Dumheden i pensionsdebatten er skræmmende

Dagens klumme

Dumheden i pensionsdebatten er skræmmende

Højrefløjen bruger strategisk dumhed til at ødelægge muligheden for at sikre værdig tilbagetrækning for nedslidte. Det er skræmmende men ynkeligt.

Foto: Colourbox
Dette er et debatindlæg og udtrykker skribentens holdning. Bland dig i debatten nedenfor - eller send dit indlæg til os her.

Siden Socialdemokratiet fremlagde sit udspil til værdig tilbagetrækning for nedslidte, har det defineret stort set hele den politiske debat. I befolkningen er der stor opbakning til at give nedslidte mulighed for tidligere tilbagetrækning, og fagbevægelsen ønsker også at kickstarte en forhandlingsproces.

De er bange for at det store flertal af danskerne, som hver eneste dag konfronteres med nedslidning

På Christiansborg er billedet mere broget. Ikke mindst fordi at højrefløjen, med god hjælp fra destruktive CEPOS, forsøger sig med en usædvanlig desperat strategi, for at få lukket ned for enhver diskussion om tilbagetrækning. De er bange for at det store flertal af danskerne, som hver eneste dag konfronteres med nedslidning i den virkelige verden, får held til at bære deres dagsorden ind i Folketinget. Det vil nemlig betyde at der er færre penge til skattesænkninger i milliardklassen og det ikke længere giver mening at rundbarbere arbejdsmiljøområdet hver eneste år.

Hvor dumme tror regeringen danskerne er?

Modsvaret fra regeringen er som sagt en desperat strategi, som i al sin enkelthed handler om at forsøge at skabe en virkelighed der ikke eksisterer. Dumheden er værktøjet, og strategien kom f.eks. til udtryk i DR2’s debatten d. 24. januar 2019, hvor erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) mente, at værdig tilbagetrækning vil fjerne incitamentet til at tage en uddannelse. Siden er det blevet gentaget mange gange.

Dumheden er værktøjet

Argumentet er unge mennesker, der står på kanten af voksenlivet, vil spekulere i om det overhovedet kan betale sig for dem at tage bestemte uddannelser, for så mister de retten til tre års tidligere tilbagetrækning. Højrefløjen forsøger altså at bilde danskerne ind, at tre års tidligere tilbagetrækning på folkepensions-ydelse er så attraktivt, at det vil have indflydelse på 17-åriges uddannelsesvalg.

Regeringen ser totalt bort fra hvor lav pensionsydelsen er. De forsøger at prakke dumhed på danskerne, så befolkningen ender med at gå rundt i den tro, at værdig tilbagetrækning er lige så attraktivt økonomisk som at have et job.

Dumheden er skræmmende

Vi kan alle sammen grine af højrefløjens vrøvleri. Men dumheden er faktisk mere skræmmende end som så. Siden årsskiftet har vi været vidner til en regering, der desperat forsøger at ændre folks opfattelse af den virkelighed de støder på hver eneste dag.

De forsøger at tale udfordringen med tilbagetrækning ned under gulvbrædderne

De forsøger at tale udfordringen med tilbagetrækning ned under gulvbrædderne, de forsøger at ignorere klimaproblemet og de kan ikke se at uligheden vokser og vi har store problemer med en sårbar ungdomsgeneration. Deres sidste desperate skud i bøssen er en omvendt oplysningskampagne, hvor de forsøger at gøre danskerne dummer end de er. En dybt skræmmende strategi som forhåbentligt ikke virker.

Lad os ikke blive bange for højrefløjens strategi. Den er skræmmende – men den er i lige så høj grad ynkelig. Og danskerne hopper ikke på den!

Frederik Vad

Frederik Vad er udlændinge- og integrationsordfører for Socialdemokratiet og tidl. forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)

Kommentarer

Indsendt af Evald Sørensen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 21.02.2019 - 20:35

Du har helt ret Frederik. Så for en sikkerheds skyld må du nok hellere stemme på SF eller Enhedsliaten. Det er vi nogle stykker der gør.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.