I det forståelsespapir, som Socialdemokratiet har aftalt med støttepartierne, er samtykkelov udtrykkeligt nævnt.
Nu melder den socialdemokratiske ungdomsorganisation (DSU) sig ind i debatten. De vil have justitsministeren til at gennemføre en lov om samtykke.
“Det er forståeligt, at forslaget er blevet skudt på grund af coronakrisen, men der er ikke længere behov for den tænkepause, som justitsminister Nick Hækkerup har proklameret,” siger Katrine Evelyn Jensen, der er næstformand for DSU, til Netavisen Pio.
“Der er behov for en lov, der er baseret på samtykke og ikke på frivillighed, og jo længere regeringen venter med at få den gennemført, jo flere ofre vil der være. Det er hårdt at sige, men det er ikke desto mindre det, der er tilfældet, hvis ikke man handler.”
Regeringen havde lagt op til, at en ny lov kunne vedtages inden sommerferien, og punktet stod også på lovprogrammet, da en række andre punkter på grund af coronakrisen måtte udsættes.
Uenighed mellem regeringen og støttepartierne gjorde, at Nick Hækkerup satte forhandlingerne på pause.
“Det, der er på bordet og har været på bordet, er en samtykkelov. Men det er også rigtigt, at vi har været et sted, hvor vi har forhandlet, men ikke er nået til et resultat, som vi kunne være enige om. Derfor er der brug for en tænkepause efter min mening,” sagde han til Politiken.
Forud for ændringer i Straffeloven, får politikerne Straffelovsrådet - et panel med 11 eksperter - til at komme med indstillinger til ændringer.
Straffelovsrådet indstillede tilbage i februar 2019, at man bør stramme reglerne for voldtægt, men der var ikke opbakning til ideen om samtykke, for som Straffelovsrådet skriver:
“Straffelovrådet har som led i arbejdet overvejet, hvilken terminologi der bør anvendes i en ny voldtægtsbestemmelse. Et flertal af Straffelovrådets medlemmer foreslår, at begrebet frivillighed anvendes i en ny voldtægtsbestemmelse, mens et mindretal foreslår, at begrebet samtykke anvendes.”
De unge socialdemokrater mener, at ministeren i dette tilfælde bør lytte til mindretallet:
“Det er fair nok at regeringen og justitsministeren lytter til eksperterne, men i det her tilfælde må politikerne udvise større handlekraft og forandring end eksperterne ønsker, og sikre at det en gang for alle bliver cementeret i lovgivningen, at det ikke er okay at tage magt over en andens krop - bare den anden ikke gør modstand.”
“Hvis man ikke aktivt har sagt “ja”, enten mundtligt eller ved fysisk udtryk, så er det en voldtægt,” siger Katrine Evelyn Jensen.
DSU-næstformanden frygter, at en formulering om frivillighed ikke fanger de tilfælde, hvor ofret ikke gør aktivt modstand over for gerningsmanden.
“Det her handler om de såkaldte passivitetstilfælde. Det kan virke lidt teknisk, at der skulle være forskel på frivillighed og samtykke, men som det er i dag, og som det også vil være med en lov baseret på frivillighed, så vil det være sådan, at voldtægtsofre, der fryser i situationen, og dermed ikke gør modstand og derfor ikke efterlader sig synlige mærker, ikke vil kunne få deres voldtægtsmænd dømt,” siger hun og fortsætter:
“Vi mener, det er på tide, at loven afspejler, at det ikke er offerets ansvar at gøre modstand, men at den initiativtagende part skal sikre sig et ja inden sex. Det sikres i vores øjne bedst ved at indføre en samtykkebaseret lovændring, hvor man afkræver initiativtageren at tage mere ansvar for situationen end blot "går den, så går den", for hun gjorde jo ikke modstand".