Annonce

En overset detalje i OK24 kan give ansatte ekstra luns i lønposen

Ny beregningsmetode kan potentielt give milliarder i lønstigninger over de næste år til statsligt ansatte. “Det er vigtigt for os alle sammen,” lyder det fra HK Stat.
Foto: Colourbox
Fagbevægelsen kan fejre adskillige betydelige sejre i den netop offentliggjorte overenskomstaftale for ansatte i staten.

Blandt dem kan nævnes 11 millioner kroner til de lavest lønnede, 50 millioner kroner i lønløft til dem, der udfører særligt udsatte funktioner, og ny mulighed for opsparing af feriedage. For ej at forglemme de 7,4 procents lønstigninger over 2 år.

Men én komponent af aftalen kan få mindst lige så stor - hvis ikke større - betydning for lønningerne end nogen af de nævnte millioner.

Nemlig en overgang fra at bruge implicit lønindeks til at bruge standardberegnet lønindeks til at regulere de statsligt ansattes løn i forhold til de privatansattes.

Kunnet have givet 1.500 kroner om måneden 

Det lyder meget teknisk. Ikke desto mindre er det "potentielt det største resultat" i aftalen, siger ledende økonom i tænketanken Kraka, Niels Storm Knigge, til Dagbladet Information

Hvis den ændring var indført tilbage i 2016, ville en gennemsnitlig fuldtidsansat i staten ifølge Kraka i dag tjene 1.500 kroner mere om måneden.

"Det er vigtigt. Det er vigtigt for os alle sammen," siger formand for HK Stat og chefforhandler for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Rita Bundgaard, til Netavisen Pio om det nye lønindeks.

CFU er en samarbejdsorganisation for statsansatte. Parterne består af Akademikerne, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF) og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO).

"Der har været stor enighed for os alle sammen på tværs af CFU-kredsen. Lige fra akademikerne til håndværkergrupperne. Vi har brug for en sikkerhed for, at det statistiske materiale, som sikrer, at vi er i balance med den private lønudvikling, er så godt som overhovedet muligt," tilføjer Rita Bundgaard.

Forskellen på de to indekser 

En rapport udarbejdet af Kraka forklarer, hvorfor valget af lønindeks er af så afgørende betydning for lønudviklingen.

Det implicitte lønindeks, som hidtil er blevet brugt til lønreguleringen, tager nemlig ikke højde for ændringer i sammensætningen af forskellige typer ansatte.

Kommer der flere højtlønnede stillinger i staten, vil det med det implicitte lønindeks altså se ud, som om lønningerne generelt er steget - også selvom ikke en eneste ansat egentlig har fået en lønforhøjelse.

Det standardberegnede lønindeks måler i stedet lønudviklingen for hver medarbejdergruppe. Derfor vil den altså ikke vise lønstigninger i en situation, hvor der er oprettet flere højtlønnede stillinger, hvis ikke også andre grupper er gået op i løn.

"Nu tager jeg bare et eksempel fra min egen gruppe, nemlig HK'erne i staten, hvor der har været 50 akademikere ansat og 50 HK'ere," siger Rita Bundgaard.

I Bundgaards eksempel fyrer man 30 HK'ere og ansætter derefter 30 akademikere, så der altså alt er samme antal medarbejdere, nemlig 100.

"Den samlede lønsum er blevet større, fordi der er blevet ansat dyrere medarbejdere lønmæssigt. Dermed er den samlede lønudgift blevet højere. Men der er jo ikke nogen, der har fået mere i løn i forhold til deres job," siger Rita Bundgaard.

Og det er det, som det nye lønindeks blandt andet kan tage højde for - at der sker et skift i personalegrupper

"Man har bare valgt nogle andre personalegrupper. Og det er det, som det nye lønindeks blandt andet kan tage højde for - at der sker et skift i personalegrupper," uddyber hun.

Fordelen ved at bruge det implicitte indeks til lønreguleringen er, at det forhindrer, at statens lønninger pludselig sprænger budgettet.

Fordelen ved det standardberegnede indeks er, at det sikrer, at de statsansattes lønninger holder trit med lønnen i det private. Det er særligt vigtigt for rekrutteringen og fastholdelsen af ansatte, som ellers kan føle sig fristet af højere lønninger i den private sektor.

HK Stat foretrækker nyt indeks

Selvom der således er fordele og ulemper ved begge modeller, er Rita Bundgaard ikke i tvivl om, hvad hun foretrækker.

"Med det nye indeks er vi tættere på det, som er vigtigt for os, nemlig at følge den private lønudvikling," siger hun.

Hun understreger, at de offentligt ansatte skal ligge tæt bag de privatansatte i forhold til løn:

"Vi anerkender præmissen om, at det private er dem, der skal sætte løntakten i Danmark. Men det offentlige arbejdsmarked skal være lige bagved," siger Rita Bundgaard og tilføjer:

"Den enkelte lønmodtager kan nu vide, at vi har taget de nyeste og mest retvisende værktøjer i brug for at opnå dette."

Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer over 550.000 regionalt og kommunalt ansatte, ønsker ligeledes at gå over til at bruge det standardberegnede indeks til at lønregulere også i kommuner og regioner.

Det er kutyme, at lønrammen er den samme for de kommunalt og regionalt ansatte som for de statsligt ansatte. Om fagbevægelsen får held til at lade dette omfatte også den ændrede praksis for lønregulering, vil tiden vise.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio. 

Studentermedjælper på Netavisen Pio. Studerer statskundskab ved Københavns Universitet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

ja de eneste der ikke får noget er pensionisterne, de har den laveste indtægt og får også
den laveste procentvise lønforhøjelse.

Det er jo vælgerne der afgør hvem der skal sidde i folketinget når der er valg og når så flertallet stemmer på de borgerlige partier, der lover den største skattelettelse, er der selvfølgelig ikke råd til en forhøjelse af folkepensionen, der skal jo først og fremmest være råd til at de bedre stillede i samfundet kan få de lovede skattelettelser ellers hører alting jo op. Det er jo dem som sørger for at samfundet fungere, så må pensionisterne tage til takke med "smulerne" fra de riges bord.

Jeg ved godt, at det er et upopulært synspunkt her på Pio, men helt generelt, så er pensionisterne ikke den befolkningsgruppe, som har oplevet størst levestandardmæssige udfordringer på det seneste, - så nærmest tværtimod.

Så længe Folketinget har så stor tyngde i retning af Jylland og så stort fokus på den kæmpestore vælgerbefolkning over 60 år, så fortsætter udviklingen nok - desværre for vores børn - i den retning.

Lad mig blot nævne:
1. Den nye ejendomsskattereform, som straffer nye ejere efter 1. januar 2024, især i byområderne (rabatterne på ejendomsskatterne fortsætter jo til de nuværende ejere).
2. Ændringen af SU-reglerne, som gør det sværere at være mønsterbryder, da især unge fra ikke-boglige hjem har behov for det såkaldte "fjumreår", altså 1 år oveni normeret tid.
3. Den enorme sundhedsmæssige prioritering af de store livsstilssygdomme (hjerte-karsygdomme, kræftpakkerne, tilskud til slankemedicin), som især kommer den voksne/ældre del af befolkningen til gode, hvorimod børne- og ungepsykiatrien p.t. arbejder på et ufatteligt dårligt niveau for et land som Danmark.

Jeg kunne blive ved længe, - os, der tilhører den lidt mere modne del (jeg er selv 57u år), vi bør være yderst taknemmelige for, at vi ikke skal leve det liv, som vores børn kan se frem til, - levestandarden i Danmark har nok desværre toppet, ihvertfald for almindelige mennesker (lønmodtagere m.v.).

Det betyder, at de lavtlønnede offentlige ansatte er blevet godt og grundigt taget ved røven, når deres lønninger sammenlignes og reguleres med det private arbejdsmarkede.

Et enormt lønefterslæb listet ind ad bagdøren, som skal indhentes prompte. Pronto.

Annonce