Men tolke drømmer om mange ting. Tager man de fagpolitiske briller på, kan man groft inddele freelancetolkenes arbejdsmarked i fire forskellige delarbejdsmarkeder. Her ser jeg bort fra tegnsprogstolkene, der har deres egne drømme og vilkår.

Der er naturligvis ikke skarpe grænser mellem de forskellige arbejdsmarkeder, og nogle freelancetolke er aktive på flere af dem.  

Konferencetolke

Konferencetolkene (simultantolkene), der sidder i bokse, som vi ser det på tv, og tolker til store, internationale møder. Mange af dem er organiseret i AIIC, the International Association of Conference Interpreters. Det er både akademisk uddannede tolke, modersmålstolke og selvlærte, der finder jobs på dette delarbejdsmarked.

Retstolke

Retstolkene, der arbejder for politi, domstole, udlændingemyndigheder, asyl osv. Som udgangspunkt bliver de honoreret i henhold til de ”Vejledende retningslinjer for honorering af tolke inden for Justitsministeriets område”.

Disse takster kan i nogle tilfælde fungere som en standard i fraværet af andre takster eller retningslinjer for honorering. Som det fremgår er de vejledende, og de forskellige myndigheder er i et omfang tidligere end før begyndt lokalt at afvige en smule fra dem. Er der tale om en tolk, der er stærkt efterspurgt, kan de også forhandles. Taksterne reguleres, men de bliver ikke egentlig forhandlet mellem freelancere og brugerne af tolkene.

Taksterne for tolkning begynder på omkring kr. 600,- i timen. Det er både akademisk uddannede og modersmålstolke, der arbejder med retstolkning.

Samfundstolke

Når Københavns Kommune tilbyder 300,- kr. eller mindre i honorar, underbyder de således klart disse satser.

Når Københavns Kommune tilbyder 300,- kr. eller mindre i honorar, underbyder de således klart disse satser.

Det er derfor vigtigt, at HK fortsætter arbejdet med at få forbedret vilkår og honorering på det kommunale område (og regionerne). Et godt begreb på engelsk for tolkning på dette område er community interpreting, men det findes ikke rigtigt på dansk. ”Samfundstolkning” måske. Det er hovedsageligt modersmålstolke, der arbejder på området.

Businesstolke

Det fjerde arbejdsmarked er tolkning i erhvervslivet, business interpreting. Tolke, der tolker i forbindelse med møder i erhvervslivet. Det er ofte de akademisk uddannede tolke, der er aktive i denne sammenhæng. De er organiserede i brancheforeninger og i de akademiske fagforeninger. Der er som udgangspunkt ingen standardhonorarer på området, men en fagforening som Forbundet Kommunikation og Sprog anbefaler en timeløn mellem 600-700 kr. som udgangspunkt. Nogle får mere, andre får mindre.

Ti bud

Det engelske ATC, Association of Translation Companies, der også arbejder med tolkning, har netop udsendt 10 anbefalinger til oversættelse og tolkning i den offentlig sektor. Der tales mere end 300 forskellige sprog (i Danmark er det beregnet omkring 125. Som bekendt er der i nogle tilfælde tale om udbredt fattigdom i UK.

Anbefalingerne, som jeg har oversat fra engelsk, er:

Bedre samarbejde mellem interessenterne i det sproglige økosystem

Indeksering af kontrakter og binding til inflation

Fair og retfærdige honorarer for tolke og oversættere

Bedre gennemsigtighed i principper for honorering

Gennemsyn og revision af praksis i forbindelse med betaling for rejsetid og kompensation

Introduktion af minimumsvarighed for opgaver og minimumshonorarer for opgaver

Fair og transparente regler for aflysninger af arbejdsopgaver

Fremme og prioritering af brug af kvalificerede professionelle tolke

Nye veje til at understøtte karrieremuligheder

Forbedre små virksomheders adgang til arbejde i den offentlig sektor

Drømmene

Man kan have mange drømme i denne sammenhæng. Som vi ved, går nogle drømme nogle gange i opfyldelse. Man kan drømme om at det bliver anerkendt blandt politikere og befolkningen generelt set, at Danmark for længst er et flersproget samfund.

Man kan drømme om, at der, specielt i en situation med mangel på arbejdskraft, kommer øget fokus på behovene i den del af befolkningen, der ikke taler så godt dansk.

Man kan drømme om, at der etableres uddannelser i tolkning i det videregående uddannelsessystem, på lige fod med anden videregående uddannelse: erhvervsuddannelser og bacheloruddannelser med SU, efteruddannelse der er til at betale osv.

Langt bedre muligheder for karriereveje, således at tolkene i højere grad kan have en almindelig indkomst, der er til at leve af.

Foruden det af HK nævnte i den omhandlede artikel er der gode initiativer på vej, fx forskning og opbygning af en bacheloruddannelse. Og den 30/11 – 1/12 er der en stor konference på Københavns Universitet: ”Nordic Seminar – Interpreting in the Nordic Countries, current political and professional issues”.

Spændende hvad der kommer ud af dét.