Dokumentation: Stor usikkerhed om effekt af lavere skat

Gamle studier ligger til grund for Finansministeriet beregninger af de såkaldte dynamiske effekter af at sænke skatten. Netavisen Pio guider dig gennem debatten.
I sidste uge kunne Netavisen Pio fortælle, at finansminister Claus Hjort Frederiksen i et nyt svar til Folketinget erkender, at der er stor usikkerhed forbundet med Finansministeriets beregninger af, hvor meget lavere topskat vil få danskerne til at arbejde ekstra. I dag har Information så historien på forsiden, og flere andre medier har efterfølgende taget den op.

Sidste uges svar fra Claus Hjort Frederiksen er imidlertid blot det seneste i en lang række af folketingssvar, rapporter og analyser der peger på, at vi reelt ved meget lidt om, hvad effekten af lavere topskat er. Finansministeriet regner i dag med såkaldte ”dynamiske effekter”, hvor det lægges til grund, at danskerne vil arbejde mere, når skatten sættes ned. Altså at lavere skat fører til højere arbejdsudbud, hvilket igen fører til højere lønninger og flere skatteindtægter.

Men ser man på, hvad der reelt ligger til grund for de antagelser, så er det meget sparsomt med konkret viden. Konsekvensen kan være, at eksempelvis skattereformer er underfinansierede, fordi der ikke kommer så mange penge i kassen, som forventet.

Men hvad er det egentlig helt præcist, der ligger til grund for Finansministeriets beregninger? Hvori består usikkerheden, og hvad består Claus Hjort Frederiksens seneste indrømmelse i? Netavisen Pio har her samlet syv artikler, som giver dig baggrunden for den aktuelle diskussion om effekterne af den lavere topskat.

Beregninger bygger på 20 år gamle studier
Allerede i februar fortalte vi historien om, hvordan det datagrundlag, der ligger til grund for Finansministeriets beregninger, er en 20 år gammel stikprøve blandt 2.441 respondenter. Altså fra en tid, hvor skattesystemet så anderledes ud end i dag. Derudover viste undersøgelsen faktisk allerede dengang, at der for store grupper af danskere faktisk ikke var nogen positiv sammenhæng mellem lavere skat og højere arbejdsudbud.

Læs: Debat om lavere topskat hviler på usikkert grundlag

AE-Rådet: Stort spørgsmålstegn ved effekt af lavere skat
I samme måned offentliggjorde AE-Rådet en stor rapport om konsekvenserne af lavere topskat. AE-Rådet skrev, at de nuværende regneregler i Finansministeriet byggede på gamle tal, og at ”Et nyere dansk studie af Forårspakke 2.0 fra 2010 stiller faktisk spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er en jobeffekt på kort sigt.” AE-Rådet konkluderede også, at mange af de nyere studier, der ofte henvises til i debatten, netop ikke kan bruges til at underbygge Finansministeriets regneregler.

Læs: Topskattelettelser skaber ikke job

Beregninger af lavere registreringsafgift bygger på topskatteberegninger
Usikkerheden om effekten af lavere topskat handler ikke kun om topskat, men også om registreringsafgiften på biler. Finansministeriet skriver nemlig, uden skyggen af dokumentation, at det er ”lagt til grund, at nedsættelsen har næsten samme virkning som en beløbsmæssigt tilsvarende reduktion af topskattesatsen”. Når topskatteberegningerne er tvivlsomme, så betyder det selvsagt, at også effekten af lavere registreringsafgift er særdeles usikker.

Læs: Tvivlsomme antagelser bag billige bilers jobeffekt

Det er blevet dyrere at afskaffe topskatten
I april kunne vi fortælle om et nyt svar fra Finansministeriet, som fortalte, at prisen for at afskaffe topskatten på to år er steget fra 6,8 til 8,6 milliarder kroner – altså en stigning på godt 25 procent! Det skyldes først og fremmest, at Finansministeriet forventer en mindre beskæftigelseseffekt og dokumenterer dermed endnu engang, at beregningerne bygger på et usikkert grundlag, der varierer i takt med, at der i Finansministeriet skrues på de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne.

Læs: Prisen for at afskaffe topskatten stiger

Ingen nyere studier underbygger Finansministeriets beregninger
I slutningen af juni skrev Folketingets økonomiske konsulent i en rapport til Folketingets Finansudvalg, at ”der ikke eksisterer nyere empiriske studier, der understøtter beregninger af forventede arbejdsudbudseffekter foretaget af Finansministeriet”. Den økonomiske konsulent nående, i lighed med blandt andre AE-Rådet, frem til at der ikke findes nyere data til at underbygge de konklusioner, som Finansministeriet har lavet på baggrund af stikprøven fra 1996.

Læs: Rapport rokker ved myte om skattelettelser

Claus Hjort kender heller ikke til nyere studier
Rapporten blev hårdt kritiseret af borgerlige meningsdannere. Men blot få dage efter rapportens offentliggørelse kunne Netavisen Pio bringe et svar fra Finansminister Claus Hjort Frederiksen fra marts måned, hvor Hjort faktisk når frem til samme konklusion som Folketingets økonomiske konsulent: Der findes ikke nyere studier på danske data af sammenhængen mellem

Læs: Finansministeriet: Kun gamle studier om skat og arbejdsudbud

Claus Hjort: Der er usikkerhed om effekt af lavere topskat
Her er vi så fremme ved det seneste svar, som Claus Hjort Frederiksen netop har afgivet til Folketinget. Og her skriver Hjort, at han er enig med Folketingets økonomiske konsulent i, at der er ”uløste metodiske problemer og usikkerhed forbundet med måling af dynamiske effekter af skatteændringer”. Dermed anerkender Claus Hjort Frederiksen altså, at der er stor usikkerhed forbundet med de beregninger, som Finansministeriet har lavet at lavere topskat.

Læs: Hjort erkender: Usikkerhed om effekt af lavere topskat

 


Kommentarer fra Facebook