Og så er alle Folketingets 12 partier blevet enige om en havplan, der beskytter over 30 procent af det danske havareal.

Dermed velkommen til dagens Aktuelt.  

Venstre kræver skattelettelser

Venstre kræver skattelettelser. Det oplyser Venstres fungerende politiske leder, forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Venstre kræver nye forhandlinger i SVM-regeringen om en økonomisk plan frem mod 2030, fordi Danmarks økonomi har vist sig at være langt stærkere end forventet.

Den nye økonomiske plan skal, ifølge Troels Lund Poulsen, indeholde nye skattelettelser:

“Vi ser ind i, at den økonomiske situation er meget bedre, end da vi lavede regeringsgrundlaget. Derfor står vi også overfor at skulle lave nogle politiske prioriteter i forhold til, hvordan en ny økonomisk plan frem mod 2030 skal se ud,” siger Troels Lund Poulsen til DR Nyheder.

Troels Lund Poulsen kommer med sit krav i forbindelse med et spørgsmål om, hvad der skal ske med regeringen, hvis statsminister Mette Frederiksen (S) skulle gå hen og forlade posten for at blive Natos generalsekretær.

I den forbindelse erklærer Troels Lund Poulsen sig enig i med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), der på grundlovsdag sagde, at hvis Mette Frederiksen ender som Natos generalsekretær så skal regeringssamarbejdet "genbekræftes". Mere konkret ønsker Troels Lund Poulsen SVM-regeringsgrundlaget genbekræftet.

 

Konservative Pernille Weiss trodser partitoppen

De Konservatives medlem af Europa-Parlamentet, Pernille Weiss, er af sin formand, Søren Pape Poulsen, blevet opfordret til at trække sig fra EU-Parlamentet.

Opfordringen kommer på baggrund af meldinger fra tidligere ansatte hos Weiss, der mener, at hun har skabt et stærkt belastet, psykisk arbejdsmiljø.

Men Pernille Weiss har ingen planer om at trække sig. Det siger hun i TV2-prgrammet “Lippert”.

Den 30. maj skrev Pernille Weiss på Twitter,  at hun ikke kan genkende kritikken.  

Flere af Weiss’ nuværende ansattekan heller ikke genkende det billede, som de tidligere ansatte tegner. De nuværende ansatte oplyser, at de ikke har fået mulighed for at deltage i den interne undersøgelse, der ligger til grund for Papes udmelding.

Alle partier bag havplan, som sikrer over 30 procent beskyttet hav

Et bredt politisk flertal har med aftalen om Danmarks Havplan sikret mere naturbeskyttelse på havet.

Seks procent af det danske havareal bliver strengt beskyttet nu, og 10 procent skal være strengt beskyttet i 2030.

Samlet set indgår der i havplanen 31,7 procent beskyttede områder på havet.

”Naturen i havet er presset, og derfor er det bydende nødvendigt, at vi beskytter havets vilde natur,” siger miljøminister Magnus Heunicke (S) ifølge en pressemeddelelse fra Miljøministeriet.

Regeringen har sammen med samtlige af Folketingets partier indgået en ambitiøs aftale om Danmarks Havplan. Med planen bidrager Danmark til målet i EU’s biodiversitetsstrategi om 30 procent beskyttet havareal, hvoraf 10 procent er strengt beskyttet i 2030.

I havplanen indgår i alt ca. 31,7 procent af det danske havareal til natur- og miljøbeskyttelseszoner. Derudover stiger andelen af strengt beskyttede områder på havet i havplanen fra ca. fire til henholdsvis seks procent allerede nu, otte procent i 2028 og 10 procent i 2030.

”Jeg er stolt af, at vi med denne aftale tager ansvar for naturen på havet med flere beskyttede områder. Særligt er jeg stolt af, at vi sikrer os en vej mod 10 procent strengt beskyttede områder i 2030, hvor vi allerede nu udlægger 6 procent, og samtidig opnår vi målet om 30 procent beskyttede områder. Naturen i havet er presset, og derfor er det bydende nødvendigt, at vi beskytter havets vilde natur. Med denne aftale tager vi et stort skridt i den rigtige retning,” siger miljøminister Magnus Heunicke.

Aftalepartierne er desuden enige om, at arealerne til råstofindvinding på havet skal søges reduceres fra ca. 7 procent til ca. 5 procent af det samlede havareal. Det svarer til en reduktion af råstofzoner på havet på 30 procent. Regeringen vil nu undersøge, hvilke zoner der kan reduceres, og det vil ske forud for en kommende råstofplan, som forventes at foreligge i 2025.

Med havplanen er det desuden besluttet at indføre tiltag over for klapning i havet – dvs dumpning af materiale i havet, som stammer fra oprensning og uddybning af f. eks havne og sejlrender. Blandt andet vil aftalepartierne indføre restriktioner for klapning i havområder med under 6 meters vanddybde og forbyde klapning i iltsvindssæsonen i områder med risiko for iltsvind.

I de 31,7 procent beskyttede havområder indgår et nyt marint fuglebeskyttelsesområde, som udpeges af miljøministeren. Det drejer sig om et område på 260.000 hektar i Østlige Tyskebugt i Nordsøen, som især skal beskytte arterne sortand og rødstrubet lom.

Udpegningen af Østlige Tyskebugt som nyt fuglebeskyttelsesområde er særlig, da vindmølleparkerne Horns Rev I-III allerede ligger i området. Efter dialog med EU-Kommissionen ser regeringen dog mulighed for sameksistens mellem havvind og fugle i området. Der vil derfor ikke være behov for at gribe ind over for vindmølleparkerne, som i dag forsyner ca. 770.000 husstande med strøm. Fremover skal der laves en konkret vurdering af nye projekter i det marine område for at vurdere deres påvirkning på fuglene.

”Det er afgørende for regeringen, at de grønne ambitioner på såvel natur-, miljø og klimaområdet ikke spænder ben for hinanden. Derfor er det positivt, at der er mulighed for, at havvind og fugle kan sameksistere, så vi både kan beskytte de mange trækfugle, der passerer Danmark, og fortsætte vores omstilling til grønnere energi,” siger Magnus Heunicke.

Udpegningen af fuglebeskyttelsesområdet Østlige Tyskebugt sendes i offentlig høring og forventes at træde i kraft til efteråret.