Veganere og kristne har kurs mod Folketinget

To partier er godt på vej til at komme på stemmesedlen til næste folketingsvalg. Simon Emil Ammitzbøll-Billes nye parti ”Fremad” er ikke et af dem.
Foto: Pressefoto: Veganerpartiet
Veganerpartiet har indsamlet 20.182 vælgererklæringer, der skal til for at blive opstillingsberettiget.
Social- og Indenrigsministeriet offentliggjorde mandag opgørelsen over hvor mange digitale vælgererklæringer som partier, der ønsker at opstille ved det næste folketingsvalg, har indsamlet. Og lidt overraskende, så er det et for mange mennesker ukendt parti, der lige nu fører an i kampen om at have indsamlet flest.

Hvis et parti skal opstilles til folketingsvalg, så kræver det 20.182 vælgererklæringer. Vælgererklæringer gælder som udgangspunkt i 18 måneder, eller hvis et parti bliver opstillet, indtil det førstkommende folketingsvalg.

Top10: Indsamlede vælgererklæringer til folketingsvalg pr. 6. januar 2020

Parti (Vælgererklæringer)

Veganerpartiet: 10.454

Kristendemokraterne: 8942

Borgernes Folkeparti: 2327

Partiet Fremad: 2143

Fiskerlussing:1497

Feministisk Initiativ: 628

Grøn Kurs: 470

Dansk Samling: 383

Nationalpartiet: 270

De Offentlige: 229

Kilde: https://valg.sim.dk/valg/digitale-vaelgererklaeringer/

 

Veganerparti halvvejs

Med 10.400 digitale underskrifter er Veganerpartiet lige nu det parti, som er tættest på at kunne stille op. Veganerpartiet blev stiftet i 2018 og ifølge eget udsagn, så bygger partiet på begreberne veganisme og økocentrisme.

Partiet er blevet godt hjulpet på vej af en dokumentar på DR3 om dem.

Hvis Veganerpartiet bliver opstillet, så er der et vist politisk sammenfald i mærkesagerne mellem dem og Alternativet. Og det er spørgsmålet om der er plads i folketinget til dem begge?

Se Veganerpartiets hjemmeside her.

 

Kristendemokraterne godt på vej

Kristendemokraterne mistede efter folketingsvalget, hvor de fik 1,7 procent af stemmerne, deres opstillingsberettigelse, men Isabella Arendt og hendes partifæller er allerede nu, godt på vej til at komme på stemmesedlen igen, for partiet har allerede indsamlet knap 9000 underskrifter.

Kristendemokraterne er godt hjulpet af en velfungerende partiorganisation, der er blevet styrket som følge af det pæne valgresultat og en betydelig medlemsfremgang, og ikke mindst et stærkt netværk i det kirkelige miljø, som sørger for at skaffe underskrifterne i hus.

Se Kristendemokraternes hjemmeside her.

 

Simon Emil står i stampe

Mens Veganerpartiet og Kristendemokraterne er godt på vej, så står det omvendt lidt stille for Partiet Fremad.

Partiet, der blev dannet af de to tidligere LA-profiler, Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund tilbage i november måned og trods en betydelig medieomtale siden stiftelsen, så er det så som så med vælgerinteressen for partiet.

Kun godt 2.100 vælgere har taget tilbuddet imod om at støtte Partiet Fremad med en underskrift. Dermed er der stadig et godt stykke vej igen, inden partiet kan komme på stemmesedlen.

Se Partiets Fremads hjemmeside her.

 

Pensionistparti har langt igen

Et fjerde parti, som også har fået mere end 2000 underskrifter er Borgernes Folkeparti, som blev stiftet sidste år af folkepensionisten Jørgen Mikkelsen, med udgangspunkt i Facebook-siden Folkepensionisterne svigtes af Folketinget som i skrivende stund har 10.645 medlemmer.

Partiet hører hverken til i rød eller blå blok, men har som den primære mærkesag er at forbedre forholdene for landets pensionister.

Partiet har kun fået 2.327 underskrifter, hvorfor det fortsat er stærkt tvivlsomt om partiet også ender på stemmesedlen ved næste folketingsvalg, men hvis det gør, så vil det være dårlige nyheder for Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti som traditionelt er de partier, som får den højeste andel af pensioniststemmerne.

Ser man på partiets mærkesager, udover bedre forhold til pensionisterne, så er der fokus på bevarelse af den kristne kulturarv, EU-modstand og en konsekvent retspolitik.

Det er ikke usædvanligt med partier, som udelukkende vil arbejde for at sikre pensionisterne bedre forhold. I Danmark havde man Pensionistpartiet, der stillede op til folketingsvalget i 1977 og fik 0,9 procent af stemmerne. I Holland har man pensionistpartiet 50Plus, som er valgt til parlamentet og i Norge har man Pensjonistpartiet, som ikke sidder i Stortinget, men lokalt har opnået valg i flere byråd.

Se Borgernes Folkepartis hjemmeside her.

 

Paludan og Riskær fortsat opstillet

Stram Kurs og Borgerlisten (Partiet formerly known as Partiet Klaus Riskær Pedersen, red.) er i skrivende stund fortsat opstillingsberettiget, da opstillingen gælder 18 måneder fra den dag partiet er blevet godkendt til at stille.

Klaus Riskærs parti skiftede navn tilbage i december måned, efter eget udsagn for at ”flere kan føle sig hjemme”.

Rasmus Paludan og hans parti Stram Kurs’ opstilling gælder i første omgang indtil november 2020, hvor partiet så skal samle vælgererklæringer igen.

Begge partier blev kritiseret for, ved hjælp af teknisk snilde, at omgå reglerne for indsamling af vælgererklæringer forud for det seneste folketingsvalg.

Selv om valgloven siger, at man skal bekræfte sin digitale vælgererklæring, tidligst syv dage efter at have indleveret den, lykkedes det for de to partier at finde et smuthul i Indenrigsministeriets it-løsning og få vælgerne til at bekræfte erklæringerne med det samme.

Det hul har Folketinget nu lukket, og derfor vil det formentlig blive sværere for de to partier at samle de nødvendige erklæringer sammen.

Knap 30 partier, herunder partier som ”Menneskerettigheder til krager, Nu”, ”Sund Fornuft” og ”Magten tilbage til Folket” har fået lige nøjagtig 0 vælgererklæringer.

Der skal afholdes folketingsvalg senest den 4. juni 2023

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Der er vel ingen begrænsning i grundlaget for, at opstille et parti til FT.
Meeen det kan da blive for komisk. 🤣

Flere og flere socialistiske partier;-)
Mette Fup har ikke vælgernes opbakning!