Annonce

Udenrigsministermøde endte uden fred og Mette F frygter kemiske våben

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Velkommen til torsdagens udgave af Netavisen Pios nyhedsoverblik Aktuelt, som igen i dag især er præget af krigen i Ukraine.

Tak fordi du læser med.

 

Rusland og Ukraine mødtes: Stadig ingen våbenhvile

Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, mødtes i dag med sin russiske modpart Sergej Lavrov i Antalya i Tyrkiet.

Parterne kunne dog ikke blive enige om en våbenhvile i Ukraine.

Den ukrainske udnerigsminister åbner dog for at møde Lavrov "under samme format" igen.

Sergej Lavrov siger, at han brugte mødet til at minde Ukraine om, at Rusland har fremlagt forslag til at løse konflikten.

Han fortæller, at præsident Putin ikke vil afvise at møde den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, for at diskutere "specifikke" emner.

Den russiske udenrigsminister mødte pressen efter mødet. Her sagde han bl.a. at Rusland ikke har planer om at angribe andre lande. Og at de i øvrigt heller ikke har angrebet Ukraine.

placeholder

 

Frygter Rusland vil bruge kemiske våben

Den danske statsminister Mette Frederiksen (S) var i dag på besøg i NATO's korpshovedkvarter i Stettin i Polen.

Her sagde hun bl.a. at hun frygter russerne vil gøre brug af kemiske våben i krigen i Ukraine.

"Det er der en risiko for, og ingen kan give garantier for, hvordan det ender, og hvor det ender. Vi ser et meget aggressivt Rusland og en invasion af et frit europæisk land."

"Vi ved, at Putin har adgang til våben, som vi fra Vesten mener er helt uacceptable at bruge på mennesker. Risikoen er der," siger hun.

Russerne har bl.a. brugt kemiske våben krigen i Syrien.

Læs hele historien her.

 

EL-vælgere giver fuld opbakning til NATO

Enhedslisten vil gerne melde Danmark ud af forsvarsalliancen NATO. Hvornår er der uenighed om, har de seneste uger vist.

Men en måling tyder på, at de vælgere, der siger, de vil stemme på partiet, har en lidt anden holdning til det danske medlemskab end partiet. Det skriver Ritzau.

I en meningsmåling som Voxmeter har lavet for Ritzau svarer 84 procent af partiets vælgere, at de støtter dansk NATO-medlemskab.

Den officielle holdning fra Enhedslisten er, at det et langsigtet mål at melde sig ud af NATO, som Danmark har været medlem af siden 1949.

Læs hele historien her.

 

Unge har ondt i sjælen

Sundhedsstyrelsen udgav i dag 'Den nationale sundhedsprofil 2021', der er den største kortlægning af danskernes helbred.

Og ifølge den, så står det skidt til med de unges trivsel, og især de 16-24-årige kvinder er hårdt ramt.

Hver tredje kvinde og hver femte mand i denne aldersgruppe kæmper med det mentale helbred og oplever eksempelvis udfordringer med stress, angst og ensomhed.

Men over halvdelen af kvinder i kategorien medgiver at have et "højt stressniveau".

Undersøgelsen viser også at knap hver femte dansker er svært overvægtig, og på den mere positive at det går i en sundere retning i forhold til alkohol og tobak.

Undersøgelsen viser også en markant forskel på sundheden mellem kort- og langt-uddannede. Og det er også noget, der bekymrer Sundhedsstyrelsen.

”Vi kan se, at den sociale ulighed i sundhed findes, og er et reelt problem. Der er en ophobning af risikofaktorer som for eksempel rygning, overvægt, fysisk inaktivitet blandt dem med kortest uddannelse. Det gør, at de har en betydeligt højere risiko for sygdom og belastende tilstande” siger Niels Sandø, der er enhedschef i styrelsen.

Flere end 180.000 personer har i 2021 svaret på spørgsmål om deres sundhed, sygdom og trivsel.

Læs hele historien her.

 

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

David Troels Garby-Holm er forhenværende redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Statsministeren frygter, at Rusland bruger kemiske våben. Situationen bør ikke dramatiseres unødigt - og jeg mener ikke hun bør sige det, medmindre hun har konkrete informationer herom. Alene at muligheden måske foreligger bør ikke i sig selv føre til offentliggørelse af hendes frygt.

Har russerne brugt kemiske våben i Syrien? Hvor? Hvornår?