Aftalen skal gøre det nemmere at afgøre om platformsarbejdere som eksempelvis Uber-chauffører eller Wolt-bude er lønmodtagere og dermed sikre dem de rettigheder, der hører til.

Hos Wolt Danmark følger man nøje med i processen omkring det kommende platformsdirektiv, men forholder sig samtidig afventende.

Aftalen skal nemlig først formelt godkendes i Europa-Parlamentet og Rådet, før den træder i kraft.

”Dagens udvikling ifm. platformsdirektivet er et interessant skridt i en proces. Men det er vigtigt at bemærke, at det ikke er en endelig beslutning. Det ser ud til at ville tage måneder at afslutte. For os er det vigtigt, at det endelige resultat - som vil blive besluttet af medlemsstaterne og EU-parlamentet – afspejler, hvad platformsarbejdere rent faktisk ønsker,” lyder det fra adm. direktør i Wolt Danmark, Søren Svendsen, i en skriftlig kommentar til Netavisen Pio.

Han tilføjer:

”Vi ved fra både internationale og danske undersøgelser, at det er meget vigtigt for Wolts kurérpartnere, at de fortsat frit kan bestemme, hvornår og hvordan de vil levere på en platform som vores, samtidig med at de selvfølgelig kan have en god indtjening og gode vilkår.” 

Det vilde vesten

Ifølge det nye direktiv kan platformsarbejdere blive opfattes som lønmodtagere, hvis de opfylder to ud af fem krav på en liste. Kravene kan udvides af de enkelte medlemslande.

”Med den her aftale får vi endelig nogle regler på et område, som hidtil har været det vilde vesten,” lød det blandt andet fra Marianne Vind, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet om den nye aftale.

EU-Kommissionen forventer, at forslaget kommer til at ændre status for 5,5 millioner platformsarbejdere. Et direktiv betyder, at medlemslandene selv har ansvar for at lave lovgivning, som lever op til direktivet.