job.”

Det forklares uddybende, at tidlig pension er målrettet dem, der har “haft et langt og ofte fysisk hårdt arbejdsliv”:

“Med lovforslaget indføres Tidlig Pension for personer, der har tre år eller mindre til folkepensionsalderen, og som har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de eksisterende ordninger for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. For at sikre, at ordningen med Tidlig Pension målrettes de personer, der er startet tidligt med at arbejde, og som har haft et langt og ofte fysisk hårdt arbejdsliv, vil ordningen blive baseret på, hvor mange år, man har været på arbejdsmarkedet seks år før folkepensionsalderen.”

Det understreges, at retten til tidlig pension ikke forudsætter nedslidning eller lægeerklæringer om dårligt helbred:

“Tidlig Pension er en ny ordning, der giver en ny rettighed, som modsat førtidspension og seniorpension ikke afhænger af visitation og tilkendelseskriterier, men baserer sig på objektivt konstaterbare kriterier i form af antallet af år på arbejdsmarkedet som omdrejningspunkt.”

Fire former for tilbagetrækning

  • Efterløn– er en rettighedsbaseret tilbagetrækningsform, som man kan opnå, hvis man opfylder en række krav. Herunder at man er nået efterlønsalderen, som gradvist forhøjes, og at man har betalt til a-kasse i 30 år.

  • Arne-pension– også kaldet ’ret til tidlig pension’ er en rettighed med mulighed for op til tre års tidligere tilbagetrækning til borgere, der har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet.

  • Seniorpension– er en visitationsbaseret ydelse, som kan gives til nedslidte borgere, der har mindre end seks år til folkepensionsalderen og har en varigt nedsat arbejdsevne til højst 15 timer i ugen.

  • Førtidspension– er for de meget nedslidte eller for dem, der af en anden årsag har en meget begrænset varigt nedsat arbejdsevne. Man skal visiteres til førtidspension. Et kriterie er, at arbejdsevnen skal være varigt og så væsentligt nedsat, at man ikke kan arbejde i et almindeligt job eller i et fleksjob.


Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet