☰
☰
Annonce
3F gruppeformand: Derfor skal vi ikke have medlemsgoder
Man skal melde sig ind i en fagforening, fordi man vil være en del af fællesskabet og ikke på grund af snæver nyttetænkning, mener Claus von Elling, formand for 3F’s byggegruppe.
Skal det være slut med at nyde godt af alle de goder, der er i en overenskomst, hvis man ikke er med i en klassisk fagforening?
Det mener et netværk af jyske fagforeningsfolk, hvor blandt andre formand for Malerforbundet i Midtjylland, Hans Martin Andersen og formand for HK Privat Sydjylland, Dan Kirkel slår på tromme for særlige medlemsgoder.
Men det er den forkerte vej at gå, mener formand for 3F’s byggegruppe og Bygge-, Anlægs - og Trækartellet (BAT), Claus von Elling.
Fællesskab skal få folk til at melde sig ind
Det er helt fint at lave lokale aftaler på virksomheden om medlemsgoder, mener Claus von Elling.
“Men at trække det ind i hovedoverenskomsten, synes jeg, er forfejlet. Man er ikke medlem af overenskomsten, man er medlem af en fagforening. Og hvis ens fagforening ikke kan levere eller være attraktiv og få folk til at melde sig ind af den grund, så må man jo kigge på det. Så er det jo fordi, man har et andet problem,” udtaler han til Netavisen Pio.
Claus von Elling frygter, at medlemsgoder kan skabe en mentalitet for medlemmer, hvor de har fokus på veje udgifter op imod det, man får ud af være med i en fagforening.
“Man bliver nødt til at forstå, at de overenskomstbærende fagforeninger er kamporganisationer. Helt grundlæggende er min bekymring, at medlemmer, der ikke er organiseret på baggrund af fællesskabet, kan regne ud, at der er flere penge i at melde sig ud og fortsætte arbejdet i tilfælde af en konflikt,” siger han og tilføjer:
Hvis de ikke er loyale den dag, du har brug for, at de skal være med, så har du et problem
“Hvis de ikke er loyale den dag, du har brug for, at de skal være med, så har du et problem. Så er de jo hurtigt væk igen”
Frygter for konfliktretten
Det er dog ikke kun spørgsmålet om, hvad der får medlemmerne til at melde sig ind. Det handler også om et andet centralt element for fagforeninger, nemlig konfliktretten, mener Claus von Elling.
“I byggeriet er det sådan, at hvis du har en virksomhed, som udfører arbejde inden for vores overenskomstområde, så har vi som fagforening til enhver tid ret til at forlange overenskomst. Hvis ikke de vil skrive under, så har vi ret til at konflikte dem og lave en sympatikonflikt, hvilket er stadfæstet af Arbejdsretten,” siger Claus von Elling.
På den måde kan 3F ‘s byggegruppe få udenlandske virksomheder til at få danske overenskomster:
“I sidste ende betyder det, at danske kolleger ikke presses ud af arbejdsmarkedet grundet de udenlandske kollegers lave lønninger. Men hvis man begynder at skelne mellem medlemmer og ikke-medlemmer i overenskomsten, så vil man på et tidspunkt ende i en situation, hvor dommerne i Arbejdsretten kan sige, at vi ikke varetager alle medarbejdernes interesse, og vi derfor ikke kan stille universelle krav,”
Og tanken er, at hvis I giver jer i kast med medarbejdergoder så signalerer, at I ikke kæmper for alle ansatte, men kun for dem, som er medlem hos jer, og så siger arbejdsretten, at hvis det er den måde I tænker på, skal I heller ikke have konfliktretten?
“Ja, præcis.”
Tror ikke på, at det virker
En anden grund til at Claus von Elling er imod idéen om medlemsgoder er, at det utilsigtet kan give arbejdsgiver stærke kort på hånden:
“Jeg ville være meget, meget bekymret, hvis kontingentet for medarbejderne skulle være afhængigt af en arbejdsgivers indbetalinger. For hvad gør man så den dag arbejdsgiver ikke vil betale?”
En sådan situation er selvfølgelig mest relevant, hvis man forestiller sig, at medlemsgoder vil have den effekt, at det får flere til at melde sig ind i en fagforening.
Adspurgt om, han tror det er tilfældet, svarer Claus von Elling:
“Nej, det tror jeg ikke. Jeg tror simpelthen ikke på, at man kan lave noget, der har så stort et gennemslag, at det bliver interessant for dem, som ikke gider at være en del af fagbevægelsen”
Hvorfor tror du ikke, at man ville kunne det?
“Ikke-medlemmer sparer måske i dag 1.000 kroner om måneden. Hvordan kunne man forestille sig, at man skulle lave et gode i overenskomsten, der kan lokke dem over i vores biks, som skal gøre op for at de ikke længere sparer 1.000 kroner om måneden? Jeg tror simpelthen ikke, at der kommer nok volumen i det,” siger han.
“Det ville simpelthen være for svært at få forhandlet igennem, og også at få det til at hænge sammen økonomisk,” lyder dommen fra Claus von Elling.
Hvad er medlemsgoder?
Med jævne mellemrum dukker debatten om medlemsgoder op i fagbevægelsen
- Medlemsgoder er en idé, som skal gøre op med “free-rider problematikken” om at dem, som ikke betaler til en overenskomstbærende fagforeninger får samme goder som dem, der ikke gør.
- Medlemsgoder kan skrues sammen på forskellige måder, men netop fondsløsningen er populær blandt fortalere for idéen om medlemsgoder. Her laves en fond, som kun medlemmer af overenskomstbærende fagforeninger kan søge.
- På den måde undgår man, at det bliver dyrere for arbejdsgiver at ansætte et fagforeningsmedlem kontra et ikke-fagforeningsmedlem, da beløbet til fonden er det samme uagtet, hvor mange medlemmer, der er med i en overenskomstbærende fagforening.
- Tanken med fondsløsningen er, at arbejdsgiver betaler til X antal kroner per ansat - rød som gul og medlem som ikke-medlem.
- Det er muligt at forhandle medlemsgoder på den enkelte arbejdsplads som en del af lokalaftaler, men det er ikke en del af hovedoverenskomsten.
- Medlemsgoder kan for eksempel være tilskud til tandlægeregning, briller og sportsaktiviteter for bare at tage nogle eksempler
Kommentarer
Dejligt at 3F gruppeformand melder klart ud om at overenskomster også fremover skal gælde ,for alle der arbejder på området.🌹
Det vil være meget udansk og et skred mod det være. Så smålige må vi ikke blive. Vi skal være bedre end Det Fagligehus og Krifa som er arbejdsgivernes lønmodtagerorganisationer, som forsøger at manipulerer og narre lønmodtagere med billig tagselv slik. De overenskomstbærende fagforeninger skal styrke sig gennem oplysning. Ikke forskelsbehandling. Det danske samfund er i forvejen de senere år blevet meget mere agressiv. Alt for agressiv.
Jeg mener nu heller ikke det er småligt, at sige dem der betaler gildet får belønningen. Jeg tænker vi kunne starte med, at se på hvilke udgifter der er ved at vedligeholde og udvikle overenskomsterne til alles bedste det koster en en del og kræver mange ansatte. Den udgift bør måske ligge hos alle der er omfattet af overenskomsten og ikke kun hos medlemmerne. En fond lig uddannelsesfonden mellem DA/FH hvor der betales evt 1 kr. pr præsteret arbejdstime.
Ikke for noget men synes du har formand for 3f ikke lige skal se på din statistik over jeres egne fagforeninger et Odense holy F... 1024 kr om måneden for en fagforening der ikke gøre sit arbejde fra dag et så løber du hovedet mod muren med det ved jeg jeg ikke fin ud af det selv... Kan du måske henvende mig til en der ved noget?? Nej.. øøøøh betalere jeg ikke din løn??. Den beste er at blive talt ned til hvor man kun har en lønseddel med en oversigt på 35k ca men hov skat viser to på 35k... Har du en lønseddel med øøøh nej jeg har kun den her som er den nyeste dato. Nåh så må jeg bede arbejdet skiver om at sende alle dine lønsedler!!! Øøøh så må du jo de.(Vil i høre det sjove efter en uge skrev jeg selv til arbejdet og fik det efter 3 dag JEG gjorde ARBEJDET og sådan fortsatte det ingen advarsel om min kontrakt jeg ha hos Power people vikar med at kontrakten som os indebærer opsigelse fra dag til dag ikke var godt nok og jeg finde ud af at jeg bliver modregnet min dagpenge for det som jeg få det og vide til det møde hvor jeg bliver overgivet til jobcentret wtf really. Og jeg har meget mere så få din finger ud af røven og kig på de skide områder jeres fagforeninger er
Melder man sig ind i de gamles fagforening så lyder det således:
Bliv medlem i dag og få adgang til masser af attraktive medlemsrabatter og fordele. Du kan bruge dit medlemskort i mere end 2.800 butikker, så dit medlemskab er hurtigt tjent hjem.
6 gange om året kan du lade dig inspirere af vores medlemsblade fyldt med tilbud, spændende artikler, interviews, portrætter, nyt om sundhed og nyttige råd og viden fra vores eksperter. Og så kan du få glæde af mere end 100.000 årlige medlemsaktiviteter og kurser fordelt over hele landet.
Et godt liv – hele livet
Støt den gode sag med et medlemskab. Vi brænder for at skire et samfund, hvor alle generationer kan leve et godt liv – hele livet. Vi blander os derfor i den politiske debat, og presser på for, at dem, der har brug for det, får pleje, omsorg og tryghed.
Brug dit medlemskab og spar penge i hverdagen
Meld dig ind og få glæde af alle fordelene. Få rabat på fx maling, ferierejser, weekendophold, briller, elektronik, tøj og rabat på både spis ude og kulturoplevelser.
Det interessante ved at være medlem af de gamle traditionsrige danske fagforeninger er, at efter at Anker Jørgensen og Poul Schlüter og Poul Nyrup Rasmussen tog kampen imod Thomas Nielsen doktrinen, ja, så har reallønnen i Danmark været stigende.
“Sammenholdt med udlandet har danske lønmodtagere haft en stor reallønsstigning
Danske lønmodtagere har haft en stor reallønsstigning sammenholdt med andre sammenlignelige lande.
I årene fra 2013 til 2021 har danskerne haft en årlig stigning i deres realløn på 1,4 pct. jf. figur 3. Dette er mere end noget andet sammenligneligt land. De svenske lønmodtagere har oplevet en lavere gennemsnitlig reallønsstigning på 1,0 pct. om året i perioden 2013-2021, mens de norske lønmodtagere i gennemsnit i perioden ikke har oplevet en reallønsstigning.
Den danske realløn ligger altså helt i top i international sammenhæng.”
Og det betyder, at hver gang du skal ud at handle “har du lidt flere penge at gøre med” end ellers!
Hvilket svarer til en rabat!
Overalt!
I alle butikker!
Og i alle regninger som du skal betale!
En lille rabat!
Der svarer til reallønsstigningen!
Og heri spiller de gode gamle traditionelle fagforeninger en rolle, som modspil til arbejdgiverforeningen og politiske partier!
Et godt arbejdsmiljø og gode arbejdsbetingelser og forebyggelse af ulykker på de danske arbejdspladser kommer oveni “real-løns-rabatten”!
Kun unge LAere fatter ikke sammenhængen!
Guldskeen i munden forhindrer udsynet til skolecomputeren eller undervisningstavlen!
Et medlemskab af et politisk parti kan alternativt styrke de offentligt ansattes vilkår!
Men et medlemskab af en fagforening giver den direkte vej til bedre arbejdsvilkår og realløn!
Folk med overskud skaber den store forskel i velfærdsstaten Danmark, hvor reallønnen er altafgørende!
Olien i Norge er slut!
Reallønnen i Danmark består!
Den almindelige dansker forstår i højere grad betydningen af at betale sit fagforeningskontingent!
Ønsker du en fortsat realløn så betal dit fagforeningskontingent!
Til gengæld hjælper alle rabatterne i pensionisternes fagforening ikke på reallønnen:
“I dag venter pensionister 2 år på at få reguleret pensionen, når lønningerne stiger. Ventetiden kan mærkes, ikke mindst når der er inflation og priserne stiger. Finansministeriets egne tal viser, at pensionisterne således halter 5,7 procent bagefter i købekraft.”
Medlemskab i pensionisternes fagforening skaber således et A og B hold.
Fagforeningerne nøjes med et A hold!
Reallønsstigning til Alle!
Mellem 2013 og 2021 er de danske lønmodtageres realløn steget med 13 pct. Sammenholdt med udlandet har de danske lønmodtagere også oplevet en markant større reallønsstigning end lønmodtagere i andre sammenlignelige lande.
Reallønnen for de danske lønmodtagere er faldet i 1. og 2. kvartal i 2022. Det sker efter 36 kvartaler med reallønsstigninger. Siden 2001 har den gennemsnitlige årlige stigning i reallønnen været 1,2 pct. på DA-området jf. figur 1. I perioden under finanskrisen var der en kortvarig tilbagegang i reallønnen. Ud over denne periode har de danske lønmodtagere i alle kvartaler siden 1. kvartal 2001 frem til 2022 oplevet reallønsstigninger.
En undersøgelse fra Pew Research Center viser i 2018, at reallønnen for millioner af amerikanerne ikke er steget i 40 år.
I fx USA er organisationsgraden helt nede på 10 pct.
I Danmark er fagforeningerne bygget op omkring de landsdækkende fagforbund. Et fagforbund er en sammenslutning af alle landets lokale fagforeninger indenfor et fag.
Danmark har høj organisationsgrad og høj lighed
I Danmark var to ud af tre på arbejdsmarkedet medlemmer af en fagforening i 2018. Det er det næsthøjeste niveau blandt 21 OECD-lande, kun overgået af Island. Også de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved en høj organisationsgrad.
Så vil du have billige tilbud overalt hvor du kommer?
Så meld dig ind i en en god gammeldags dansk fagforening?
Reallønnen sikrer dig billige varer og tjenesteydelser overalt!
Svarende til reallønsfremgangen!
De bredeste skuldre må bære det tungeste læs!
I Danmark var to ud af tre på arbejdsmarkedet medlemmer af en fagforening i 2018.
Så to ud af tre har de bredeste skuldre!
Tilhører de dig?
Tak for reallønsfremgangen!
Tak til Claus von Elling og alle I andre!