Veteraner vil gøre det sværere at komme i Folketinget

Fremover skal det kræve 40.000 vælgererklæringer at blive opstillingsberettiget, mener en række garvede politikere. Udemokratisk, lyder kritikken.
Foto: Venstre, pressebillede
Det er blevet for let at blive opstillet til Folketinget og dermed få adgang til partistøtte, selvom man ikke bliver valgt ind. Derfor bør kravet til vælgererklæringer strammes.

Sådan lyder meldingen fra flere af Folketingets mest erfarne skikkelser efter et folketingsvalg, der bød på det højeste antal opstillingsberettigede partier og det største stemmespild i 29 år.

 

En reaktion på Stram Kurs og Klaus Riskær

Opfordringen kommer på baggrund af, at indsamlingen af vælgererklæringer er blevet digitaliseret. En ændring, som partiet Klaus Riskær Pedersen og Stam Kurs har udnyttet via et hul i reglerne ved at skrotte de obligatoriske syv dages betænkningstid.

man ødelægger den politiske debat

Helt konkret foreslår Bertel Haarder (V), der er det længst siddende medlem af Folketinget, at kravet til antallet af vælgererklæringer hæves til 40.000. Det er cirka en fordobling af det nuværende krav på 20.981.

”Tidligere skulle man have skriftlige blanketter. Det gjorde, at nye partier var mere seriøse. Nu er det blevet meget lettere, og det kan føre til, at der bliver drevet gæk med folkestyret, og at man ødelægger den politiske debat” siger Venstre-veteranen til Berlingske.

Bertel Haarder bakkes op af flere tidligere partiformænd, nærmere bestemt Uffe Ellemann-Jensen (V), Mogens Lykketoft (S), Holger K. Nielsen (SF) og Marianne Jelved (R), som alle mener, at de nuværende regler bør ændres.

vi risikerer, at alle mulige chanceryttere kan stille op

”Det er et problem, at det er så nemt at stille op. Det er slet ikke meningen med det partisystem, vi har i Danmark, og vi risikerer, at alle mulige chanceryttere og folk, der lige pludselig dukker op, kan stille op. Det er ikke seriøst,” siger Holger K. Nielsen til avisen.

 

Deler vandene

Hos Kristendemokraternes, som akkurat ikke klarede spærregrænsen og derfor må på jagt efter nye vælgererklæringer frem mod næste valg, vækker meldingen ikke begejstring.

mange mennesker, der ikke føler sig hørt

Fungerende formand, Isabella Arendt betegner det som en "utrolig dårlig idé". Hun bakkes op af Pernille Vermund, leder af Nye Borgerlige, der som det eneste af de nye partier kom ind i Folketinget.

”Hvis man gør det endnu sværere, vil der være rigtig mange mennesker, der ikke føler sig hørt,” siger Vermund til Berlingske.

Lige så snart, at et parti er blevet opstillingsberettiget, får partiet adgang til partistøtten. Satsen er på 33 kroner årligt per stemme, partiet får.

Dermed kan Stram Kurs og Rasmus Paludan, der ligeledes ikke opnåede valg, se frem til at modtage hele 8.331.048 kroner fra de danske skatteydere i den kommende valgperiode.

Frederik Ingemann er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook