Annonce

Undervisningsminister afviser SU til uddannelsesløft af ufaglærte

'Ufleksibelt’ og ‘socialt skævt’, sådan siger LO om klar afvisning fra Undervisningsministeren. Merete Riisager vil ikke hjælpe ufaglærte med et mere fleksibelt SU-system.
De faglærte er den mest udsatte gruppe på arbejdsmarkedet, når det kommer til at blive erstattet af billig udenlandsk arbejdskraft eller selvkørende robotter.

Trods det massive fokus på opkvalificering og efteruddannelse, så afviser undervisningsministeriet i et høringssvar, at lempe reglerne for uddannelsesstøtte til de voksne i beskæftigelse, der ønsker at læse på en af de nye forberedende voksenuddannelser.

Det til trods for, at både LO, FTF og AOF anbefaler, at man skal lempe kravene, så de mange ufaglærte i lavtlønsjobs får lettere adgang til at modtage Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU), når de studerer på deltid.

“Man er ved at lave en barrierer, så store grupper af ufaglærte og faglærte ikke kan deltage i undervisningen. Nu er vi i trepartsforhandlingerne blevet enige om at lave disse tiltag for at nedbringe antallet af voksne med utilstrækkelige basale færdigheder. Så nytter det ikke, at ordningen forringer disse gruppers uddannelsesmuligheder,” siger uddannelsespolitisk konsulent hos LO, Thomas Felland, til Netavisen Pio.

Undervisningsministeriets afvisning går på, at forslaget om en lempelse af reglerne for SVU hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet og derfor falder uden for lovforslaget om voksen- og efteruddannelse.

Den køber de dog ikke i LO.

Rammer primært ufaglærte

Målgruppen for den forberedende voksenundervisning er voksne danskere i arbejde, der mangler helt basale basale kompetencer på 6. 7. eller 8.-klasseniveau.

De står ofte først for, når krisen rammer, og der skal fyres

En kortlægning fra OECD i 2013 viste, at mange voksne på det danske arbejdsmarked mangler helt basale færdigheder. Over 500.0000 danskere har dårlige dansk færdigheder, mens over en million voksne har problemer med at løse simple hverdagsopgaver på en computer.

De fleste af dem er ufaglærte, og derfor er opkvalificeringen ekstra vigtig, understreger Thomas Felland fra LO:

“De her mennesker er nogle af de mest udsatte grupper på det danske arbejdsmarked. De står ofte først for, når krisen rammer, og der skal fyres. Og nu har vi så muligheden for at give dem nogle helt basale færdigheder, som de mangler, og så lægges der hindringer i vejen.”

Set med fordelingspolitiske briller er det også helt skævt, mener LO.

“Man skal huske på, at målgruppen for de her udannelser er dem, som ofte har trukket allermindst på det danske uddannelsessystem gennem deres liv,” forklarer Thomas Felland fra LO.

Manglende fleksibilitet

Lovforslaget, der indeholder en række ændringer af arbejdsmarkedsuddannelserne i Danmark, slår sig op på at ville gøre efteruddannelsessystemet ‘stærkere’ og mere ‘fleksibelt’. Thomas Felland ser dog ikke meget fleksibilitet for de ufaglærte i arbejde, der ønsker at ruste sig til fremtidens arbejdsmarked nogle timer om ugen, samtidig med at de passer deres arbejde:

“Sådan som vi ser det, så svarer det til at tage børnene med i tivoli og sige: I må godt få is, men kun hvis I kan spise mindst to. Det er de færreste arbejdsgiver, der kan undvære en ansat i flere uger i træk, og derfor vil der være nogen, der ikke er villige til at sende deres ansatte afsted på et to ugers dages kursus. Der er brug for en fleksibel ordning, hvor man eksempelvis kan være på skolebænken hver tirsdag i en periode, uden at miste sin ret til SVU.”

Hos LO er de ikke i tvivl om, at hvis ordningen ikke tilpasses virkeligheden på de danske arbejdspladser, så vil nogle af de ufaglærte slet ikke få det uddannelsesløft, som de har brug for.

Den 18. december stemmer Folketinget om ændring af loven om arbejdsmarkedsuddannelser og forberedende voksenundervisning. Inden skal lovforslaget gennem udvalgsbehandling og 3. og 4. behandling i Folketinget.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet