Velkommen til Netavisen Pios nyhedsoverblik, hvor vi hver dag samler en lille håndfuld af døgnets vigtigste nyheder i en lille buket, som vi kalder Aktuelt.

Sundhedsstyrelsen: Trods genåbning er smittespredningen meget lav

Trods genåbningen af Danmark er der ikke tegn på mærkbare ændringer i omfanget af samfundsmitte.

Det konkluderer Sundhedsstyrelsen i en rapport.

”Niveauet af smittespredning i samfundet er stadig meget lavt”, lyder det.

Styrelsen noterer sig dog, at coronasmittetrykket i Danmark er steget og er senest opgjort til 1,0.

Dog er der forbundet usikkerheder med tallet, da datasættet, der indgår i beregningerne, er lille, og at der derfor er en øget usikkerhed på estimatet.

Det er beregnet på antal nyindlagte, og derfor kan tidspunktet for smitten ligge en til to uger tilbage.

Tidligere lå trykket på 0,7.

Alle Folketingets partier blev i weekenden enige om, at svømmehaller, træningscentre, sportshaller samt bade- og legelande alle skal være en del af genåbningens fase 3, der trådte i kraft mandag.

Genåbningen blev fremrykket netop på grund af det lave smittetryk, der altså nu formentlig er blevet en smule højere.

Læs hele historien her.

Indefrosne feriepenge er med i regeringens overvejelser

De indefrosne feriepenge er med i de overvejelser, som regeringen har i forhold til en sommerpakke, der skal give danskerne flere penge mellem hænderne.

Det siger finansminister Nicolai Wammen (S), der onsdag i folketingssalen blev spurgt til, om danskerne snart kan få udbetalt de indefrosne feriepenge.

”Jeg ser feriepengene som et stærkt værktøj i kassen,« sagde finansminsteren ifølge Ritzau skriver Jyllands-Posten. ”Vi vil i morgen drøfte med folketingets partier, hvilke forskellige værktøjer vi kan bringe i anvendelse”.

Tirsdag fortalte statsminister Mette Frederiksen (S) det samme i en spørgetime. Her slog hun ligeledes fast, at det var med i regeringens overvejelser.

Tidligere har statsministeren varslet en såkaldt sommerpakke. Den kan give danskerne flere penge mellem hænderne for at øge forbruget og sikre arbejdspladser i kølvandet på coronakrisen, lød det.

Nicolai Wammen vil dog ikke kommentere, om feriepengene bliver en del af regeringens sommerpakke.

Forslaget om at udbetale de indefrosne feriepenge blev allerede bragt på banen i starten af coronakrisen, hvor flere partier luftede forslaget.

2020 er nemlig det år, hvor ferieloven ændres, og hvor staten indefryser fem ugers feriepenge for alle frem til pensionsalderen.

Den indefrosne ferie indsættes på en nyoprettet fond, Lønmodtagernes Feriemidler. Fonden udbetaler senere pengene, men først den dag, hvor man har ret til at få folkepension. Fonden investerer løbende pengene.

Læs hele historien her.

Honorarhop i Danske Bank midt i stor krise

At Danmark befinder sig i en økonomisk krise er ikke noget, 

Bestyrelsesmedlemmerne i Danske Bank kommer til at mærke på deres egen pengepung, skriver Danmarks Radio (DR).

Tværtimod kan bestyrelsens medlemmer fra næste år se frem til mærkbare lønforhøjelser. Det blev tirsdag aften besluttet på Danske Banks generalforsamling.

Den største lønstigning tilfalder bestyrelsesformand Karsten Dybvad, der får udvidet sin lønpose med over en million kroner om året svarende til et honorarhop på 44 procent.

For hans arbejde i bestyrelsen ændres vederlaget fra 2,6 millioner kroner til 3,8 millioner kroner, viser DR's beregninger baseret på de poster, han i dag besidder i Danske Banks bestyrelse.

”Bestyrelsen har samlet set vurderet, at hvis vi skal blive ved med at rekruttere og fastholde medlemmer, så skulle vi op at ligge på et niveau, som er sammenligneligt med andre store nordiske banker,” siger Karsten Dybvad.

Han tiltrådte i december 2018 som formand for Danske Bank, efter banken under den tidligere formand Ole Andersen var havnet i en stor hvidvaskskandale.

Og det er særligt det meget arbejde med oprydningen efter hvidvasksagen, som gør det ekstra byrdefuldt at være bestyrelsesmedlem i Danske Bank, forklarer Karsten Dybvad.

Læs hele historien her.

Prins Joachim får fuldtidsstilling som forsvarsattaché i Paris

Den 1. september bliver Prins Joachim forsvarsattaché i Paris, hvor han skal fungere som bindeled mellem det franske og danske forsvar.

Det oplyser Forsvarsministeriet til DR Nyheder.

Prins Joachim har de sidste ni måneder fulgt Frankrigs mest prominente lederuddannelse på École Militaire og har også en karriere i det danske forsvar bag sig. Nu stiger han i graderne til brigadegeneral og kommer fra ambassaden i Paris til at referere direkte til Forsvarsministeriet.

Ifølge forsvarsminister Trine Bramsen (S) har Prins Joachim stærke forudsætninger for at varetage stillingen som forsvarsattaché.

”Der er ikke nogen tvivl om, at når man har et særligt netværk, når man har solide kvalifikationer og et indgående kendskab til Frankrig, Frankrigs kultur og kan sproget, og at man tilmed også har en karriere fra det danske forsvar, har man en rigtig, rigtig god ballast for at kunne tage det her job, siger Trine Bramsen.

En forsvarsattaché er en form for millitær rådgiver i det diplomatiske korps, som holder de danske myndigheder ajour med militære og forsvarspolitiske forhold rundt om i verden.

De pligter, som Prins Joachim indtil nu har løftet for kongehuset kommer til at træde i baggrunden med hans nye stilling. Fremover vil han kun tage sig af opgaver for kongehuset, hvis arbejdet som forsvarsattaché tillader det.

Prins Joachim modtager lige under 300.000 kroner om måneden.

Læs hele historien her.

Skandiamanden udpeges som Olof Palmes formodede morder

Stig Engström - også kendt som "Skandiamanden" - udpeges nu som den formodede gerningsmand bag drabet på den svenske statsminister Olof Palme.

Det kom onsdag frem på et pressemøde, hvor de særlige svenske Palme-efterforskere har fremlagt de sidste beviser i sagen om drabet på den tidligere statsminister.

”Det handler om Stig Engström,” sagde allerchefanklager Krister Petersson som noget af det første på pressemødet, da han afslørede den formodede drabsmand.

Det er især vidneforklaringer, der har overbevist efterforskerne om, at Stig Engström stod bag.

”Fordi han er død, kan sagen ikke føres mod ham,” sagde Krister Petersson. Derfor har man besluttet af stoppe undersøgelsen og efterforskningen.

Stig Engström døde i år 2000.

Skandiamanden har tidligere været en del af politiets efterforskning. Stig Engstrøm var et af de første vidner, som politiet talte med. Han arbejdede i Skandia tæt på gerningsstedet og forlod arbejdspladsen, kort før at drabet fandt sted en sen aften i 1986.

Det står i dag ikke klart, hvilket våben gerningsmanden brugte.

Anklagerne fortæller derudover, at de ikke kan afvise, at Stig Engström har været en del af en større konspiration. Der er hverken beviser for eller imod, lyder det.

Det svenske magasin Filter skrev i 2018, at Stig Engström havde Palme-fjendtlige holdninger, og at han havde været medlem af en skytteforening og derfor kunne håndtere et skydevåben.

Han har selv benægtet at stå bag.

Læs hele historie her.