AE-Rådet: Ingen tegn på økonomisk overophedning

Arbejdsudbuddet vokser drastisk de kommende år, og der er ikke tegn på, at dansk økonomi er i farezonen for at blive overophedet, lyder det i ny analyse. Fokus skal flyttes til uddannelse, lyder det fra Socialdemokratiet.
Der er intet akut behov for at øge arbejdsudbuddet eller foretage andre drastiske indgreb i dansk økonomi. Der er nemlig ikke tegn på, at økonomien er i risikozonen for at blive overophedet. Sådan lyder konklusionen i en ny analyse fra AE-Rådet.

Siden beskæftigelsen i 2013 nåede sit lavpunkt under krisen, er den vokset med 135.000 personer. Det svarer ifølge AE-Rådet til, at godt 70 procent af det antal arbejdspladser, der blev tabt under krisen, er vundet tilbage.

Den store fremgang i beskæftigelsen har fået især politikere i den blå blok til at advare om risikoen for, at der opstår overophedning på arbejdsmarkedet. Ved en overophedning opstår der flaskehalse på arbejdsmarkedet, hvor virksomhederne ikke kan få den arbejdskraft, de har brug for. Det presser lønningerne voldsomt i vejret, forringer konkurrenceevnen og fører til højere arbejdsløshed.

Både finansminister Kristian Jensen og økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll har brugt den store fremgang i beskæftigelsen til at tale om risiko for overophedning, som så igen er blevet brugt som et springbræt til at tale om nye reformer, der skal øge udbuddet af arbejdskraft. Regeringen vil blandt andet sænke skatten på arbejde, hæve pensionsalderen og skære i SU’en.

Allerede nu udsigt til stor stigning i arbejdsudbud
Men ifølge AE-Rådet tyder det ikke på, at arbejdsmarkedet er ved at blive overophedet. AE-Rådet fremhæver tre indikatorer på, at der ikke er grund til at slå alarm over udviklingen.

For det første er der fortsat mange arbejdsløse i forhold til antallet af jobopslag. Bruger man den registrerede ledighed er forholdet en-til-fem, og bruger man AKU-ledigheden er forholdet én-til-ni. Det er ifølge AE-Rådet 2-3 gange så mange arbejdsløse per jobannonce som i 2008. Dengang så man en voldsom stigning i antallet af nye jobannoncer i forhold til antallet af arbejdsløse, mens forholdet gennem hele 2016 har været ret stabilt.

For det andet peger AE-Rådet på, at der fortsat kun er moderate lønstigninger på arbejdsmarkedet. Høje lønstigninger er et tegn på, at arbejdsmarkedet kan være ved at koge over. Det var netop hvad der skete tilbage i midten af nullerne, hvor høje lønstigninger var med til at forværrede danske virksomheders internationale konkurrencevilkår.

Endelig gør AE-Rådet opmærksom på, at der siden 2006 er gennemført en lang række af reformer, som har øget udbuddet af arbejdskraft i Danmark. Samlet set vil reformerne øge arbejdsudbuddet med mere end en kvart million personer i 2025. Alene i perioden fra 2016 til 2025 forventes arbejdsudbuddet at stige med over 160.000 personer. Det er især hævelsen af efterløns- og pensionsalderen, der øger arbejdsudbuddet, mens også skattereformer og reformer af blandt andet SU, kontanthjælp og førtidspension trækker op.De kommende år vil der altså komme titusindvis af ekstra hænder på arbejdsmarkedet, og det lægger en dæmper på risikoen for overophedning.

S: Der skal gang i opkvalificeringen
Hos Socialdemokratiet mener beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen, at undersøgelsen bekræfter den kurs, som Socialdemokratiet har lagt i forhold til den aktuelle debat om arbejdsmarkedsreformer:

”Vi mener ikke, at der er behov for nye arbejdsudbudsreformer. Vi har hænder nok på arbejdsmarkedet. Vore problem er, at vi ikke har nok dygtige hænder. Vi kan se frem til at mangle 70.000 ufaglærte, samtidig med at vi har 70.000 ufaglærte i overskud, og derfor skal vi i gang med at have opkvalificeret flere”, fortæller han til Netavisen Pio.

Han hæfter sig i lighed med AE-Rådet ved, at der de kommende år er udsigt til en stor stigning i arbejdsudbuddet på grund af de reformer, der allerede er gennemført. Socialdemokratiet har gennem længere tid talt om behovet for at flytte fokus fra arbejdsudbud til uddannelse og opkvalificering, et synspunkt som på det seneste også har fået opbakning fra en lang række ledende økonomer.

”Socialdemokratiet fremlagt et udspil til hvordan vi kan opkvalificere arbejdsstyrken. Men det undrer mig, at regeringen ikke gør mere og i stedet fastholder, at der skal spares to procent om året på uddannelserne, også erhvervsuddannelserne, når vi kan se, at vi om nogle år vil mangle kvalificeret arbejdskraft. Vi har brug for at få den her indsats op i gear, så vi kan komme i gang med at opkvalificeringen”, slutter han.

 


Kommentarer fra Facebook