Annonce

Trepartsaftale på plads: Disse grupper får et lønhop

Sosu’er og jordemødre er nævnt som grupper, der kan se frem til at få mere i løn.
Foto: DCStudio on Freepik
Den længe ventede trepartsaftale er landet. Faggrupper som sygeplejersker, sosu'er, pædagoger og ansatte i kriminalforsorgen har længe set frem til ekstra i lønposen efter, at Mette Frederiksen i september pegede på dem, som grupper regeringen ønskede at give mere i løn.

I alt 200.000 offentligt ansatte blev stillet omkring 2.500 kroner ekstra om måneden i udsigt i lønforhøjelse.

Mandag blev forhandlingsparterne i trepartsforhandlingerne enige om et resultat. Vi ved endnu ikke, hvad aftalen helt præcist indeholder, men enkelte faggrupper vil få mere i løn.

Mere i løn til enkelte grupper 

Jordemødre vil få mere i løn på trods af, at de ikke er en gruppe, som eksplicit er blevet nævnt af Mette Frederiksen. Ifølge Jordemoderforeningen vil det ske gennem et større tillæg for at dække alle vagter - også dem uden for normal arbejdstid - og et tillæg, som opnås efter fire års ansættelse på et regionalt hospital. Pengene vil blive endelig udmøntet ved overenskomstforhandlingerne i foråret 2024.

1,9 milliarder kroner vil blive afsat frem mod 2026 til at skabe mere kvalificeret arbejdskraft i sundheds - og ældreplejen.

Heraf vil 1,25 milliarder kroner gå specifikt til at give et lønløft til sosu’erne.

Heraf vil 1,25 milliarder kroner gå specifikt til at give et lønløft til sosu’erne.

En del af lønmidlerne skal gives gennem anciennitetstillæg, som man kan få efter fire års beskæftigelse.

På et pressemøde mandag fortalte forperson for DSR, Dorthe Boe Danbjørg, at sygeplejerskerne kan se frem til et lønløft på cirka 1.600 kroner om måneden efter fire års anciennitet.

Derudover vil sygeplejerskerne i gennemsnit få 1.400 kroner om måneden oven i hatten, hvis de tager flere skæve vagter. Hvordan de helt præcist fordeles og hvor mange vagter man skal tage, bliver først besluttet, når der forhandles overenskomst i 2024, ifølge DR. 

Pædagogerne får cirka 1.800 kroner ekstra om måneden. Det gælder for alle pædagoger - også de nyuddannede. De første 600 kroner om måneden kommer i 2024, det stiger til 900 kroner i 2025 og vil være fuldt udfaset til 1.800 kroner i 2026. Det skriver BUPL i en pressemeddelelse.

FOA har desuden fået igennem, at det ikke kun er sosu'er, men også andre faggrupper i fagforbundet, som får et lønløft.

”Også FOA-grupper som bl.a. omsorgs- og pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter på døgnområdet, ufaglærte på sosu-overenskomsten, portører i regionerne og erhvervsuddannede serviceassistenter og husassistenter kan nu få del i lønløftet på grund af, at aftalen løfter betaling for at arbejde på skæve tider af døgnet,” siger forbundsformand for FOA, Mona Striib, ifølge en pressemeddelelse.

Der afsættes i alt 60 millioner kroner til et lønløft til ansatte i kriminalforsorgen. Haldelen går til fastansatte fængselsbetjente, værkmestre og transportbetjente, som i gennemsnit får 1.300 kroner mere om måneden i et varigt løft. Den anden halvdel går til fastholdelse af fængselsbetjente og værkmestre. Dermed vil gennemsnitslønnen for de to grupper samlet stige med 2.600 kroner om måneden fra den 1. april 2024 ifølge en pressemeddelelse fra Fængselsforbundet.

Der er afsat 690 millioner til et lønløft af socialpædagogerne ifølge forbundsformand for Socialpædagogerne, Benny Andersens, X-profil, tidligere Twitter.  

Uddannelse og op i tid 

Udover løn til udvalgte grupper indeholder trepartsaftalen at 1,6 milliarder kroner skal gå til at uddanne flere pædagoger.

1,9 milliarder kroner går til at få sundhedspersonale til at tage arbejde på sygehusene og indgå i vagtordninger, som også indeholder vagter på skæve tidspunkter uden for normal arbejdstid.

Over en milliard kroner skal gå til at få flere offentlige ansatte op på fuldtid, og der afsættes flere mindre puljer til de offentligt ansatte.

Lønløftet vil blive indfaset tidligere end forventet I stedet for 2030 vil indfasningen være færdig i 2026.

Opdateret 

Målsætninger: Det skal pengene gøre godt for 

 

1. Øge omfanget af kvalificeret arbejdskraft i sundheds- og ældreplejen

2. Understøtte trygge rammer for børn, unge og de sårbare borgere

3. Tilskynde sundhedspersonale til at arbejde på sygehus og i vagt

4. Understøtte et fleksibelt offentligt arbejdsmarked med flere på fuldtid

5. Understøtte arbejdsmiljøet i velfærden

Kilde: Finansministieriet

 

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Så skete det som naturligvis måtte ske!

Alle Mette Frederiksens fejltagelser udmøntet i en fremadrettet politik som fagforeningerne har påpeget under de seneste tre regeringer!

Endelig er honninghjerterne skiftet ud med ægte hjerter, der betales for at banke i døgnets 24 timer!

Et moderne gennembrud for fagbevægelsen!

At arbejder du efter at Kaare Dybvad har hentet sine børn klokken 5 i børnehaven om eftermiddagen, ja, så falder pengehammeren!

Manglende familieliv koster!

I alle brancher!

Et gennembrud for fagbevægelsen på niveau med 2. ferieuge .

Med Ferieloven fra 1938 er arbejdernes ret til to ugers ferie med løn principielt fastslået.

Gennembruddet:

Sygeplejerskerne vil i gennemsnit få 1.400 kroner om måneden oven i hatten, hvis de tager flere skæve vagter.

Min faggruppe fik nul og nix. Vi må jo ikke være noget vær. Vi kvitterer nu med at tage den med ro og løbe langsom. Quiet quitting hedder det vist.

Smarte Mette. Det er kun de sygeplejesker, som går op på fuldtid, som får del i den store lønstigning. Samtidig skal dem, som arbejder på deltid fremover over 37 timer om ugen før de får overtidsbetaling. Dermed risikere de faktisk at gå ned i løn. Og så kan sygeplejesker fremover risikere vagter på op til 12 timer og få deres hviletid skåret ned fra 11 timer til 8 timer i døgnet.

Så det her er langt fra en gratis ordning for alle, men kun for dem, som arbejder mere fremadrettet.