Annonce

Ellemann lægger afstand til et fortsat fasttømret samarbejde med de øvrige blå partier 

Venstres formand rakte på partiets landsmøde ud efter et samarbejde hen over midten
Foto: Jacob Kjerumgaard. Venstre. Flickr.
Jakob Ellemann-Jensen, formand for Venstre (Arkivfoto)
Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen (V), lagde i weekenden under Venstres landsmøde i Herning - ganske bemærkelsesværdigt - tydeligt afstand til et fortsat fasttømret samarbejde mellem de blå partier. Samtidig åbnede han for et samarbejde hen over midten.

Om dét samarbejde så bliver i form af en regering, hvor minimum Socialdemokratiet og Venstre indgår, eller om det bliver i et politisk samarbejde med en socialdemokratisk ledet regering, som Venstre ikke er en formel del af, lod Ellemann fortsat stå åbent.

At dømme efter reaktionerne fra de 1.400 delegerede under og efter talen var der opbakning til Ellemanns nye linje.

Blåt nederlag for anden gang i træk

Ellemann lagde i tale hårdt ud med at fastslå, at blå blok ikke er bare i nærheden af et flertal: 

Det er anden gang i træk, vælgerne fravælger det blå projekt

“Men lad mig begynde med valget og med at se indad i den borgerlige opposition. Det er andet valg i træk, at den blå blok lider et nederlag. Det er anden gang i træk, vælgerne fravælger det blå projekt. Sammen fik vi blå partier 72 mandater af vælgerne over for rød bloks 87 mandater. Det er en tilbagegang for blå blok på syv mandater.”

Ellemann understregede, at “det borgerlige alternativ har været uklart og forvirrende for vælgerne”: 

“Hvem skulle egentlig være statsminister? Og hvilken politik ville man få med et blåt flertal i stedet for med de røde?”

“Vi har brugt alt for meget tid på at bekrige hinanden”

Ellemann fortsatte med at svinge pisken over det hidtidige samarbejde - eller mangel på samme - i blå blok:

det kan vi i sidste ende kun takke os selv for

“Vi blå partier var ikke i stand til at komme med et enslydende svar på det, og det kan vi i sidste ende kun takke os selv for. For vi har brugt alt for meget tid på at bekrige hinanden i den blå blok i stedet for at samarbejde. Ikke kun i den forgangne valgperiode, men i de seneste mange år.”

“I stedet for at få den borgerlige kage til at vokse, har vi været for optaget af at spise hinandens stykker. Jeg siger ikke det her for at hænge nogen partier ud, for det gælder os alle sammen.”

“Det er ikke vejen frem, hvis der igen skal komme en borgerlig-liberal regering i Danmark. Vi kan ikke styre efter ultimative krav og den laveste fællesnævner blandt de blå partier. Vi er nødt til at give plads til hinanden. For vi er forskellige partier.”

Ellemann: Intet samlet borgerligt projekt

Ellemann fastslog, at der ikke er et samlet borgerligt projekt:

“Derfor er der heller ikke ét samlet borgerligt projekt blandt de blå partier. Ligesom der heller ikke er ét parti, der har patent på det borgerlige projekt. For borgerligheden er både liberal, konservativ, national og social. Det er de forskellige strømninger i det borgerlige Danmark, og vi vægter hver især de enkelte dele forskelligt. Derfor må det også være udgangspunktet for vores samarbejde. At vi anerkender de forskelle, og at vi giver plads til dem.”

i dag er det mere uklart, hvor fællesmængden ligger

“I mange år var det udlændingepolitikken, der var bindeleddet mellem os. Men i dag er det mere uklart, hvor fællesmængden ligger.”

Ellemann konstaterede, at han og Venstre ønsker en udlændingepolitik, “hvor voksne danskere kan bo og leve med dem, de elsker, her i Danmark”.

Et hint til blå partier som Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, som ikke ønsker at afskaffe urimelige og skøre dele af den nuværende udlændingepolitik. Og han revsede de blå partier, som ikke ønsker at engagere sig internationalt.

Venstre må køre solo

Og fordi Venstre på flere politikområder ikke kan regne med flere af de blå partier, så må Venstre i højere grad gå solo:

Venstre i højere grad skal stå i egen ret

“Derfor er det min klare overbevisning, at Venstre i højere grad skal stå i egen ret. Sådan som jeg formulerede det på Venstres sommergruppemøde for over lidt to år siden. Og vi skal stå meget skarpere i danskernes bevidsthed, end vi gør i dag. Selvfølgelig med respekt for vores samarbejdspartnere og deres ret til at mene noget andet end Venstre, men med en større selvstændighed som parti.”

“For det går ikke, at Venstre kun kan være summen af det, som de blå partier kan blive enige om.”

“Søge kompromiset”

Ellemann konkluderede, at Venstre - når man nu ikke er i nærheden af et blåt flertal - så må Venstre “søge kompromiset”: 

“Det betyder også, at så længe der er et markant rødt og lilla flertal i Danmark bestående af venstrefløjen og Moderaterne, så skal Venstre orientere sig mod de partier, som ønsker at påvirke udviklingen af Danmark. Det skal vi gøre ved at søge kompromiset i stedet for at lægge armene over kors i en opposition, der ikke har mandaterne med sig. Det, mener jeg, bør være Venstres rolle i de kommende fire år.”

For der et før og et efter folketingsvalget

“For der et før og et efter folketingsvalget, som vi må forholde os til. Folketinget er ikke længere delt i enten rød eller blå blok. Der er nu tre forskellige blokke – blå, rød og lilla.”

“Jeg tror det værste, vi kan gøre i den nuværende situation er at blive handlingslammede og febrilsk vogte om de mandater, som vi er givet af vælgerne. Hvis vi skal være et større parti igen - og det skal vi -, så skal vi også turde noget og være klar til at sætte os selv på spil. For som jeg sagde det på valgaftenen, så er en stemme på Venstre aldrig spildt.”

Kunne ikke enes om en kongelig undersøger

Ellemann slog i sin tale fast, at de blå partier - med særlig adresse til Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne - end ikke kunne blive enige om at pege på en fælles kongelig undersøger.

vi har heller ikke kunnet enes om en kongelig undersøger

“For flere af de borgerlige partier har efter valget afvist at støtte et regeringssamarbejde, der involverer Moderaterne eller Det Radikale Venstre. Og vi har heller ikke kunnet enes om en kongelig undersøger fra borgerlig side. Derfor er vi ikke i nærheden af et alternativt flertal til Mette Frederiksen som statsminister. Det er situationen i dansk politik. Og det er derfor også afsættet for Venstres muligheder her efter valget.”

Ellemann lagde i sin tale op til at fortsætte drøftelserne med den fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) om mulighederne for at danne en regering hen over midten. Han understregede samtidig, at det var alt for tidligt at konkludere, om Venstre kan indgå i en regering sammen med Socialdemokratiet:

"Det er ikke sikkert, vi kan komme overens"

“Den beslutning skal vi træffe på et oplyst grundlag. Det har vi ikke endnu. Derfor skal vi i Venstre teste reformviljen blandt de andre partier i Folketinget og ikke mindst i Socialdemokratiet. Det er det, som vi er i gang med lige nu.”

Den beslutning skal vi træffe på et oplyst grundlag

Ellemann sluttede af med at konstatere, at han ikke ved hvor forhandlingerne - som V-formanden betegnede som 'snarere sonderinger' - med Mette Frederiksen ender:

“Og helt ærlig; det er ikke sikkert, vi kan komme overens. Og det kan sætte en begrænsning på, hvor tæt et samarbejde kan blive. Også det må tiden vise.”

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Forstår godt Ellemann. Den tidligere top hos Venstre har brudt med partiet for at arbejde imod Venstre udefra gennem Moderaterne og Danmarksdemokrater Inger Støjberg. Nærmest i trods og fornærmelse af ikke at være en del af toppen i Venstre længere efter Lars Løkke Rasmussen blev afsat som formand og Inger Støjberg blev dømt for lovovertrædelse i en rigsretssag. Det er ikke Ellemann, som har sat spild i blå blok. Det har hele blå blok selv gjort ved ikke at kunne kom til for hinandens ambitioner og karriere drømme.

Men der er et rødt flertal. Og det skal bruges. Vi skal ikke have et Socialdemokratiet, som driver en blå økonomi. For hvad skal vi så med et Socialdemokrati? Socialdemokratiets vigtigste opgave er, at skabe social- og økonomisk lighed og tage hånd om dem med de smalleste skuldre. Det er det, som udgør Socialdemokratiet. Det er det borgerne vælger ved at stemme på Socialdemokratiet. Et ordentligt liv til alle.

Gode betragtninger!
.

En anden ting er så arbejdsmarkedet. Hele det blå hylekor, lige fra politikere i folketinget, CEPOS og alverdens arbejdsgiver interesseorganisationer, skriger efter arbejdskraft. Siger de. De siger også der er et kæmpe behov for at øge arbejdsudbuddet med reformer. Reformer, som først og fremmest gør det svært for lavlønnede og lavtuddannede at trække sig ud af arbejdsmarkedet. Men det er en stor løgn og manipulation.

For danske arbejdsgivere er slet ikke aktive i at søge arbejdskraft inden for EU's rammer om arbejdskraftens frie bevægelighed. Her er der masser af kvalificeret arbejdskraft at hente. Hvis man vil. Hvad de derimod er optaget af er, at beløbsgrænsen for arbejdskraft uden for EU skal sættes betydeligt ned, ligesom de borgerlige partier har udtrykt ønsker om at trække arbejdskraft til Danmark fra f.eks. Filippinerne og andre billigløns lande. Og hele denne absurde opførelse er udelukkende til for én ting. At lægge pres på danske lønmodtagere til at udvise løntilbageholdenhed, samt at give arbejdsgivere mere magt over lønmodtagere og at trække Danmark endnu længere mod højre ved at fjerne Arne-pension, Efterløn, Folkepension, SU osv.. Og skabe et lavtløns område. CEPOS og Lars Løkke Rasmussen har flere gange det seneste årti omtalt en "indslusningsløn" på 70-80 kr. i timen. Til næste år ser det ud til op mod 100.000 kan miste deres arbejde grundet den generelle økonomiske situation i verden.

En deroute af det danske samfund hen imod et samfund, som det tyske med et A, B og C hold.

Tænk hvis de herrer socialdemokrater skulle betale “fuld arbejderlønningspriser” på blåbær importeret fra Sydafrika, appelsiner fra Grækenland, bananer fra Ecuador, hindbær fra Polen.

Ej blot plukning, omlastning og transport!

Gå i din lokale butik og se på priserne!

Dansk socialdemokratisk hykleri!

Og snart sætter socialdemokraterne CO2 afgifter på landbrugsvarer, så landmændene må uden for Europa for at finde konkurrencedygtig arbejdskraft, så priserne i Brugsen, Rema, min købmand, osv. kommer på et niveau som danske socialdemokrater har råd til så den årlige flyrejse til at de arbejdsplads-billige destinationer stadig kan nås!

Konger og baroner fra høj til lav!

Og klimaet betaler prisen!

Flyafgifter, nej det vil Mette Frederiksen godt nok ikke!

Det kunne jo gå ud over Arnes golf-rejser!

Stakkels mand!

Nej, landbruget!

Det ved en socialdemokrat da hvad er!

De smider aldrig mælken i grebningen for at opnå højere priser!

Og dog:

Mælkestrejke i landbruget, 1961

Der var for første gang i mange år
strejke i Danmark i maj 1961. Det
var landmændene der nægtede at
levere mælk til den pris regeringen
tilbød dem, hvilket resulterede i
en mælkestrejke.
Her ses en landmand ifærd med at
hælde mælk ud til grisene.

Kun gode socialdemokrater har moral til at smide deres gode arbejdskraft i grebningen for at opnå bedre løn end naboen!

Lars Løkke og 32 andre folketingspolitikere har siddet i “grebningen i folketinget” i sidste valgperiode!

Strejken gav gode socialdemokratiske stemmer hen over midten i dansk politik!

Socialdemokrater elsker strejker!

Fordelen for dansk økonomi er indelysende!

Vi sælger os dyrt! Og køber de andres arbejdskraft billigt!

Socialdemokratisk dansk logik der er gået fint i 100 år!

Indtil klima-krisen indhentede os!

Alle er slået hjem til 1961!

Mælkestrejken!

Men måske redder landmændene os endnu engang!

Den gamle landbrugsminister Jacob kridter skoene og er på banen!

Tilliden til de nærige socialdemokrater kan måske genskabes!

Økologisk dansk mælk til velfærds-priser!

Billige Importerede varer skaber ingen velfærd i Danmark!

Kun billige priser for socialdemokrater!

Men hvem skal servere dem på plejehjemmene!

Arne kan godt droppe golf-turene og spare op til Jacobs private plejehjem!

Det er det eneste velfærdsdanmark får råd til!

Når inflationen for alvor tager fart på grund af CO2 afgifter på landbruget, ja, så går hele statsbudgettet til at hjælpe de fattigste.

Men Jacob og Mette kan stadig nå at redde landet, hvis de erkender at vi står i 1961, da kampen om velfærdssamfundet for alvor tog fart!

Spørgsmålet er?

Vinder det socialdemokratiske velfærdssamfund?

Vinder det liberale velfærdssamfund?

Prisen på mælk bestemmer endnu engang!