☰
☰
Annonce
OK24: Så meget ekstra får sundhedspersonale
Sygeplejersker kan se frem til tusindvis af ekstra kroner på lønkontoen - men ikke alle får lige meget.
Den første udmøntning af treparten fra december 2023 er blevet forhandlet på plads.
Danske Regioner og Sundhedskartellet har mandag indgået 2-årig overenskomstaftale.
Aftalen dækker blandt andre sygeplejersker, bioanalytikere og radiografer.
Mere løn til ansatte
I mandagens overenskomstaftale indgår både de allerede aftalte lønstigninger på 6,5 procent og 2 procent i ekstra lønmidler.
Aftalen udmønter både pengene fra trepartsaftalen og OK24. Den indeholder et nyt vagttillæg, højere særydelser og et anciennitetstillæg til sygeplejersker efter fire års ansættelse.
Heino Knudsen, formand for Regionernes Lønnings - og Takstnævn, er glad for aftalen:
Alle ansatte i det regionale sundhedsvæsen vil opleve en lønstigning
”Alle ansatte i det regionale sundhedsvæsen vil opleve en lønstigning, og sammen med den fokuserede indsats på bedre arbejdstilrettelæggelse og arbejdsmiljø, er vejen banet for endnu mere attraktive regionale arbejdspladser,” udtaler han ifølge en pressemeddelelse og tilføjer:
”Jeg er glad for, at vi har kunnet prioritere mange penge til løn. Det har jeg hørt mange medarbejdere efterspørge, og jeg er glad for, at vi med denne aftale kan give et stort løft. Derudover er jeg særligt glad for, at vi nu også ser de første trepartsmidler blive udmøntet”.
Lønhop til sygeplejersker
Forhandlingsleder for Sundhedskartellet og forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Danbjørg, peger på vigtige sejre i aftalen:
”Med OK 24 og trepartsaftalen har vi opnået mærkbare resultater indenfor løn og pension” udtaler Dorthe Danbjørg på DSR’s hjemmeside.
Der har været stor fokus på sygeplejersker, som strejkede i 2021 på grund af utilfredshed med deres løn.
Med resultaterne af OK24 kan sygeplejersker se frem til en god luns mere i lønposen.
Månedslønnen for en nyuddannet sygeplejerske vil fra 1. januar 2026 stige med 2850 kroner om måneden, hvis hun ikke tager vagtarbejde. Hvis hun tager mindst 25 timers skæve vagter, får hun i stedet 4.400 kroner mere om måneden.
En sygeplejerske med 4 års anciennitet vil stige med 4.250 kroner om måneden uden vagt, og med 25 timers vagt er stigningen på 5.800 kroner.
For sygeplejersker med 10 års anciennitet vil stigningen være på 5.600 kroner om måneden uden vagt og 7.200 kroner om måneden med 25 timers vagt.
For sygeplejersker, som er klinisk erfarne og har 10 års anciennitet, er stigningen på 6.900 kroner om måneden uden vagtarbejde.
Hvis den klinisk erfarne sygeplejerske tilmed tager 25 timer vagtarbejde på skæve tidspunkter, er stigningen på 8.500 kroner.
Hermed forstås sygeplejersker med klinikerfaring, som har solide og brede sygeplejefaglige kompetencer.
Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd vil senest 1. oktober 2024 udarbejde kriterier for, hvornår en sygeplejerske kan få tillægget.
Det oplyser Dansk Sygeplejeråd på deres hjemmeside.
Fakta om aftalen
Aftalen mellem Danske Regioner og Sundhedskartellet indeholder:
- Der er afsat 500 mio. kr. i 2024, 750 mio. kr. i 2025 og 1 mia. kr. i 2026 til øget honorering af vagtarbejde
- Særydelsesbetalingen for aften, nat og weekend hæves med 5 procentpoint fra 1. april 2024.
- Vagttillægget er et fast tillæg for de medarbejdere, der har minimum 300 vagttimer uden for dagarbejdstid.
- Vagttillægget udgør 6.667 kroner om året fra 1. maj 2024 og 12.252 kroner om året fra 1. januar 2026.
- Social-, og sundhedsassistenter, jordemødre, fysioterapeuter og ergoterapeuter får også del i de nye midler om vagttillæg, selvom de ikke indgår i Sundhedskartellet.
- Kilde: Danske Regioner
Kommentarer
Jeg synes faktisk, det giver fint mening. Det håber jeg også, sygeplejerskerne gør.
Hvorfor er pensionisternes lønstigning aldrig nævnt, det er trods alt den største gruppe.
Ja specielt i en artikel, der handler om sygeplejersker, kan det undre, at pensionister slet ikke er nævnt. Der er i øvrigt heller ikke et ord om myreslugere i denne artikel. Ikke et eneste. Det er lidt svært at tro på, at det "bare" er en tilfældighed.
De første negative kommentarer fra sygeplejersker er tikket ind i Radioavisen. Kan forstå på det hele at sygeplejersker vil arbejde mandag til fredag fra 8-16. Og på skønhedsklinikker eller ambulatorier mv. “Ingen” vil skiftehold eller hospitalsafdelinger. Det undrer mig at det kan komme bag på sygeplejersker, at det at være sygeplejerske også kræver at man på samme måde som politi, redning og fængselsfolk har døgnbemanding. Nåmen , sådan er der så meget
Ordet arbejde – på tysk “Arbeit” – har sin etymologiske oprindelse i det germanske “arba” el. “orbu”, eller oldslavisk “robu”, hvilket betyder “knægt” eller “træl”.
The English "work" has an Indo-European stem werg-, via Greek ergon, meaning deed or action without punitive connotations; and Latin urgere, to press, bear down upon or compel. It is cognate with Gothic wrikan, to persecute, and Old English wrecan.
Det engelske "værk" har en indoeuropæisk stamme werg-, via græsk ergon, der betyder gerning eller handling uden straffende konnotationer; og latinsk urgere, at presse, nedsætte eller tvinge. Det er beslægtet med gotisk wrikan, at forfølge, og oldengelsk wrecan.
8 timers arbejde, 8 timers fritid, 8 timers søvn. I 100 år har dét været modellen for de fleste arbejdende menneskers døgn. Arbejdermuseet fejrer milepælen i velfærdssamfundets historie med en udstilling, der skal få os til at reflektere over, hvad vi bruger vores tid til.
Kvaliteten og værdien og handelsprisen på de 8 timers arbejde har været udgangspunktet for lønnens fastsættelse afhængig af fagforeningers magt i forhold til arbejdsgiverne.
Hvorfor er det lige at en tømrer tjener hvad han gør?
Hvorfor er det lige at en jordemoder tjener hvad hun gør?
Men i den moderne verden hvor fritiden og søvnen spiller en altafgørende rolle i restitutionen, familielivet, fritidslivet, kulturlivet, den demokratiske process, osv., osv., ja da er det faktisk således at hvis ikke arbejde, fritid og søvn honoreres af arbejdsgiveren eller lønmodtageren selv, ja, så har det vist sig at sygefravær, stress, depression, manglende motivation udgør en kæmpe udgift ikke blot for arbejdspladser, men også for den enkelte og samfundet som sådan!
Så passer din løn og arbejdsvilkår ikke i en helhed til arbejde/fritid/søvn, ja, så er “købers marked” i den samlede beskæftigelsessituation i Danmark og til dels verden (afhængig af landspolitikerne) medvirkende til at lønnen ikke mere handler om arbejde/kvalifikationer/evner/udholdenhed, men snarere om medarbejderens fritid og familieliv og mulighed for en restituerende søvn!
Hvis en hård dag på arbejdet i virkeligheden burde udløse tre fridage til søvn, efterbearbejdning og reflektion, ja, så udmatrikulerer dig sig over tid til ønsket om mere i lønningsposen og dermed mulighed for selv at gå ned i arbejdstid.
Hvor ofte hører vi ikke sygeplejersker eller sosuer der siger at de orker kun 25-30 timers arbejde. Hvis arbejdet skal udføres som de er uddannet til kvalitetsmæssigt!
På tværs af sektorer havde mænd i gennemsnit 6,9 sygefraværsdage i 2021, mens kvinder i gennemsnit havde 11,8 sygefraværsdage. Samlet set steg kvinders sygefra- vær 0,8 dage over 2-årsperioden 2019-2021, hvor mænds sygefravær kun steg 0,5 dage pr. fuldtidsansat.
Arbejdere er oftere sygemeldt end funktionærer
Der er også flere sygemeldinger hos arbejdere med 3,8 procent end hos funktionærerne med 2,8 procent. Blandt arbejdere er det de 60+-årige som er oftest sygemeldt med 4,2 procent. De 18-29-årige har færrest sygedage blandt arbejdere. Hos funktionærerne er 40-49-årige og 50-59-årige, der har færrest sygemeldinger.
Hvordan arbejdsgivere i fremtiden er parate til at se på medarbejderens fritid og søvn, ja, det bliver afgørende for hvem der vinder arbejdskraften!
For første gang i Danmarkshistorien er det lykkedes for sygeplejerskerne at sætte denne dagsorden på bordet!
Af den simple årsag at velfærdssamfundet mangler hænder! Og at løndannelsen for kvinder er blevet lige så professionelt som for mænd!
“At bekymre sig om sit arbejde” er blevet ligestillet med “at bekymre sig om sin fritid/familie/venner/kondition” og “at bekymre sig om sin søvn”!
Moderne tider selv år overenskomster indgås!
For mænd som for kvinder! For unge som for gamle! For forældre som for medarbejdere uden børn
Hver femte dansker lider jævnligt af søvnløshed. En stor del af problemerne kan afhjælpes med gode vaner frem for sløvende sovemedicin. Søvnløshed er den mest udbredte søvnforstyrrelse. En femtedel af befolkningen vender og drejer sig i sengen, og lidelsen er derfor mere udbredt end snorken.
Tænk hvis overenskomster i virkeligheden styrer det meste af problematikken!
Tag en snak med chefen! Siger han “fuck you!”
Ja så har vi stadig lang vej til
8 timers arbejde, 8 timers fritid, 8 timers søvn. I 100 år har dét været modellen for de fleste arbejdende menneskers døgnrytme!
Men hvad nu hvis fængselsbetjenten blev truet på livet korporligt på sidste nat!
En hvad nu hvis patienten døde under en kompliceret operation for verlægen!
Hvad nu hvis læreren endnu engang opdagede at eleven havde blå mærker under t-shirten!
Arbejde/fritid/søvn!
Helhedsplejen skal være omdrejningspunktet for en ny kort og præcis ældrelov.
Helhedsløn dækker arbejde og fritid og søvn!
Uden at vide det hel konkret er det det som folk går efter når de stemmer ja eller nej til et overenskomstforslag!
“Købers marked” har bevirket at overenskomstforhandlerne rammer virkeligheden bedre og bedre!
Hvor andre tænker: Forkælelse, piveri, all inclusive!
Sygeplejersker kan se frem til tusindvis af ekstra kroner på lønkontoen - 8 timers arbejde -8 timers frihed - 8 timers søvn!
Helhedsløn i sin vorden!
Velfærdssamfundets redning i 12. time!
Og hvor kommer pengene til denne gavebod fra?
Nåh for hulen da, jeg havde helt glemt regeringens og Socialdemokratiets mantra:
VI HAR INGEN KVALER, PENSIONISTBYRDEN BETALER!!
Pensionisbyrden betaler ?
Folke og førtidspension stiger med ca 3,5 % her i 2024 - Derudover er der givet forskellige økonomiske skattefri støtte ordninger i 2023 for at afbøde de værste følgevirkninger af den høje inflation-
Ældrechecken som lige er blevet udbetalt her i januar 24 - foreslåes forhøjet med 4800 gældende fra januar 25 - Det vil ca 300.000 folkepensionister få glæde af hvis det vedtages - Hvor kommer pengene hertil fra ? Pengene til forhøjelse af ældrechecken kommer fra en afgift på flyrejser -
Derudover vil folkepensionister nu kunne modtage pensionens grundbeløb og tillægsydelser uden der sker modreging hvis lyst og helbred tillader at man har en arbejdsindkomst ved siden af -
Jeg påstår ikke at det økonomisk er en dans på roser for de svagest stillede pensionister - Men at antyde at det er “ pensionistbyrden” der betaler for lønløft på det offentlige arbejdsmarked holder ikke -
Og så her til sidst - Det er nu og i årene fremover at de arbejdsmarkedspensionsordninger man blev enige om i start 90 erne begynder at kunne mærkes for dem som går nu på folkepension -
Hvis en lavt lønnet skal have det samme i krone og øre lønstigning set i forhold til f.eks. en sygeplejeske eller akademiker i det offentlige, skal den lavt lønnede have hele 16,5% mere i løn.
På den måde stiger uligheden systematisk år for år gennem overenskomster. Denne gang stiger forskellen/uligheden med ca. 2.000 kr. pr. måned. Næste gang, i 2026, stiger uligheden endnu mere. Hver gang en lavtlønnet får 1 kr. i lønstigning får den højtlønnede 2 kr.. Om f.eks. 10 år og efter 5 overenskomster vil lønnen forskellen være adskillige tusinde kr.. Helt systematisk gennem overenskomster. Og det er ikke bare lønnen. Men det samme gælder værdien af arbejdsmarkedspensionen.
Ikke så sær ingen gider arbejde som SOSU og håndværker. Deres løn og pension bliver systematisk udhulet år efter år set i forhold til de gode højtlønnede stillinger.