Annonce

“Hvis jeg ikke var tilstede, så havde min kone fået en misforstået abort"

HK kæmper for bedre forhold i tolkebranchen. Formanden i fagforeningens tolkeklub gik ind i det faglige arbejde efter næsten at have mistet sin datter grundet dårlig tolkning.
Foto: Privatfoto
Pirouz Shamekh, formand tolkeklubben i HK Hovedstaden
Da Pirouz Shamekhs kone var gravid, undgik hun på et hængende hår at få en provokeret abort, hun bestemt ikke ønskede.

Det skyldtes dårlig tolkning og en tolk, der ikke turde sige, at hun ikke kendte til ordet “abort” på dansk.

I dag har parret en sund og rask datter, som er i gang med at uddanne sig til læge, men oplevelsen satte sig i Pirouz Shamekh.

I årene efter har han kæmpet for bedre kvalitet og forhold i tolkebranchen.

Lige ved at gå galt 

60-årige Pirouz Shamekh har arbejdet som tolk siden 1988. Det meste af tiden har der været tale om et bi-job. I dag er han i gang med at uddanne sig til SOSU-assistent.

For som han siger til Netavisen Pio:

Man kan ikke leve af at være tolk

“Man kan ikke leve af at være tolk”.

Pirouz Shamekh mener, at der i tolkebranchen er en giftig cocktail af dårlige arbejdsforhold, dårlig løn og - for nogle tolke - dårlig kvalitet.

Der stilles ikke høje nok krav til kvalitet i branchen, tolkene bliver underbetalt og må arbejde som moderne daglejere, der ikke ved, hvor mange timers arbejde, de kan regne med at få.

“Jeg oplever utrolig meget svigt,” siger Pirouz Shamekh om sine år som tolk.

Episoden med hans kone fandt sted i 2001, hvor hun igen gentog, at hun ikke ville have en abort. Men lægen troede, at hun mente det modsatte, og personen, som skulle tolke for hans kone, sagde ikke lægen imod.

Da lægen bad hans kone lægge sig op på briksen, slog Pirouz Shamekh i bordet, og sagde at det ikke kunne passe.

“Hvis jeg ikke var tilstede, så havde min kone fået en misforstået abort,” siger han.

Tolke skal organiseres

Efter episoden med sin kone besluttede Pirouz Shamekh, at han ville kæmpe for bedre forhold for tolke og mere kvalitet i branchen.

I dag er han formand for HK’s tolkeklub, hvor organiserede tolke samles om det faglige arbejde.

Han mener, at forholdene for tolke er blevet endnu værre i årtierne efter hans kone problemer på hospitalet i 2001, og at løsningen er at tolkene organiserer sig i sin fagforening.

“Vi skal ind i en fagbevægelse. Og vi skal kæmpe for at få politikernes opmærksomhed,” siger han.

Senest er der dog kommet et lyspunkt i forhold til tolkenes løn - og arbejdsvilkår, mener Pirouz Shamekh.

“De sidste tre til fire år har vi haft stort fokus på Københavns Kommune,” siger Pirouz Shamekh.

Fra 1. september i år skal alle tolke have 302 kroner i timen, hvis de udfører opgaver for tolkebureauer, som har vundet udbuddet hos Københavns Kommune.

“Før fik vi 180 kroner i timen, nu har vi fået 302 kroner i timen og løn for transport,” siger Pirouz Shamekh.

Alt er dog ikke gået i orden med tolkebureauerne hos Københavns Kommune. Senest har HK anmeldt tolkebureauet Språkservice til Skat for at benytte falske selvstændige a la Wolt.

Hvis virksomheden ansætter tolke som selvstændige, har de ikke noget fast timetal, og på den måde får mange svært ved at få nok timer nok til at få en løn, som er til at leve af.

Ifølge Pirouz Shamekh er løsningen at tolkene skal organisere sig i en fagforening, så de står stærkere overfor tolkebureaerne.

Derudover håber han på strengere regler for, hvad man som minimum må betale en tolk i hele Danmark og ikke kun Københavns Kommune.

“Næste skridt er regionen,” siger Pirouz Shamekh.
 

Det tjener en tolk

En freelance-tolk kan ifølge Netavisen Pios kilder tage max 25 timer ugen blandt andet, fordi der skal sættes tid af til transport og forberedelse.

Fra 1. september 2023 skal tolke, som udfører opgaver for Københavns Kommune, have 302 kroner i timen inklusiv pension og feriepenge, og de skal have betaling for transport til de forskellige destinationer.

Tolkeopgaver for politiet giver minimum 374,94 kroner i timen.

Tolkeopgaver for domstolene giver minimum 359,3 kroner i timen.

Ifølge Netavisen Pios kilder ligger en opgave for Region Hovedstaden på mellem 130-200 kroner i timen afhængigt af, hvilket tolkebureau tolken udfører opgaven for. Tolkene får ikke pension eller feriepenge oveni, og de får ikke løn for transport



Opdateret.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jeg savner ærlig talt noget mere info.
- hvor er vi tidsmæssigt 19xx eller 20xx?
- hvorfor kunne Pirouz Shamekh's hustru ikke tale dansk? Hvor længe havde hun været i DK?
- hvorfor kunne Pirouz Shamekh ikke tolke?

Risiko for misforståelser kan ramme ALLE der ikke selv kan gøre sig forståelig på det lands sprog man befinder sig i. Så min forargelse kan umiddelbart ligge på et lille sted
.
-

Jeg havde engang en særdeles kompetent bekendt der var statsautoriseret tolk, og som tolkede ved prominente statsbesøg på Christiansborg. Den slags findes åbenbart ikke mere?
Jeg havde også en kollega som en sjælden gang blev hentet af politiet fordi hun var den eneste der i adskillige kilometers afstand kunne tale fransk, og det var det eneste sprog nogle tilrejsende fupmagere talte.
Hvad er der sket?

Kære Kurt Jensen
Hvorfor i alverden skulle de dog lære dansk, når de tjener penge på ikke at gøre det?

PETER, Det besvarer jo ikke mine 3 spørgsmål.
PIO kan I finde svarene?

Forholdet med lægen og patienten er fortroligt. Hvad der bliver talt med lægen om er ingen andres anliggende- især ikke hvis det kan have indflydelse for patientbehandling. Hvis konen eksempelvis overvejer en abort og manden ikke vil , så kan vi risikerer at manden vælger at tilføje eller undlade nogle informationer der er gunstige for ham og ikke hende. En tolk er derimod en upartisk formidler der har pligt til at tolke alt hvad der bliver sagt, så patienten har lige så frie og lige kommunikationsvilkår hos lægen som den dansktalende patient- hvadenten ægtefællen, moren, søsteren eller naboen måtte tænke om det.
Der kan godt være nuancer i sproget som kan være vigtige at kaste lys over især når vi har med beskrivelser af symptomer at gøre. De fleste danskere, på trods af at som regel taler et rimelig godt engelsk vil måske have svært ved at udtrykke sig fuldt ud nuanceret hvis de stod i en akut situation i udlandet. En “stikkende” smerte i brystet eller en “jagende” smerte i benet er ikke noget der ligger til højrebenet for de fleste på engelsk.

Jeg synes alle der får en arbejds og opholdstilladelse skal meldes ind deres nationale tolkeforening beregnet til at dække alle udgifter til en statsautoriseret uddannelse af tolke inden for de mange forskellige sprog og tolkning som sådan.
Vi kan som danskere hjælpe udlændinge med at organisere sig, men vi skal ikke betale deres regninger, dem må de selv betale.

Annonce