Annonce

Vi kan være oprigtigt stolte af Danmark

Danmarkshistorien er ikke fuld af heroiske øjeblikke. Et af dem sker lige nu, hvor vi går forrest i støtten til Ukraine. Det er vores "Finest Hour".
Foto: Grafisk afdeling
Netavisen Pios chefredaktør Niels Jespersen
“Det bliver en tung retræte for Mette F, hvis (når) resten af verden begynder at skrue ned for støtten” 

Sådan skrev BT’s politiske kommentator Henrik Qvortrup tilbage i december. Her gentog han sin vurdering af, at nu måtte folkestemningen snart vende sig mod Ukraineindsatsen.

placeholder

Her to år efter at krigen i Ukraine brød ud, har danskernes opbakning til ukrainerne aldrig været større. Og i torsdags lancerede regeringen endnu en støttepakke, der forpligter Danmark til at hjælpe Ukraine i 10 år.

Ingen retræte. Ingen overgivelse.

Putinismens fascination og de danske højreintellektuelle

Lige siden Putin for to år startede den morderiske krig, har defaitister og kynikere konsekvent spået nederlag. De taler om forhandlinger, men i praksis menes der ukrainsk kapitulation.

Læg dertil Putins trofaste eftersnakkere på højrefløjen anført af “Moskva-Marie”.

Risikoen for, at kritikerne af støtten til Ukraine får ret, er desværre til stede

Den forhenværende DF’er Marie Krarup, der takket være sit forsvarsordførerskab har haft privilegeret adgang til klassificerede oplysninger om Forsvaret.

Hvor Lenins nyttige idioter i gamle dage var at finde på den yderste venstrefløj, så er det i dag de højreintellektuelle, som svigter det nationale sammenhold.

Tyskerne er hænderrystende og inkompetente 

Risikoen for, at kritikerne af støtten til Ukraine får ret, er desværre til stede.

I hvert fald at de får retten til at sige: “Hvad sagde vi”. For takket være de landssvigeriske republikanere i USA, er støtten fra Natos mægtigste medlem svundet ind til ingenting.

Der går længe, før Ukrainerne kan forvente betydelig hjælp fra den kant

Samtidig svigter europæiske kernenationer som Frankrig, Spanien og Italien. En dansker giver i gennemsnit 125 gange mere i støtte til Ukraine end en italiener.

Europas største økonomi Tyskland siger alle de rigtige ting, men tyskerne er håbløst inkompetente og hænderrystende i deres oprustning.

Der går længe, før Ukrainerne kan forvente betydelig hjælp fra den kant.

Ukrainsk sejr tjener Danmarks interesser

Så meget desto mere er der grund til at være stolt over Danmarks indsats.

Danmarkshistorien er ikke fuld af heroiske øjeblikke. Sådan må det nødvendigvis være for en lille nation, der i århundreder har været prisgivet sine magtfulde naboer.

Rusland er den suverænt største trussel mod dansk sikkerhed og suverænitet

Men det må aldrig blive en undskyldning for ikke at gøre det rigtige. Især når det rigtige også er i vores langsigtede nationale interesse.

Rusland er den suverænt største trussel mod dansk sikkerhed og suverænitet. Omvendt vil et sejrrigt og velbevæbnet Ukraine fungere som bolværk mod fremtidig aggression fra den kant.

Vores “Finest Hour”

I Storbritannien taler man om nationens mørkeste, men også fineste time. Tiden fra Frankrigs fald i 1940 til 1941.

Her stod briterne alene mod den nazistiske overmagt. Kun holdt oppe af støtten fra USA.

Havde Winston Churchill givet op, så havde verdenshistorien set meget anderledes og meget værre ud.

Ved at gå forrest i støtten til deres kamp, så sætter vi et eksempel til efterlevelse for resten af den frie verden

Disse dage er det ukrainernes mørkeste time, hvor de på liv og død kæmper for nationens overlevelse.

Ved at gå forrest i støtten til deres kamp, så sætter vi et eksempel til efterlevelse for resten af den frie verden.

Det er vores “Finest Hour”.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Ja Danmark yder sit. Sverige gør også. Putin og hans kompaner lyver fordrejer og er jo ligeglade med de tab Rusland lider.
Om det kan føre til sejr. ?? Rusland har en gal leder. Man kan kun håbe Putin får et hjertestop.

Ja, eller der kommer en forbi og hjælper Putin ud af denne verden...

Han kunne da falde ud af et vindue. Det kan jo ske for alle. Specielt i Rusland ser der ud til at være udbredte problemer med hængsler og vindueskit af ringe kvalitet.

Ukraine vil om 10 og 20 år være lige så EU, som Afghanistan er demokratisk. Danske milliarder sendes afsted til et sort hul i Ukraine, men krige vindes ikke alene med dollars. Hvorfor giver vi 5.000 ukrainske mænd i alderen 18-60 år lov til at bo i Danmark?

Hvor er jeg dog glad for at bo i Danmark, hvor personer med usympatiske holdninger som dine, trods alt er i mindretal og heldigvis ingen indflydelse har på den politik der føres i Danmark og i de øvrige vestlige sammenlignelige lande.

Jeg vil ikke slås i hartkorn med de højreorienterede eller med Mette Frederiksens KRIGSRETORIK.
Tyskerne opruster igen og nogle vil have Atombomber.Skal tyskerne igen forsøge at invadere Rusland?
Det er ren opspind, det er ingen trussel mod NATO.
Trusselen er at vi via oprustning og krigshysteri træder nærmere den 3. Verdenskrig - en atomkrig.
Der skal forhandles ikke slås flere mennesker ihjel Mette.

Heroisk er måske ikke lige ordet at bruge her i kølvandet på vedtagelsen af koranloven. Men i Ukraine-sagen stiller regering og folketing sig i det mindste klart på den rigtige side af historien.

"Danskernes opbakning har aldrig været større" skriver Niels Jespersen, og henviser til en artikel på tv2, der alene handler om danske politikeres opbakning. Er Danmark nu reduceret til sine politikere?

Hvad siger meningsmålingerne? Den seneste, jeg har kunnet finde, som også stiller de rå data til rådighed, er oldgammel. Men det betyder ikke, at der ikke laves meningsmålinger, den senste er faktisk dugfrisk. EU holder nemlig løbende øje med befolkningernes holdning til krigen, men i den seneste nævnes Danmark af en eller anden grund næsten ikke, på trods af, at EU faktisk har folk ansat specielt til at tjekke danskernes holdninger. Hvorfor mon ikke vi er nævnt? Er tallene for nedadgående, siden EU ikke ønsker at gøre dem tilgængelige? Og hvorfor får vi bare en sludder for en sladder i et kaotisk miskmask af "forklarende" tekst, i stedet for tabeller og data, som vi selv kan undersøge og fortolke på?

https://www.europarl.europa.eu/at-your-service/files/be-heard/eurobarome...

NATOs proxykrig i Ukraine er tabt, uanset hvor mange danske politikere, der støtter den. Og den danske befolkning er ikke så dum, som politikerne tror: Vi kan - ligesom resten af EUs befolkninger - godt se, at løbet er kørt for NATO, og at Stoltenberg, Zelensky dronning Ursuala og nu også Mette Frederiksen blot gør sig selv endnu mere til grin ved at insistere på endnu mere magisk tænkning, der kun fører til krigshysteri. Danskere er generelt pragmatiske, så vi har svært ved at forstå, hvorfor vi skal smide flere penge efter en krig, der allerede er tabt.

Det har i øvrigt aldrig været "det rigtige" at støtte nazister og banderister i Ukraine, Niels Jespersen, og det er det heller ikke nu. Hele historien om, at Ukraine kæmper "for vores allesammens frihed", er direkte latterlig, når man tænker på, at Ukraines fremmeste nationalhelt var ansvarlig for titusindvis, om ikke hundredtusindvis, af drab på jøder, polakker og russere.

https://en.wikipedia.org/wiki/Massacres_of_Poles_in_Volhynia_and_Eastern...

Er historieløshed et fag på officersskolerne, Niels Jespersen? Eller er det bare dig, der ikke fulgte med i timerne?

Niels Duus Nielsen, du glemmer at oplyse at Rusland under kommunismen og "din ven" Stalin i 1932/-36 var skyld i mindst 4 millioner Ukrainers døde af sult og mange blev deporteret til Sibirien p.g.a. diktatoren Stalins fejlslagne landbrugsreform, så der er måske en grund til at Ukrainerene ikke "elsker" de russiske kommunister under ledelse af den nuværende diktator, Vladimir Putin.
PS! Du skrev i en tidligere kommentar at Matilde Kimer var udvist af Ukraine, det var hun i en kort periode, men fra august 2022 fik hun igen tilladelse til at rapportere fra Ukraine, og jeg har i denne uge hørt hendes reportage i DR-TV og radio. (At det først er nu skyldes at hun har været sygemeldt).

Der skulle stå august 2023.

Hvad har Holodomor nu med sagen at gøre? Det er mere end en menneskealder siden, og ikke noget som nogen nulevende russere har noget med at gøre. Mener du dermed, at svenskerne har ret til at gå i krig mod Danmark på grund af det Stockholmske Blodbad?

Og hvor i alverden har du fra, at Putin er kommunist, lol? Han er da om noget kapitalist, måske med en kraftig snert af socialdemokratisme, men kommunist ligefrem? Det er ren koldkrigsretorik fra en svunden tid. Du ved godt, at netop afdøde Navalny IKKE repræsenterer den russiske opposition; det gør derimod det russiske kommunistparti. Fik du den? Oppositionen til Putin er for størstedelen kommunister! Hvis Putin var kommunist, hvorfor støtter de så ikke op om ham?

Hvis du lider af den slags vildfarelser kan jeg sgu da godt forstå, at dine analyser er så langt ude i skoven.

Ja, Matilde Kimer blev udvist af Ukraine, som jeg skrev. At hun så blev taget til nåde igen viser så blot, at Ukraine er en regelløs bananrepublik, hvor man risikerer hvad som helst, afhængigt af diktatorens luner. Så Ukrainerne har ikke så meget at sige russerne på, når det kommer til stykket.

Den afgørende forskel for mig, er at Ukraine hylder en vaskeægtig nazist, ikke en nynazist, men en god gammeldags gammelnazist, som var ansvarlig for tusinder af polakkers død. Russerne tager trods alt officielt afstand fra Stalin, men det er måske for meget forlangt, at ukrainerne skal tage officielt afstand fra deres nazistiske folkehelt Stepan Bandera?

Siden hvornår har socialdemokrater støttet nazister? Modstand mod nazisme og fascisme var faktisk én af de ting, som os til venstre for Socialdemokratiet altid har kunnet blive enig med socialdemokrater om. Men åbenbart ikke mere, nu sætter I en ære i at støtte de ukrainske banderister.

Niels Duus Nielsen, Holodomor? hvor har du den betegnelse fra?
Selvfølgelig er Diktatoren Vladimir Putin kommunist, hvad ellers? han var tidligere KGB-agent oplært af Stasi i DDR, og jeg tror næppe at der var ansat personer i KGB som ikke tilhørte kommunistpartiet. Putin er en "kamæleon" der skifter farve og livsopfattelse efter hvor han kan få mest magt og indflydelse. Han samarbejder jo også i høj grad med den ortodokse kirke (selv om han er opvokset i en tid hvor Russere ikke bekendte sig til religion, tværtimod). Diktatoren Vladimir Putins største drøm er at gendanne et nyt Sovjetunionen indeholdende alle de lande/landområder som "løsrev" sig fra Rusland efter Sovjetunionens opløsning i 1991. Hvis ikke ved "fredelige" aftaler så med magt, som han prøver med sit angreb på Ukraine, den såkaldte "særlige militære operation". Hvem mon bliver den næste, hvis Rusland får lov til at vinde krigen mod Ukraine?
Diktatoren Vladimir Putin er ikke tilfreds med at Rusland "kun" råder over et landområde på ca. 17 millioner km2, han ønsker at råde over de ca, 22 millioner km2 som udgjorde det tidligere Sovjetunionen.
Matilde Kimer blev udvist af Rusland gældende for 10 år.

Helt ærlig. Vi står over for en ny verdensorden, hvor det globale syd kræver sin andel. Ikke et globalt syd, som vi har været vant til at kunne købe og betale os fra efter vores betingelser. Den tid er slut. Samtidig står vi over for enorme udfordringer med klima, natur, begrænsede ressourcer, samt en stadig stigende befolkning i verden. En stigende befolkning, som kræver deres del. Vi kalder det en kamp om demokrati og frihed. Men i virkeligheden er det en kamp om ressourcer. Intet andet. Og det globale syd råder over 80% af jordens ressourcer alt fra sjældne metaller og jordarter til alt andet. Uden adgang til de ressourcer, som vi har været vant til bliver det mere og mere op ad bakke, at holde produktion og velstand i ikke mindst Europa/EU. At vælge krig som løsning er totalt vanvittig. Ikke mindst fordi det langt fra er sikkert vi/vesten/nato vil vinde den situation. Langt fra sikkert. Og skulle det komme til krig kommer klimaet til at stå baggerst i køen som det har gjort hele tiden de sidste 50 år. Og vipper det først kan alt andet være ligegyldigt.

- Vi er nødt til at samle verden i et fredsommeligt samarbejde. Uanset hvad.

Men som sædvanen tro kommer det jo ikke til at ske.

WW1 blev startet gennem et mord på en østri/ungask kejser

WW2 ved at Hitler ville have lebensraum

WW3 bliver talt i gang online.

Helt enig med Søren og Niels Duus ovenfor. Derimod er Niels Jespersens leder med dets udbredte brug af oppustede ord som defaitister, kynikere, Moskva-Marie, m.fl nok et udtryk for en manglende indsigt i Ukraine-krigens virkelighed og historiske baggrund. Men den passer fint med den almindelige "fortælling, som i stedet for at give indsigt for befolkningen, hellere og nemmere søger blot at skabe had mod den nu engang valgte fjende. Det eneste fornuftige nu er at undgå yderligere tab af menneskeliv og anden ødelæggelse. Niels Jespersen burde hellere overveje en sådan mulighed.

Karsten Nielsen, med den indsigt du giver udtryk for at du har om krigen i Ukraine burde du kontakte din gode ven, diktatoren Vladimir Putin, og få ham til at stoppe "sin særlige militære operation" i Ukraine ved at han trækker alle sine soldater ud af Ukraine og genindføre grænserne fra 1991. Hvad ellers?
Rusland har ca. 170 millioner indbyggere og råder over et landområde på over 17 millioner km2, så han burde havde "lebensrum" nok uden at behøve at inddrage de nabostater som ikke ønsker at være styret af Kreml under hans Stasilignende ledelse hvor hans modstandere dør på stribe, falder ud af hotelvinduer eller dør i fangenskab, er man heldig når man at flygte, men også her kan det gå galt, en flygtet pilot er lige blevet myrdet i Spanien af Putin tro tilhængere. Putin er en Bandit, men heller ikke ham lever evigt, og godt for det,

Det handler ikke om Lebensraum, men derimod om at skabe en neutral zone, hvor de ukrainere, der gennem otte år (2014-2022) har været så skydegale, at de dræbte et sted mellem 8.000 og 12.000 russisktalende ukrainere, ikke længere kan beskyde civilbefolkningen i Donbas med tungt artilleri.

De fik chancen til at finde en fredelig løsning i Minsk-aftalerne, og igen i den foreløbige våbenhvileaftale fra marts-april 2022, som ukrainerne imidlertid ikke skrev under på, efter anbefaling/ordre fra Boris Johnson og hans kumpaner i NATO.

En flygtet pilot myrdet i Spanien, skriver du - du mener overløberen, der fik en aftale med ukrainerne om, at de dræbte hans besætning og til gengæld gav ham 500.000 dollars for helikopteren? Overløbere, der har blod på hænderne, lever livet farligt, det har intet med nationalitet at gøre.

Det eneste fornuftige er at stoppe enhver støtte til Ukraine. Krigen har hele tiden været en dårlig krig for ukrainerne, og nu er den tabt, så det giver ingen mening at fortsætte.

Men du er åbenbart lige så blodtørstig som de to træmænd Anders Fogh Rasmussen og Jens Stoltenberg? Som sidder i sikker afstand og opfordrer ukrainerne til at lade sig slå ihjel, ikke fordi det er i hverken Ukraines eller i Danmarks eller Norges interesse, men alene for at tækkes amerikanerne, som er de eneste, der nyder godt af al denne død og ødelæggelse.

Har du aktier i Raytheon og Lockheed-Martin, Bent? For i så fald giver dine holdninger mening: Døde ukrainere betyder at våbenfabrikanternes aktier stiger. Tyskland er på vej mod recession, og de rigeste amerikanere griner hele vejen ned i banken.

At Niels Jespersen er så krigsliderlig, som han giver udtryk for, ser jeg som en erhvervsskade - danske fhv. officerer har alle dage været blandt de mest propagandiserede danskere overhovedet - jo flere striber de modtager i tjenesten, desto mere hjernevaskede er de tilsyneladende. Jeg gætter på, at udvisning af ideologisk konformitet er en forudsætning for avancement i Forsvaret.

Der kan være mange grunde til at ukrainere har et særdeles anstrengt forhold til Rusland også af historisk art - Prøv at læse Anne Applebaum Rød sult om Stalintidens landbrugsreformer der udløste en omfattende hungersnød som kostede millioner af Ukriainere livet - Rystende læsning -

Man kan også stille sig selv det spørgsmål - hvad daglige fysiske og psykiske militære overgreb på den almindeligen ukrainske civilbefolkning , har at gøre med at beskytte de russiske mindretal i de russisk annekterede områder (2014 ) -?

Der gik jo heller ikke mange uger før omverden fik øjnene op for de krigsforbrydelser mod civilbefolkningen der fulgte i hælene på den “ særlige militære operation “ Den lille forstads by Butja blev det første vidnedsbyrd med billeder af civile ofre der lå og flød overalt efter de russiske troppers tilbagetrækning fra Kiew - Udgjorde disse civile ofre en trussel mod de russiske mindretal i den annekterede del i det østlige Ukraine ?

Senere fulgte der andre beviser på krigsforbrydelser. Lad mig bare nævne Mariupol som endnu et rystende eksempel på uprovokeret russisk agression mod den civile del at befokningen -

Krigsforbrydelser, siger du, Nielsen. Ja, hvor der er krig er der grusomheder og forbrydelser. Men vi er nok ikke enige om, hvor uskyldige de ukrainske styrker er, og heller ikke med hensyn til deres evner til at iscenesætte fiktive forbrydelser og så kalde på fotograferne. Det undrer mig blot at russerne ikke gør den slags. For eksempel smøre blod på væggene i en by ukrainerne netop har rømmet, og så råbe på krigsforbrydelser. Jeg læser russiske nyheder hver dag, og ser kun lidt af den slags.
Jeg læser i øvrigt også ukrainske netsider og ved derfor at der, længe før 2022 har været ivrige folk i Kiev, der gik ind for et angreb mod Rusland, med henblik på at befri alle de mange nationale minoriteter og give hver især selvstændighed i eget land. I Washington er der også tænketanke der går ind for det samme idealistiske program!
Også her er russerne bagud, for de har ingen strukturerede planer om at opsplitte USA og give for eksempel de asiatiske minoriteter eget land.
Men i Danmark har vi altid været friske til at bekæmpe de onde. Da tyskerne rykkede ind i Sovjetunionen var der mange frivillige danske, og de fik opbakning af regeringen som meldte os ind i Antikominternpagten.
Jo, vi har meget at være stolte af.

Mio Nielsen, du glemmer at nævne at Stalin indgik en ikke angrebspagt med Hitler i 1939 og at Rusland angreb Polen sammen med Tyskland for at dele polen mellem sig. Så "snød" Hitler Stalin og angreb Rusland i 1941 for at overtage den olieproduktion der foregik i Rusland.
Stalins hær blev i starten "løbet overende" fordi Stalin havde henrette mange Russiske officerer inden 2. verdenskrig begyndte. Det var først ved kampen om Stalingrad i 1942/-43 at Rusland kunne begynde at generobre den del af Rusland som Tyskeren havde besat.

Bent, hvad du skriver er helt rigtigt. Jeg selv er mindre ivrig efter at sige det samme, fordi man kunne komme til at lyde som en tilhænger af den tyske aggresion, og de danske frivillige på østfronten.
Stalin begik store forbrydelser - og alligevel synes jeg ikke, vi skal være stolte af vores medlemskab af Antikominternpagten.

Antikominternpagten blev underskrevet af Danmark i 1941 efter pres fra besættelsesmagten, Tyskland. På det tidspunkt var der vist ikke nogen som forventede Tysklands nederlag i 1945, begyndende ved Stalingrad i 1942/-43. Men enig, det var ikke en underskrift af udenrigsminister Eric Scavenius som Danmark skal være stolt af. Han blev heller ikke "hædret" efter krigen.
Endnu mere mærkelig er det at Stalin indgik en ikke angrebspagt med et Nazityskland som ville bekæmpe kommunisterne.

Forklaringen er enkel og jeg tror på den: Stalin var klar over Tysklands militære styrke og Ruslands svaghed. Han ønskede at vinde tid til at opruste. To kynikere ville gensidigt narre hinanden ved at spille naive. Da krigen kom, var Sovjet dog stadig dårligt forberedt.

Jamen Mio -
Der er ifølge Rusland ikke tale om en krig - Men en særlig militær operation for at beskytte det russiske mindre tal mod Nazisterne I Kiev ( Den demokratisk valgte Ukrainske regering ) - Det var planen at afsætte regeringen og erstatte den med en marionetregering der kunne lede efter diktat fra Kreml - Det lykkedes som bekendt ikke - hvorefter det udviklede sig til en total russisk agression mod hele det Ukrainske folk og efterfølgende brud på internationale menneskerettigheder - Disse gerninger kaldes også for terrorhandlinger -

Tak for dit svar Nielsen. Som sædvanlig forstår du at holde en god tone, hvilket er svært i denne sag om liv og død.
Jeg vil indskrænke mig til at svare, at jeg regner den nuværende Kiev regering for udemokratisk valgt, idet den er baseret på et statskup og efterfølgende ensretning af pressen. At Azov-militsen har nazistiske rødder er også en kendsgerning, men denne nazisme er selvfølgelig ikke så omfattende i Ukraine, som russerne påstår.

Mio Nielsen
“Den nuværende regering baseret på et statskup” Det må være den russiske fortolkning du baserer din overbevisning på -

Det var det Ukrainske folk der i et stort omfang protesterede over at den pro russiske præsident Janukovitj havde afvist at underskrive en lovet aftale om Ukrainsk associseringsaftale med EU - Han ønskede en tættere tilknytning til styret i Kreml - folket ønskede uafhængighed og suverænitet som nation -Det blev så starten på Euromajdan protesterne i efteråret 2013 og som kulminerede februar 2014 -med de blodige begivenheder på Majdanpladsen i Kiev - Denne voldsomme konfrontation mellem folket og statsmagten førte til at han blev afsat som præsident - hvorefter han flygtede ud af landet og fik tilkendt asyl i Rusland -

Lad mig lige i et stille øjeblik fortælle, ar der er fattige folkepensionister i DK. De er fattigere end dem der gemmer pengene i madrassen og får ældrecheck.
- se lyst på det og tak de mange danskere på overførselsindkomst der ufrivilligt er blevet famle i Danmark og betaler for krig og skattelettelser.
Hvad indad vindes - ja vi har tabere i dal

- kun et mellemspil

Birger, du nævner en følge af krigen, der er væsentlig. Det koster at hjælpe Ukraine, og hele den vestlige verden bliver skrøbeligere - økonomisk set. En anden mekanik truer os også økonomisk: vores blok har levet med store indtægter af financiel art, bestående i at vi kunne låne penge med en lav rente ved at sælge statsobligationer og derpå udlåne til en højere rente. Vi har været verdens bankvæsen.
Denne financielle fordel er ved at forsvinde, og derfor bør vi tænke os grundigt om, og overveje hvilke indtægter vi kan erstatte rentefordelen med.
Krigen er kommet fordi vi, dvs USA, har satset på at overtage Ukraine og derved konsolidere sin ledende stilling i verden. De der satsede derpå, regnede sikkert ikke med at Rusland ville reagere så beslutsomt og agressivt. Men nu risikerer vi både at tabe investeringerne i Ukraine og miste vores privilegerede position i verden.

selv de mest uoplyste (gammelkommunister), der især får deres nyheder fra Rusland, må vel havde bemærket at det var Rusland der angreb Ukraine og ikke omvendt, selv om det er det diktatoren Vladimir Putin prøver at fortælle når han viser sig på TV. Men som gammel "stasispion" udlært i DDR, er hans ord ikke troværdige, for er der noget spioner spare på, så er det sandheden som de kun fortæller hvis de ikke kan finde på en løgn.

Bent, jeg vil da gerne skrive, at det var Rusland der angreb Ukraine. De investeringer amerikanerne har foretaget ved at købe landbrug i Ukraine er helt lovlige. Det er dog sikkert ikke lovligt at fremprovokere statskup, men når USA gør den slags så udføres det af agenter og statskuppet i Kiev er svært at påvise med sikkerhed. Derimod er Ruslands agression klar og indlysende for enhver.

Bent, da jeg føler mig truffet af din brug af ordet "gammelkommunist" - jeg er gammel, og har det meste af mit liv været maoist - vil jeg lige tilføje en kommentar:

Jeg får ikke mine nyheder "især" fra Rusland, som du skriver, men "også" fra Rusland - der er forskel. Hvis man vil vide, hvad der rører sig i verden, er det en god ide at gå til kilderne. Og altså ikke kun læse, hvad fx Matilde Kimer mener, at Putin har sagt, men at høre det direkte, fra hestens egen mund. Og så ellers prøve at være lidt principiel inde i hovedet, når man vurderer situationen. Skæg for sig og snot for sig og så ellers skære tingene over samme læst.

Se blot Kimers dækning af det nylige hackerangreb i Hviderusland: Flere tusinde belorussiske hjemmesider er blevet angrebet, og på DR beskriver hun det som en "bemærkelsesværdig præstation". Og hvorfor det? Fordi det ikke var russerne der gjorde det, i så fald havde det jo været en kæmpeskandale og kritikken af Putin ville ingen ende have haft, men nu er det så en eller anden obskur hviderussisk oppositionspolitiker, der stod bag, så derfor er det åbenbart okay, ifølge Kimer.

Det er bl. a. derfor, at jeg også læser DR, og netop den tendentiøse dækning gør, at jeg betragter institutionen som et skoleeksempel på, hvordan Vesten driver propaganda. Handlinger, som er kriminelle, beskrives som kriminelle og terroristiske, når det er "fjenden" der udfører dem, men som "bemærkelsesværdige præstationer", når det er vennerne, der står bag.

Det er jo også derfor, at jeg læser Pio: Netavisen Pio er det eneste medie, hvor man kan få en nogenlunde dækkende fornemmelse for, hvad der rører sig internt i Socialdemokratiet for tiden, eller i det mindste i den socialdemokratiske venstrefløj. Ligesom jeg læser Berlingeren, når jeg vil vide, hvad de borgerlige mener.

Hvis du kun læser danske aviser, Bent Menck Andersen, eller kun læser borgerlige aviser, vil du være saligt uvidende om, hvad der rent faktisk rører sig i verden, og vil derfor fremture med at se spøgelser, hvor der ingen spøgelser er. Man skal selvfølgelig heller ikke kun læse russiske aviser, eller amerikanske aviser, men derimod et bredt udvalg af, hvad verden har at byde på. Og så ellers anvende sin sunde fornuft til at regne ud, hvad der ligger bag al propagandaen, uanset hvor den kommer fra.

Jeg er enig med dig i, at russerne burde have fundet en bedre løsning på problemerne i Ukraine end at gå i krig, men nu er der altså krig, og Ukraine er ved at tabe krigen, så hvorfor ikke prøve at redde, hvad reddes kan, i stedet for at insistere på, at ukrainerne skal ofre sig på Europas alter? Uanset hvor mange penge, vi smider efter Zelensky, er krigen tabt, så hvorfor fortsætte myrderierne? Det har alle dage været hul i hovedet at smide gode penge efter dårlige (på engelsk kaldes det "sunken cost fallacy").

At du er gammelkommunist fremgår jo også tydeligt af dine kommentarer og som Maoist er du nok også velbevandret i Maos lille røde. Ham kan Kina være "stolt" af, hans regime medførte at millioner af kinesere døde, enten af sult eller i fængslerne som følge af kulturrevolutionen og hans stab af rødgardister. Han igangsatte også jagt på alle småfugle, fordi de iflg. ham spiste korn og ris, som var beregnet til menneskeføde. Det betød efterfølgende sværme af insekter som ødelagde afgrøderne fordi insekternes fjender, fuglene, var blevet aflivet, jo, han var en god mand for Kina.

Læs lidt op på fx den franske revolution, og du vil lære, at alle store samfundsomvæltninger er blodige. Det er selvfølgelig ikke så rart at se på, men det er åbenbart sådan samfund udvikler sig, når de herskende klasser ikke er villige til at indgå kompromisser med den brede befolkning.

Uden den franske revolution og den meget blodige eliminering af det franske aristokrati ville franskmændene stadig være fæstebønder. Og uden den skræk, som terrorregimet og de senere borgerlige revolutioner i 1800-tallet satte i det danske aristokrati, ville vi danskere også fortsat være fæstebønder. Og uden den russiske revolution - som også var ret blodig - ville Socialdemokratiet under bl. a. Stauning ikke have haft truslen om "den røde fare" til at slå de borgerlige oven i hovedet med, så de accepterede at lade socialdemokraterne skabe en velfærdsstat.

Vi har generelt været heldige her i Danmark, fordi de reaktionære kræfter herhjemme aldrig rigtig havde logistikken og magtbasen til at sætte hårdt mod hårdt, så vore herskende klasser gjorde for det meste det fornuftige ved at give indrømmelser til underklassen.

De amerikanske, franske, russiske og kinesiske antirevolutionære valgte at gå imod strømmen, og blev derfor elimineret. De danske reaktionære derimod skelede til udlandet, og så hvordan reaktionære aristokrater i Frankrig, Rusland og Kina fik hovedet skåret af, hvis ikke de makkede ret, og de danske herremænd valgte derfor at makke ret. Klogt af dem, for på den måde fik vi os en velfærdsstat uden blodsudgydelser.

Hvilket du så mistolker og tror er udtryk for en eller anden form for særlig dansk fredsommelighed, hvor virkeligheden er, at vi hele tiden historisk har været lidt bagud, og derfor har haft fordelen af at kunne undgå selv at begå de grusomheder, som vi så udspille sig i udlandet.

Historien er ikke køn at se på, men den kinesiske historie er ikke meget mere blodig end den europæiske. At tro, at Danmark og danskernes måde at gøre tingene på er alle tings målestok er direkte barnligt. Ingen lande i verden kommer ud af en ærlig sammenligning med Danmark uden skrammer i selvforståelsen. Det er jo derfor, vi er et foregangsland. Eller var.

Om ikke så mange år vil Europa/EU være gledet fuldkommen ud af rampelyset i verden. Vi har intet at byde på resten af verden ikke også kan - Og det billigere. Stort set ingen natur ressourcer og det tekniske forspring har vi solgt for en god kapitalistisk profit til kineserne.

Vorsprung durch technik ist ausverkauft und war ein mal.

Jeg jubler ikke over, at Danmark betaler så forholdsvis meget til Ukraine. Det forlænger kun krigens lidelser og gør Danmark til en stor fjende af Rusland.
Hvor stor betydning har de mange monster store danskejede landbrug og danske virksomheders investeringer i Ukraine mon for regeringens holdning.
Realpolitisk er det helt hul i hovedet at forvente at Rusland skal afgive sin store flådebase mm på Krim. Det har det altid været. Russerne føles sig med rette truet. Nato opruster, og der er mange restriktioner mod Rusland og russere. Selvfølgelig opruster Rusland også.
Putin troede hans militær var meget bedre, end det var. Det skal vi være tilfredse med for ellers var Kiev nok besat i dag.
Selv om Ukraine er et meget stort land med mange indbyggere vil landet på et tidspunkt inden længe mangle soldater, der vil risikere livet. Jeg håber ikke, at Mette og Niels Frederiksen så vil sende danske soldater, for det er en rød linje intet land kan krydse uden store konsekvenser.
Hvis vi var klogere, lagde vi pres på Selinskij om en politisk løsning, som også betyder, at hans land mister noget areal i de ret så russiske områder især Krim.

August, jeg vidste ikke, at Danmark har investeret i Ukraine. Skriv mere om det.

Der er mange eksempler, og de er megastore . Her er noget officielt, men søg selv på nettet. Der er også store erhvervsinvesteringer, og det er nok den primære grund. Kampen for frihed og demokrati er normalt blot pæne (og vigtige) ord.

Mange tak August. Jeg har allerede læst papiret fra vores trade council, hvilket vel er et kontor under udenrigsministeriet. Det er meget oplysende, men jeg vil følge dit råd og søge videre på nettet. Jeg læser ellers danske aviser hver dag, men anede intet om en dansk erhvervsinvestering i Ukraine.
Her er min mailadresse, for det tilfælde at du senere skulle have noget at fortælle mig: mmvv@wanadoo.fr.

Bent bruger udtrykket "gammelkommunist" om os, og det tager jeg ikke ilde op, men jeg tror det ville være mere rammende at karakterisere hele denne opposition mod USA's "regler" for ..."socialdemokratisk". I Afrika, i Sydamerika og i Asien er mange lande inspirerede af den skandinaviske samfundsmodel. Iøvrigt drejer det sig om et befolkningsflertal på det globale plan. Vi er oppe mod et flertal, der tænker demokratisk og socialistisk.

Igår skrev "Nielsen" et svar til mig og sagde: "Det må være den russiske fortolkning du baserer din overbevisning på -"
Jeg læser nemlig russiske medier, og har nogen gange sagt dette i debatten. Men jeg læser meget andet. Her i Frankrig har vi en tv-kanal som i årevis har været helliget propaganda for Kiev-regeringen. LCI, hedder den, og den kigger jeg så meget på, at min kone gør vrøvl over det.
Men "Nielsens" ovenstående svar, synes at vise, at han, eller hun, ikke ved, at vi i Vesten har "dissidenter", såsom John Mearsheimer, der fortæller os sandheden om starten på konflikten. Ikke den væbnede start, men den beslutning i Washington, der blev afgørende for at vi kom i krig.

Mio Nielsen -
“Den russiske fortolkning til din overbevisning “-drejer sig om din påstand om at Ukraines regering er et resultat af et statskup og censur af medierne - Det er nok så vigtigt at få indført i denne kontekst -

Og så lidt om “ Nielsens” kendskab eller mangel på samme til dissidenter -

Jeg har så meget kendskab at når det kun er den ene side der bliver gjort til “sandheden “ Mens den anden side ikke tillader nogen form for kritik og ovenikøbet fængsler eller skaffer sig af med kritikere af eget system på spektakulær vis (Navaljy)!
Så er det et fordrejet billede at tale om den fulde sandhed -

Jeg burde nok have sagt: "John Mearsheimers" sandhed. Det drejer sig om en velorienteret person, men han kan naturligvis tage fejl. At han ikke bliver fængslet eller censureret skyldes måske at kun få lytter til ham. Hvis han havde lige så mange followers som f. eks. Julian Assange, så ville han nok lide samme skæbne. Men du må meget gerne fortælle mig om du kender Mearsheimer og hans synspunkter, som jeg iøvrigt slet ikke har sympati for. Det går på, at USA har gjort en fejl ved at provokere Rusland, idet det angiveligt er Kina, der er vores egentlige fjende, og at vi har sendt Rusland i armene på Kina, hvilket var dumt.

Jeg indser netop nu, at Mearsheimers stilling som opponent mod krigen, ikke er noget enestående, idet det halve USA jo agter at stemme på Trump, der også mener at denne krig er en fejltagelse, som USA nemt kan standse.
Jeg gad vide om det er rigtigt at Danmarks befolkning er overbevist om at krigen skal fortsættes indtil vi har vundet?

Niels Jespersen mener, at Danmark skal være stolt af sig selv. Det er vores "finest hour"! Men det er ikke hans artikel der har belært mig om, at vi har store investeringer på højkant i Ukraine. Selvom han da sikkert ved dette og er klar over den betydning det har. Ligesom de amerikanske investeringer.
Som et supplement til vores kendskab til USA, foreslår jeg, at vi også sætter os ind i modpartens tankegang. I Sydafrika, i Brasilien, i Kina... er der tænkende, belæste og berejste mennesker, der danner sig et alternativt verdensbillede. Jamen, skal vi fra den socialdemokratiske danske verden, nu også sætte os ind i den slags?
?

Niels Jespersens svar er naturligvis, at vi netop skal undgå at forstå modparten, fordi de er onde. Og vel at mærke har de været onde lige fra begyndelsen. Mens vi og USA udelukkende interesserede os for Ukraine ud fra et altruistisk standpunkt. Vi ville sprede demokrati og velfærd i Ukraine. Vore egne bekymringer: de stadige budgetunderskud, den voksende gæld, vores afhængighed af andres industri og energi... det var sekundært, da vi besluttede at "investere" i Ukraine.