Værdig tilbagetrækning kræver værdig reform

Har kassedamen Lone i virkeligheden smerter, eller er hun bare ømskindet? Der er brug for et system, der tager hånd om de nedslidte i stedet for at tryne dem.
Colourbox
Jeg synes, at du skal hilse på Lone. Hun er 61 år og arbejder som butiksassistent i et supermarked. Hver dag bruger hun mange af sine timer på at sætte varer på plads og bippe varer ind ved kassen. På en helt almindelig arbejdsdag løfter hun op til 1800 kg om dagen, hvilket er langt mere end en lagerarbejder eller en tømrer.

På en helt almindelig arbejdsdag løfter hun op til 1800 kg om dagen

Efter det meste af sit arbejdsliv i supermarkedet får hun en dag en rygskade, da hun per automatik griber ud efter en stor palle med mælk, der er ved at vælte. Efter et længere sygdomsforløb på sygedagpenge er hun stadig plaget af smerter og ikke i stand til at arbejde i supermarkedet. Derfor søger hun om førtidspension, men får afslag, til trods for at hendes læge vurderer, at hendes arbejdsevne er markant forringet og ikke kan genoprettes.

Alligevel bliver hun sendt ud i et ressourceforløb uden en slutdato, fordi kommunen mener, at Lones arbejdsevne kan udvikles. Samtidig får hun besked på, at hun skal modregne sin ydelse ved at bruge sin opsparede arbejdsmarkedspension.

En alt for stram lovgivning 

Lone er et eksempel på, hvad vi lige nu udsætter folk for, der har et behov for at komme godt ud af arbejdsmarkedet. Jeg er optaget af, at ansatte i Danmark bliver behandlet ordentligt og har det godt, når de er på arbejdsmarkedet, men så sandelig også når de er på vej ud af arbejdsmarkedet. Vi har lige nu en alt for stram lovgivning, der ikke er skabt til mennesker, hvor folk bliver kastet fra det ene ressourceforløb til det andet i et system, som man helst skal være rask for at kunne overleve i.

Det er ikke værdigt, hverken for den borger det går ud over, eller for det velfærdssamfund vi kæmper for.

Hvis arbejdsevnen er nedsat til syv timer, så skal borgeren kunne vælge mellem ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension

Derfor foreslår HK i samarbejdet Værdig Reform sammen med 62 andre organisationer, at hvis arbejdsevnen er nedsat til syv timer eller mindre, så skal borgeren kunne vælge mellem ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Det bør være et retskrav. På den måde vælger vi som samfund at bruge ressourcerne på dem, der har mest brug for det i stedet for at bruge dem på endeløs sagsbehandling og det ene ressourceforløb efter det andet.

Gennemsyret af mistro til den enkelte

Vi foreslår derfor også, at ressourceforløb skal have en maksimal samlet periode på fem år, så man ikke med loven i hånden kan holde borgere på en minimumsydelse ved at sende dem fra det ene ressourceforløb til det næste. Det må stoppe. Derfor mener vi, at ressourceforløbsydelsen skal være på sygedagpengeniveau, og man skal ikke bruge borgerens egen arbejdsmarkedspension til forsørgelse.

Der er brug for et gevaldigt opgør med den mistillid

Desuden er systemet lige nu gennemsyret af mistro til den enkelte. Har Lone i virkeligheden smerter, eller er hun bare ømskindet? Der er brug for et gevaldigt opgør med den mistillid og samtidig en mindre rigid lovgivning, der ikke blot tilsidesætter lægens vurdering, men i det hele taget tager hånd om de nedslidte i stedet for at tryne dem.

Vi skal have værdigheden tilbage – både i lovgivningen og for den enkelte.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Næstformand i HK Danmark.


Kommentarer fra Facebook