☰
☰
Annonce
Udsigt til rolige afstemninger, men øjnene er rettet mod oversete grupper
OK24: Mange faggrupper har fået store lønstigninger, mens andre betaler gildet for overenskomstforliget. Nu skal medlemmerne stemme
Overenskomstforhandlingerne er mundet ud i et tilbud om historisk store lønstigninger til store grupper af lønmodtagere i det offentlige, men nogle har måttet gå tomhændet hjem fra lønfesten.
Til gengæld har de fået resultater på en række andre måder. Hvad er forventningerne til, hvad medlemmerne stemmer? Og hvor mange gider overhovedet at stemme?
Netavisen Pio har taget en snak med arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Københavns Universitet, Nana Wesley Hansen, om afstemningerne til overenskomsten 2024.
Ikke nemt at forklare medlemmer
“Jeg får det indtryk, at der er en bred forventning om, at flertallet sandsynligvis vil stemme ja til dette overenskomstforslag. Det betyder dog ikke, at der ikke kan være nogle grupper, som føler, at deres specifikke behov ikke er blevet mødt,” siger Nana Wesley Hansen.
Hun peger på, at mens nogle grupper som for eksempel sygeplejersker og SOSU’er har fået en god bid af lønkagen, så gælder det langt fra alle.
“Blandt de grupper, der ikke har fået så meget tæller vi HK'erne inden for kommunale og statslige sektorer.Tværtimod er der blandt andet blevet kigget på nogle administrative opgaver for at flytte ressourcer over mod de varme hænder,” siger Nana Wesley Hansen og tilføjer:
“Det er jo ikke nemt at gå ud og skulle forklare sine medlemmer”.
Det er jo ikke nemt at gå ud og skulle forklare sine medlemmer
Heller ikke socialrådgiverne har fået særlig meget lønmæssigt ud af overenskomstforhandlingerne i år.
“Til gengæld er der opnået betydelige fremskridt med hensyn til fleksibilitet og pensionsordninger, hvilket har været et klart ønske på tværs af lønmodtagergrupperne,” siger Nana Wesley Hansen med henvisning til, at der er indført mulighed for at opspare frihed op til 15 dage og forbedrede muligheder for pensionsopsparinger.
Interesse fra medlemmerne
Det er dog ikke kun om resultatet bliver ja eller nej til overenskomstforliget, som er værd at holde øje med, mener Nana Wesley Hansen.
Også hvor mange fagforeningsmedlemmer, der stemmer - altså stemmeprocenten - er et vigtigt mål for fagforeningerne.
“En høj stemmeprocent vidner om, at der er en reel interesse fra medlemmernes side. Det viser også, at organisationen er i stand til at holde forbindelsen til sine medlemmer og informere dem om, hvad der foregår,” siger Nana Wesley Hansen.
Historisk har der været en høj stemmeprocent blandt offentlige lønmodtagere, men i år er det en særlig situation.
“Det var en usædvanlig situation med trepartsforhandlinger om lønmidler, som kun gavnede visse grupper inden for det offentlige arbejdsmarked,” siger Nana Wesley Hansen.
Derfor kan der være mulighed for at nogle stemmeberettigede fagforeningsmedlemmer mister lysten til at stemme, fordi deres forventninger til overenskomsten ikke blev indfriet, fortæller Nana Wesley Hansen.
Hun oplyser, at for eksempel HK Kommunal havde en stemmeprocent i 2021 på 57 procent, mens en lille organisation som Farmakonomforeningen havde en stemmeprocent på 73 procent.
Når det kommer til afstemningsresultater, er det ikke alle, der har en stemmeprocent over 50 procent. Men når man ser på de konkrete ja-stemmer fra OK18-resultatet, er der imponerende høje stemmeprocenter, såsom 78 procent for pædagoger og 94 procent for Danmarks Lærerforening, med ja-procenter, der ofte ligger over 90 procent.
“OK18 var også særlig, da fagforbundene mobiliserede og fik meget pressedækning,” understreger Nana Wesley Hansen.
Kommentarer
Hvis alle, der får lønforhøjelser, får dem i form af procentuelle tillæg oven i lønnen, vil lønforskellene blive større og større for hver lønstigning.
Med 5% stigning bliver 20.000 til 21.000 og 50.000 til 52.500.
Forskel før lønforhøjelse 30.000, forskel efter lønforhøjelse 31.500. De lavestlønnede kommer længere bagefter.
Forslag:
Når rammen for overenskomsten er aftalt, tildeles alle ansatte først et nominelt beløb og så kan en eventuel rest gives som procentstigninger. På den måde kan man som minimum bevare den nominelle forskel.
Det var så den overenskomst!
Men hvordan aflønner man egentlig “et kald”?
Det får vi se ved de næste overenskomstforhandlinger thi:
For de fleste er et arbejde i den offentlige sektor mere end bare et arbejde. Det er et kald.
Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen i Deadline.
- De fleste har det jo som et kald, når man vælger at arbejde i psykiatrien, arbejde med børn eller som politimand, siger hun og uddyber:
- For ellers er det rigtig, rigtig svært at arbejde med mennesker.
Den offentlige sektor er under pres. Men i interviewet understreger hun, at det ikke er motivationen hos de offentligt ansatte, der fejler noget, men derimod de rammer, som politikerne har skabt, der fjerner arbejdsglæden. Det er en udvikling, statsministeren gerne vil vende.
Mette Frederiksen har ellers med sine egne ord forsøgt at aflive en sejlivet myte om, at det nødvendigvis skal være lystbetonet at gå på arbejde.
Men det budskab modererer hun nu:
- Grundlæggende skal vi have lyst til at gå på arbejde. Men jeg vil opponere mod den der stemning af, at det hele skal være sjovt og lystbetonet - fordi det tror jeg simpelthen ikke på, at vores liv er, siger Mette Frederiksen.
Hun frygter, at vi gør vores børn og unge en bjørnetjeneste ved at give dem oplevelsen af, at livet altid er lystbetonet og sjovt.
- Nogle gange er livet også hårdt.
Og får man løn som fortjent?
Det ved kun den enkelte lønmodtager…..
Derfor har vi afstemninger!
Brug dem!
Og gør arbejdsgivere og politikere opmærksomme på “kaldets værdi” - også i kroner og ører!
Ellers bliver arbejdskraften måske tvungen væk for at få råd til at overleve!