Der var stor opstandelse blandt borgerlige for nylig, da regeringen indgik en dagpengeaftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Liberal Alliances Anders Samuelsen kaldte det ”gak-gak”, Konservatives Rasmus Jarlov mente at partierne havde ”lagt sig fladt ned for fagbevægelsen” og Cepos’ Mads Lundby Hansen kaldte det ”helt forkert”.

De var alle utilfredse med, at reformen betyder, at arbejdsudbuddet falder med 840 personer, blandt andet fordi det bliver lettere at genoptjene dagpengeretten.

Men måske betyder reformen alligevel ikke, at det danske arbejdsmarked vil bryde sammen inden for få år. Tal fra AE-Rådet viser nemlig, at det danske arbejdsudbud, altså antallet af danskere, som vil stå til rådighed for arbejdsmarkedet, vil vokse markant de kommende år. AE-Rådet skriver, at ”Finansministeriet skønner i deres konvergensprogram, at arbejdsudbuddet strukturelt øges med 170.000 personer frem mod 2030 og med ca. 500.000 personer frem mod 2060”.

Figur 1: Udvikling i arbejdsudbud

Kilde: AE-Rådet og Finansministeriet

Det stigende arbejdsudbud skyldes blandt andet de mange reformer, som er blevet gennemført over de seneste år. Først og fremmest velfærdsforliget fra 2006 og tilbagetrækningsreformen fra 2011, og i mindre omfang også dagpengereformen fra 2010, reform af kontanthjælp, SU, førtidspension og fleksjob samt en række skattereformer.

AE-Rådet skriver også, at Danmark med sine reformer er et af de lande i EU, der øger arbejdsudbuddet mest i løbet af de kommende år. Mens mange andre EU-lande har udsigt til en begrænset stigning eller endog et fald, er Danmark blandt de lande, hvor deltagelsen på arbejdsmarkedet vokser mest. I 2030 forventes fire ud af fem danskere i alderen 15-74 år at være erhvervsaktive. Det er det tredjehøjeste i EU – kun overgået af Sverige og Holland.

Ifølge AE-Rådet bør de nye opgørelser få den konsekvens, at det politiske fokus skifter fra at øge antallet af folk på arbejdsmarkedet, til fokusere mere på at styrke produktiviteten, eksempelvis gennem uddannelse og opkvalificering af de danskere, der allerede er på arbejdsmarkedet.

Det er med andre ord næppe det fald i arbejdsudbuddet på 840, der ødelægger Danmarks økonomiske udvikling på lang sigt.