Annonce

Længe ventede platforms-regler giver fagbosser julelys i øjnene 

Nu er det op til Folketinget og regeringen at stikke en kæp i hjulet på falske selvstændige, mener tre fagforeninger.
Foto: Wolt Workers Group
Cykelbude fra Wolt under en tidligere demonstration på Kgs. Nytorv i København (arkivfoto)
Efter en del tovtrækkeri blev EU’s platformsdirektiv gennemført.

Det betyder, at Danmark og andre medlemslande skal indføre en såkaldt “formodning for lønmodtagerstatus”, hvis der er tegn på platformsmedarbejderen arbejder under instruktion og kontrol fra platformsvirksomheden og dermed ikke reelt er selvstændig.

Hvis platformen mener, at formodningen er forkert, så er det virksomhedens opgave at bevise, at der er tale om en selvstændig virksomhed og ikke en falsk selvstændig.

Næste skridt er, at regeringen og Folketinget skal lovgive om, hvordan direktivet skal indføres i Danmark, og det håber en række fagforeningsformænd i Altinget vil skabe bedre vilkår til platformsarbejdere som eksempelvis Wolt-bude.

Det kan blive bedre 

“Det er nu op til regeringen og Folketinget at få lovgivet om denne formodningsregel, så vi i fremtiden undgår den slags plat og svindel, der ikke bare gør lønmodtagerne, men også hele samfundet, fattigere,” skriver forbundsformand for Blik - og Rørarbejderforbundet, Henrik W. Petersen, forbundsformand i Malerforbundet, Tonny Olsen og forbundsformand i Dansk El-forbund, Benny Yssing i et fælles debatindlæg i Altinget.

De tre forbundsformænd peger på, at direktivet desuden giver mulighed for at gøre op med den stigende tendens til, at algoritmer styrer for meget på en arbejdsplads.

De “væsentlige beslutninger” skal tages af et menneske, mener forbundsformændene.

Et længe ventet direktiv 

Da EU-direktivet gik igennem vakte det jubel i fagbevægelsen.

"Vi har set virksomheds-platforme misbruge begrebet ”selvstændig” for at undgå omkostninger til fx løn under sygdom og feriepenge samt undgå ansvar for arbejdsulykker. Jeg håber, at vi med direktivet kan få gjort op med denne praksis, der ofte rammer unge mennesker," udtalte næstformand i FH, Flemming Grønsund, ifølge en pressemeddelelse, da direktivet blev indført.

Platformsdirektivet har haft en bumlet vej til vedtagelse.

I december 2022 styrtede direktivet på målstregen, da en koalition af 12 EU-lande med Frankrig i spidsen brugte deres mulighed for at nedlægge veto i Ministerrådet i EU.

Men i marts blev en ny version af direktivet vedtaget i Ministerrådet.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet