Truslerne fyger gennem luften inden Folketingets åbning

Inden den politiske sæson går i gang har regeringens støttepartier præsenteret deres ønsker - eller krav. Men hvad er trusler? Og hvad er tomme trusler?
Foto: Jacob Kjerumgaard, Venstre (Flickr)
Mette Frederiksens støttepartier skyder den politiske sæson igang inden Folketingets åbning til oktober. Her ses statsministeren ved åbningen i 2020.
Der var trusler om at vælte regeringen. Der var manglen på samme. Og der var en understregning af netop ikke at true regeringen med noget.

Det var de tre hovedbudskaber, da regeringens støttepartier, Enhedslisten, SF og De Radikale i denne uge holdt deres årlige sommergruppemøder og i den forbindelse præsenterede deres ønsker, og krav, forud for efterårets finanslovsforhandlinger. Et efterår som Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, mener kan blive et "skæbneefterår".

Enhedslisten truede allerede før sommerferien med at udløse et folketingsvalg, hvis ikke regeringen får forhandlet en aftale på plads om de sociale ydelser, der løfter flere børn ud af fattigdom, og budskabet bliver nu gentaget.

Retfærdighed for de fattigste i Danmark

“Mens vi i Enhedslisten kæmper for retfærdighed for de fattigste i Danmark, så lyder det til, at regeringen forsøger at komme så billigt som muligt igennem forhandlingerne,” lød det fra Mai Villadsen.

“Det går ikke. Vi er ikke enige med socialdemokraterne om alt. Det ved vi godt. Men retningen skal være den rigtige, forståelsespapiret skal overholdes.”

SF: Flere penge til folkeskolen

En trussel som står i kontrast til SF’s sommergruppemøde, hvor partiets formand, Pia Olsen Dyhr, gjorde et nummer ud af netop ikke at true regeringen.

“Jeg snakker aldrig om trusler,” forklarede SF's formand.

“Jeg er optaget af, at vi leverer. Ellers står vi en helt anden situation.”

Forud for efterårets finanslovsforhandlinger kræver SF, at minimumsnormeringerne i vuggestuer og børnehaver følges op af et “løft af folkeskolen.” Og derudover foreslår SF, at kommunerne får lov til kunne anvise almene boliger til bestemte grupper på arbejdsmarkedet, for give blandt andre sygeplejersker, sosu'er og politifolk mulighed for at kunne bo i storbyerne, samt at fødende får adgang til barselsophold.

Nye toner fra De Radikale

Af de tre støttepartier er det egentlig De Radikale, som i dag står længst fra regeringen.

Men sidste år brugte De Radikales daværende gruppeformand, Morten Østergaard, sommergruppemødet til at pakke truslen om at vælte regeringen på klimaspørgsmålet væk, efter at han netop tidligere havde truet med dette, og i år snakkede efterfølgeren på posten, Sofie Carsten Nielsen hverken om det ene eller det andet.

Altså om trusler eller manglen på samme.

I stedet præsenterede De Radikale et skoleudspil, efter at Sofie Carsten Nielsen tidligere har erklæret, at folkeskolereformen var en fejl.

“Alt for mange børn mister mod og mening i skolen,” som Sofie Carsten Nielsen forklarede.

“Vi skal sætte skolen fri for at sætte ind mod negativ social arv og mistrivsel.”

placeholder

Udspillet består af fem elementer, hvoraf det ene er et frihedsbrev til skolerne til at tilrettelægge skoledagen og undervisningen, som de vil med afsæt i, hvad der passer bedst til børnenes behov.  

Og De Radikale er klar til at bruge fire milliarder kroner årligt frem til 2030 på en bedre folkeskole.

Folketingsgruppe er angst

Når Enhedslisten modsat SF og De Radikale truer med et mistillidsvotum, skyldes det en vis angst i folketingsgruppen for, at regeringen - trods forlydender om det modsatte - faktisk ikke tager truslen alvorligt.

Hvilket ikke mindst skyldes, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) før sommerferien sagde, at regeringen ikke ser det ikke som en bunden opgave at få skabt en aftale om de sociale ydelser, som ifølge kritikere holder tusindvis af børn i fattigdom.

Påtage sig det internationale lederskab for den grønne omstilling

Og hvis truslen ikke bliver taget alvorligt, har Enhedslisten ikke noget at true med i forhold til partiets to hovedkrav i forståelsespapiret: Nemlig at regeringen som sagt  skal  “bekæmpe børnefattigdom", og at Danmark skal “hæve ambitionerne for klima, miljø og natur og påtage sig det internationale lederskab for den grønne omstilling”.

Bedre kort på hånden

Hvor Enhedslisten sætter sin lid til, at Klimarådet varetager rollen som overdommer i forhold til at mindske udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990, så er der imidlertid mere elastik i formuleringen om at bekæmpe børnefattigdom, og altså hvad der egentlig er aftalt.

Beskæftigelsesministeren har sagt, at hvis ydelserne skal hæves, så skal det ledsages af en arbejdspligt på 37 timer for nyankomne udlændinge og andre med et fortsat integrationsbehov og gjort det klart, at han “helt klart helst vil have et bredt forlig”, som altså inkluderer de borgerlige partier og ikke kun regeringens støttepartier.

En opgave som på forhånd ser svært ud, fordi Venstre afviser at stemme for højere sociale ydelser, men hvor løsningen kan være en aftale med de borgerlige partier, herunder De Radikale, om arbejdspligten og om ydelserne med de tre støttepartier.

Hvis det skulle komme dertil, har Enhedslisten dog bedre kort på hånden end under den daværende Thorning-regering.

I perioden fra 2011 og frem til 15, hvor Liste Ø også truede med at vælte regeringen, var problemet hver gang, at det blot ville bringe Løkke-regeringen tilbage til magten.

Det ville ikke stoppe privatiseringen af DONG eller forlænge dagpengeperioden. Hvorimod både støttepartiet og regeringen denne gang står til fremgang i meningsmålingerne. Frederiksen-regeringen ville fortsætte, hvis der blev udskrevet folketingsvalg i morgen.
 

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Truslen i dansk politik synes at ligge i de enkelte partier mere end i forholdet partierne imellem.
De enkelte folketingsmedlemmer har svært ved at holde skruen i vandet.
At føle sig udenfor, sexisme, stress og retssager er daglige politiske sager.
Alt imens cruiser regeringens sikre aktører derudad.

Forventninger til regeringen er lig regeringens egne.

Resten tager den danske model sig af!

Det interessante bliver hvem sygeplejerskerne stemmer på ved næste folketingsvalg.

Lægernes hjerter og udkantspatienternes hjerter stemmer nok Venstre ved næste valg.

Politik er så småt på vej tilbage i dansk politik.

Og det er måske regeringens største trussel.

Samt dagens retsafgørelse.

Det abstrakte EU er blevet pumpet for nogle penge.

Den konkrete danske statskasse er af Mette Frederiksen blevet pumpet for 190.000 gange flere penge. Uden Folketingets oprindelige tilsagn. Til aflivning af et helt erhverv..

Når de blå partier genvinder selvtilliden, kan de to ovenstående fænomener, hurtigt blive truslen, der vil ramme hårdt.

Seks års tomme trusler, ender pludselig med en domsafsigelse.

Vidner kan altid findes når stemmetallene går nedad. Også for støttepartier.

Når kulde og sne igen fyger over hegnet...så kender ingen dagen.

Varme hænder kan blive til blå forfrysninger.

Rettidig omhu er oftest for længst forpasset.

Og trusselskyerne hænger overalt...

Aksel Jensen, hvis du kan koge det ned til 5 linier så læser jeg det.

Endnu bedre hvis Aksel Jensen i et større omfang brugte "Delete-knappen" inden han trykkede på SEND. Jeg kan huske en lærer vi havde på en bygmesterskole for mange år siden, som gik rundt mellem os elever og så hvad vi lavede, stoppe op ved en elev og sige til ham, hvis jeg var Dem Hr ville jeg skynde mig at viske det ud De har tegnet, inden der er andre der ser det.

Og endelig kom den største trussel mod regeringen fra TV2 nyhederne:

Men hvad hvis alle i verden levede, som vi 5,8 millioner indbyggere gør i Danmark?
Hvis man lavede det tankeeksperiment, ville det globale klima ligge i ruiner. Det siger flere klimaeksperter til TV 2.
17 ton per dansker
Det skyldes ifølge eksperterne, at danskerne er blandt de af verdens folkefærd, der udleder allermest CO2 per borger, når man medregner den udledning, som vores forbrug medfører uden for Danmarks grænser.
- Mange fokuserer på det nationale CO2-regnskab. Men det vigtige er, som jeg ser det, hvor meget CO2-udledning vi i alt gør os ansvarlige for, også når vi køber varer ude i verden, siger Eigil Kaas.
Derfor mener Eigil Kaas, at tankegangen er for snæver, når politikere og andre udråber Danmark som klimaduks.
- Men det er, fordi mange ikke ønsker at medregne vores samlede klimaaftryk inklusiv vores forbrug, siger han.
Til sammenligning er verdensgennemsnittet knap seks tons per borger. I Kina ligger udledningen ligeledes på seks ton per borger, mens en inder blot udleder ét ton CO2 årligt.

Der er nok af trusler mod den danske regering, som det kun går an at delete, hvis man er socialdemokrat.

Antallet af sko i garderoben. Antallet af km/t på motorvejen. Antallet af flasker vin i årsforbrug.

Det skal alt sammen tælles med i klimaregnskabet.

Ikke blot antal liter mælk, youghurt, ost, oksekød, kyllingelår.

Delete, delete, delete.

Husene står tomme overalt i landet.
Alt imens bygges ud i vandet ved Århus og København.

Hvor er klimaregnskabet? Socialdemokratiske overborgmestre begge steder.

Delete, delete, delete….

Der er trusler overalt for regeringen.

Selv i Kabul efter mange års fejlslagen Anders Fogh politik, hvor hele verden skulle ligne en dansker.

På klimaområdet vil vores klimaminister være en foregangsminister for hele verden.

Gennemsnitsborgeren i verden er allerede foregangskvinder og -mænd.

Engang skulle vi være foregangsmænd inden for ligestilling.

I dag nøjes en kvindelig statsminister blot med at henvise til “den danske model”.

TV2 nyhederne dokumenterer, at også på klimaområdet er den yderst tvivlsom.

Hvis nye mål skal nåes!

Uden brug af delete-knappen.

Men snart vil sygeplejestrejken være glemt! Blot ikke for sygeplejersker.

Sygeplejerskernes kamp er striptease i et bælgmørkt rum.

Overskriften er fra dagens Jyllandsposten.

Søndag 15. august indtog Taliban Afghanistans hovedstad, Kabul. Kort efter begyndte de efter sigende at male reklame-billeder af kvinder over.

Overskriften fra Ekstrabladet søndag 15. august.

Ved dagens ministerrokade talte statsminister Mette Frederiksen om at det er synd for kvinder og børn i Afghanistan.

Statsministeren havde meget lidt tid for spørgsmål for hun var “i det operative rum”.

Vedrørende Afghanistan udtalte hun at “intet har været forgæves”.

Da Taleban sidst styrede Afghanistan fra 1996 til 2001 var nogle af reglerne:

Kvinder måtte ikke studere eller arbejde.

Kvinder skulle bære burka.

Kvinder måtte ikke vise ankler.

Når det samlede globale regnskab skal gøres op når 2021 er slut, lyder truslen generelt mod kvinder i verden:

Kvindernes kamp er striptease i en bælgmørk burka.

Det danske bidrag i klimaet imellem mænd og kvinder er selvfølgeligt på under 0,5 % af den samlede udligning.

Men selv Jyllandsposten bidrager til den globale forståelse.

Den danske model fylder forbavsende lidt.

Især for en kvinde hvis speciale var afrikanske studier.

Men lidt har også ret!

Derfor som statsministeren siger: “Intet har været forgæves”.

I visse lande løber man af posten når det bliver svært!

Men de danske sygeplejersker kan stole på at statsministeren bliver.

Thi til dagens journalister lovede statsministeren “en kulturens nye guldalder”.

Skuespil, sange, litteratur og masser af sport til sygeplejerskernes fritid må vi forstå.

Og et nyt medieforlig lovede statsministeren bl.a. til Jyllandsposten, der måske således igen vil få råd til at klæde kvinderne på.

Også sygeplejersker!

Således at kvinders kamp om ligestilling erkendes som et globalt problem.

Ligestilling afgøres ikke i Kabul i Afghanistan.

Men på gader og stræder. I hele verden. Selv i Silkeborg. Langt væk fra den århundredegamle silkevej til Kina..

Annonce