Ekspert: Svag dokumentation for effekt af skattelettelser

Interview: Der findes ikke nyere dansk empiri, som kan underbygge Finansministeriets antagelser om dynamiske effekter af at sænke skatten. Det fortæller AE-Rådets Jonas Schytz Juul til Netavisen Pio.
Hen over sommeren har vi her på Netavisen Pio gentagne gange fortalt om de betydelige usikkerheder, der er forbundet med Finansministeriets antagelse om, at lavere skal vil øge arbejdsudbuddet – også kendt som ”dynamiske effekter”.

Senest har Finansministeriet selv erkendt, at der er ”uløste metodiske problemer og usikkerhed forbundet med måling af dynamiske effekter af skatteændringer”. Med andre ord: De beregningerne, der ligger til grund for eksempelvis skattelettelserne i 2025-planen, bygger på et meget usikkert grundlag.

Finansministeriet arbejder i dag med den antagelse, at en skattelettelse, der fører til en stigning indkomsten efter skat på 1 procent, vil få danskerne til at arbejde 0,1 procent mere. Dokumentationen finder Finansministeriet i et studie fra 2001, der bygger på en stikprøveundersøgelse blandt cirka 2.400 respondenter fra 1996.

Både AE-Rådet og Folketingets økonomiske konsulent har påpeget, at det er et både spinkelt og gammelt grundlag for beregninger i år 2016. Netavisen Pio har kontaktet Jonas Schytz Juul, analysechef hos AE-Rådet og forfatter til en større publikation om netop dynamiske effekter, for at høre, hvorfor Finansministeriet bliver ved med at basere sine beregninger på en tyve år gammel stikprøveundersøgelse:

Finansministeriet bygger sine nuværende antagelser om skat og arbejdsudbud på et studie fra 2001. Hvorfor bruger man ikke nyere studier?

”Der er simpelthen ikke lavet nogen nyere studier på danske data siden dengang. Det er ret svært at måle effekten af lavere skat på arbejdsudbuddet. Derfor har de studier, der er lavet de seneste år, ikke set på sammenhængen mellem skat og arbejdsudbud, men på sammenhængen mellem skat og skattepligtig indkomst. Altså hvor meget indkomsten ændrer sig, når skatten ændres. Men når vi taler om, hvilken betydning en skattelettelse har for de offentlige finanser, er det kun arbejdsudbuddet, det er interessant at se på.”

Hvorfor er det et problem at bruge studier der undersøger effekten på skattepligtig indkomst, frem for effekten på arbejdsudbuddet?

”Når man ser på den skattepligtige indkomst, kan man ikke isolere hvor meget af en eventuel stigning der skyldes øget arbejdsudbud, og hvor meget der skyldes andre faktorer, for eksempel øget produktivitet. Det er nemlig kun den del af stigningen, der skyldes øget arbejdsudbud, der øger de offentlige indtægter.

Hvis stigningen skyldes øget produktivitet, så får det offentlige ikke flere indtægter. For når produktiviteten og timelønningerne stiger i den privat sektor, så skal timelønningerne i den offentlige sektor og de offentlige overførselsindkomster stige tilsvarende, og det betyder øgede offentlige udgifter.”

Man hører af og til hævdet i debatten, at Finansministeriet faktisk undervurderer de dynamiske effekter, fordi både nyere danske og internationale studier viser, at effekten er 2-3 højere end det, Finansministeriet opererer med?

”Det skyldes igen, at der ses på studier af effekten på den skattepligtige indkomst, og ikke studier af effekten på arbejdsudbuddet. Det er rigtigt, at nogen studier finder frem til en effekt, der er højere end den Finansministeriet arbejder med, men det er som sagt ikke muligt at isolere, hvor meget der skyldes øget arbejdsudbud, og hvor meget der skyldes øget produktivitet.

Det er i øvrigt langt fra alle studier, som finder så høje effekter, og det varierer også meget alt efter hvilke skattereformer der ses på. For eksempel fandt et dansk studie en elasticitet [effekt på skattepligtig indkomst, red.] på 0,2 procent ved skattereformen i 1987, men det har ikke været muligt at genfinde resultaterne ved at se på senere skattereformer.

Desuden kender jeg kun til ét stude, der kontrollerer for det, der kaldes indkomstflytning. Når skatten eksempelvis sættes ned 1. januar, vil der være folk, som ønsker at få penge, de har tjent i november og december, udbetalt i januar eller februar, så de slipper billigere i skat. Så ser det ud som om, at skattelettelsen har fået indkomsten til at stige meget, men i virkeligheden har man jo bare skubbet udbetalingsdatoen et par måneder.”

Hvad bør den politiske konsekvens være af, at der er så stor usikkerhed om effekten af lavere skat?

”Vi advarer mod, at man bygger sin finansiering af skattelettelser på dynamiske effekter. For det er jo penge, man ikke har nogen garanti for rent faktisk kommer i kassen. Og hvis de ikke kommer, så står man jo med et underskud, og så skal der skæres ned andre steder. Derfor bør man kun indregne den finansiering, man er sikker på kommer, når man gennemfører skattereformer.”

 

Du kan læse meget mere i AE-Rådets publikation ”Jobeffekt af topskattelettelse er meget usikker”, hvor Jonas Schytz Juul gennemgår en række studier af skat, indkomst og arbejdsudbud.


Kommentarer fra Facebook