Stor pengeregn over sosu’er i historisk resultat: “Det er helt vildt”

OK24

Stor pengeregn over sosu’er i historisk resultat: “Det er helt vildt”

Det er flere årtier siden, at sosu’er sidst har set så høje lønstigninger ifølge FOA.

Ældrepleje
Billedtekst

Ældrepleje

Foto: Colourbox

Overenskomstforliget på sosu-området blev forhandlet hjem mandag den 4. marts.

Der er kontante fordele i sigte for landets sosu’er i aftalen.

Lønstigning på tusindvis af kroner

Det er en blanding af både organisationsmidler og trepartsmidler, som samlet set giver sosu’er et lønløft, der til at tage af føle på.

”Det er et historisk godt resultat. Vi har ikke set lignende resultater i over 30 år,” siger Tanja Nielsen, sektorformand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, til Netavisen Pio.

FOA oplyser, at aftalen vil betyde, at en sosu-assistent i kommunerne med syv års anciennitet, der arbejder 37 timer i dagvagt, stiger med 5.680 kroner i løn om måneden til 1. januar 2026, når lønstigninger er fuldt udfaset.

Stigningen for dem med mange års erfaring vil være lidt mindre. En sosu-assistent med 10 års anciennitet vil stige med 4.750 kroner. Til gengæld vil sosu-assistenten få mere ud af stigningen i aften, weekend - og nattillægget, fordi stigningen på dette område er i procent.

Aften, weekend - og nattillægget hæves  så det stiger fra 30 til 40 procent af timelønnen.

Tanja Nielsen fortæller, at hun netop har lavet et regnestykke om, at en sosu-assistent på et sygehus - det vil sige på det regionale område - som er ansat 37 timer, har mere end 300 timer om året som en del af vagtplanen på skæve tidspunkter og har fire års anciennitet vil opleve store lønstigninger.

I runde tal får hun en lønstigning på 7.000 kroner om måneden

“I runde tal får hun en lønstigning på 7.000 kroner om måneden, når det er fuldt indfaset,” siger Tanja Nielsen og tilføjer: “Det er helt vildt”.

Tanja Nielsen oplyser, at der er brugt flere penge på at løfte ansatte i regionen, fordi de har haltet bagefter i forhold til deres løntrin.

FOA har dog flest medlemmer på det kommunale område, men antallet af sosu'er i regionerne er støt stigende, fortæller Tanja Nielsen.

Skæve vagter har kun lille betydning i praksis

Tanja Nielsen oplyser desuden, at der på det kommunale område ikke er samme krav om, at man skal have 25 timer vagter om måneden på skæve tidspunkter, som man så hos for eksempel sygeplejerskerne.

På det regionale område er der -  ligesom med sygeplejerskerne -  en forventning om de 25 timers vagt om måneden på skæve tidspunkter.

I praksis betyder det dog ikke det store for langt størstedelen af FOA’s medlemmer på området. Langt størstedelen i regionerne arbejder nemlig allerede mindst 25 timer om måneden på skæve tidspunkter, oplyser Tanja Nielsen.

Emma Inge Hansen

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.