☰
☰
Annonce
Vil forlænge særloven for evakuerede afghanere: "Dem har Danmark et særligt ansvar over for"
Et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2021 en særlov med to års opholdstilladelse til de evakuerede afghanere - nu vil SVM-regeringen og udlændingeministeren forlænge.
Kort efter Talebans fremrykning og overtagelse af Kabul i august 2021 blev et bredt flertal i Folketinget enige om en særlov. Bag aftalen stod Socialdemokratiet, Venstre, SF, Liberal Alliance, Kristendemokraterne og Alternativet.
Særloven tilvejebragte en ekstraordinær og midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder med ikke mindst tolkning. Opholdstilladelsen gjaldt også den pågældendes familie.
Særloven gav i første omgang en to-årig opholdstilladelse. SVM-regeringen ønsker nu at forlænge opholdstilladelserne frem til og med den 30. november 2025.
Udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) udtaler:
”Det er nu gået to år, siden vi var vidne til de kaotiske scener i Kabul, og Taleban er fortsat ved magten i Afghanistan.”
har i Afghanistan bistået blandt andet danske myndigheder
“De personer, der er omfattet af særloven, har i Afghanistan bistået blandt andet danske myndigheder, og dem har Danmark et særligt ansvar over for. Regeringen mener derfor, at der er behov for at forlænge særloven, så de pågældende bevarer muligheden for at indgå som en aktiv del af det danske samfund.”
“Jeg har i dag orienteret partierne bag aftalen fra 2021 om regeringens ønske om at forlænge særloven.”
Mange har ombyttet tolke-ophold med asylgrundlag
Partierne bag aftalen fra 2021 har i dag været til møde i Udlændinge- og Integrationsministeriet om forlængelse af særloven.
Forlængelsen af særloven kræver lovændring. Regeringen forventer at fremsætte et lovforslag i Folketingets åbningsuge, som kan træde i kraft den 27. november 2023.
Der er pr. 30. april 2023 592 personer med opholdstilladelse efter særloven registreret med bopæl i Danmark. Heraf er omkring 282 personer også registreret med opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag – hovedsageligt på baggrund af asyl.
Dermed er der omkring 310 personer, som alene har opholdstilladelse efter særloven. Heraf har 173 personer en verserende asylsag. De første opholdstilladelser meddelt efter særloven udløber i slutningen af 2023. Regeringen ønsker at forlænge opholdstilladelserne i en periode til og med den 30. november 2025.
Over halvdelen af de personer, der alene har opholdstilladelse efter særloven, og som ikke har en verserende asylsag, er kvinder og piger. Efter praksis fra Flygtningenævnet vil kvinder og piger som udgangspunkt kunne blive meddelt asyl alene grundet deres køn. Samtidig vurderes langt de fleste mænd at have en nær familiemæssig tilknytning til en afghansk kvinde, og de vil derved også kunne opnå opholdstilladelse. Samlet set betyder det, at kun en meget lille andel er afhængige af særloven for at sikre fortsat opholdsgrundlag i Danmark.
kun en meget lille andel er afhængige af særloven
De evakuerede afghanere har mulighed for at søge anden opholdstilladelse efter udlændingeloven, herunder asyl. Udlændingestyrelsen vejleder om mulighederne for at søge opholdstilladelse efter udlændingeloven.
Der stilles krav om, at ansøgere, som ønsker forlængelse, sender en ansøgning inden udløbet af den nuværende opholdstilladelse efter særloven.
Kommentarer
Hvad får Danmark ud af at forlænge den midlertidige aftale?
Jeg spørger bare.
At vi forhåbentlig kan få hjælp igen hvis vi har brug for det i en lignende situation. Husk at disse Afghanere påtog sig en stor risiko ved at hjælpe danske soldater og udstationerede.
Aflønning og risiko plejer at opveje hinanden, og Danmark er forhåbentlig blevet klogere i mellemtiden. Vi skal ikke tilbage til Afghanistan.
PS: Pga. af en uduelig cand.mag. i DR har vi ikke engang lært at udtale navnet rigtigt.
De er i hvert fald ikke kommet for at bestille noget.
- 16% af kvinderne i alderen 18-66 år var i lønmodtagerbeskæftigelse i marts 2023.
- 73% af kvinderne har slet ikke været i beskæftigelse på noget tidspunkt siden meddelelsen af opholdstilladelsen.
- 80% af kvinderne lever af passiv forsørgelse via SHO-ydelse.
Hvor stor kulturel forskel er der egentlig på de afghanere, der tog imod penge fra Danmark, i forhold til Taliban? Regnestykket er meget enkelt; Afghanere passer ikke ind i Danmark.
Kilde:
https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/BEU/spm/220/svar/1965805/index.htm