Udspil: Flere penge og værnepligtige til forsvaret 

Regeringens forsvarsudspil: 143 milliarder kroner til forsvaret over de næste ti år og lovning på flere hænder.
Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard
Troels Lund Poulsen (V), forsvarsminister
SVM-regeringen ville kunne give, hvad der svarer til 7,5 gange minkerstatning for de penge, den vil poste i forsvaret.

Det fremgik af fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsens, (V) præsentation af et nyt forsvarsudspil på et pressemøde tirsdag.

Derudover lægger regeringen op til en længere værnepligt, hvor flere skal indkaldes, og der skal mere fokus på ligestilling mellem mænd og kvinder.

Flere penge og aftale inden juli

Støtten til Ukraine udgør en bid af de samlede udgifter til forsvaret. Via Ukrainefonden vil regeringen støtte med samlet 21,9 milliarder. I år gives der 7,5 milliarder kroner, i 2024 10,4 milliarder.

I alt vil regeringen styrke forsvaret med 143 milliarder over de næste 10 år, og fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, slår fast, at Danmark senest i 2030 skal bruge to procent af BNP på forsvaret og dermed leve op til Natos målsætning.

Det nye forsvarsforlig er en meget stor politisk opgave

“Det nye forsvarsforlig er en meget stor politisk opgave, som regeringen går til med den største ydmyghed”, lød det fra Troels Lund Poulsen på pressemødet.

Han oplyste, at regeringen indkalder til forhandlinger torsdag, hvor håbet er, at Folketingets partier kan lande en aftale inden Nato-mødet, som finder sted i Vilnius i Litauen juli måned.

Flere skal aftjene værnepligt 

Ifølge Troels Lund Poulsen vil man til efteråret lave en plan for, hvordan forsvaret kan fastholde og tiltrække flere:

“Det er en afgørende forudsætning, at forsvaret får mere personel,” lød det på pressemødet.  

Derudover er der en opdatering af materiel og IT på vej, oplyste Troels Lund Poulsen.

Præcis hvor mange flere værnepligtige, der skal være, og hvornår de skal indkaldes, bliver op til Folketingets partier at beslutte under forhandlingerne, oplyser den fungerende forsvarsminister.

Tre fokuspunkter 

På pressemødet kom det frem, at der er tre vigtige områder, som skal være topprioritet til de kommende forhandlinger om et nyt forsvarsforlig.

Rigsfællesskabet, nærområder i øst og indsatser ude i verden, hvor det brænder på, vil således være topprioritet.

“Vi står ved et historisk forsvars- og sikkerhedspolitisk vendepunkt. Der er krig i Europa, og vi kan ikke længere tage fred for givet," sagde Troels Lund Poulsen.

Du kan læse hele udspillet her.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det er let nok at bruge en masse penge, men hvordan vil man skaffe personel. Staten lægger i forvejen
beslag på alt for mange hænder, derfor er der brug for større indvandring, men disse mennesker kan jo
ikke bruges i forsvaret. Mange forlader forsvaret i utide, det tyder på at forsvaret ikke er i pagt
med tiden. Tvungen værnepligt, tja det er ikke forbudt at være militærnægter.

Hvor skal pengene komme fra?

Da Claus Hjort Frederiksen var finansminister for Venstre for år til bage stod et skilt med denne tekst på hans skrivebord. Det var en antydning til penge, som gik til udsatte danskere på kontanthjælp, syge på sygedagpenge, penge til barselsorlov, dagpenge og folkepension.

Men nu, hvor det gælder forsvaret, er der ikke økonomiske grænser for Venstre. Og hvor skal pengene komme fra? Fra de nedslidte seniorer. Seniorpension og seniorjob ordningen og de mennesker, som har behov for det smides i skraldespanden efter 40 år på arbejdsmarkedet. Så er der rigtig mange penge til forsvar og topskattelettelser. For hvis der er nogen, som virkelig har det hårdt i det danske samfund, så er det de velhavende. Stigende renter og boligskatte. Hundedyre elbiler. Sommerhuspriser, som ikke længere er til at betale. Flybilletter, som aldrig har været dyrere. Sådan kan man blive ved. De velhavende har virkelig mere en d nok at bruge deres penge til. En på kontanthjælp har i det mindste adgang til suppekøkkener rundt i landet så deres børn kan få noget at spise. Det har de velhavende ikke.

Skal afgangen af personale fra Forsvaret stoppes, skal personalet kunne se et formål med arbejdet andet end få tilfredsstillet deres eventyrlyst i Baltikum og lignende steder. Hvis tjenestetiden også kunne give noget civiluddannelse i og til erhvervslivet, ville mange se Forsvaret som en udviklende arbejdsplads med fremtid i. Det ville gælde både for stampersonale og officerer - som jo også har stor afgang og mangel.
Hidtidige forslag om at blive "faglært soldat" eller "akademisk officer" er blålys og en skueret, der lyder pænt.
De forslag kommer fra personer, der ikke er klar over, at samfundet har brug for andre kompetencer for at få skattekroner ind. Personer, der kun har oplevet en beskyttet tilværelse. Og måske ville kulturen ændres til at anerkende, at Forsvaret er til for samfundet - ikke omvendt. Hvilket ville kræve nøje vurderet indskrænkning i flere love, der gladeligt undtager Forsvarets aktiviteter.

Annonce