Debat: Fortæl dine kolleger om medlemsgoder

Medlemsgoder

Debat: Fortæl dine kolleger om medlemsgoder

Alle bør bakke op om eksklusive goder kun for medlemmer, mener en række fagforeninger

På billedet ses formand i HK Privat Sydjylland Dan Kirkel til stormøde om medlemsgoder
Billedtekst

På billedet ses formand i HK Privat Sydjylland Dan Kirkel til stormøde om medlemsgoder

Foto: Jesper Balleby/ Malernes Fagforening Midtjylland
Dette er et debatindlæg og udtrykker skribentens holdning. Bland dig i debatten nedenfor - eller send dit indlæg til os her.

Stor tak til alle fagligt aktive og TR (tillidsrepræsentanter, red.), der mødte op til Stormøde om medlemsfordele i Horsens  lørdag 13. april.

Vi var mange – og flere, end der var tilmeldt. Den slags opbakning er netop dét,  der skal til for at løfte vores krav om medlemsfordele helt ind på forhandlingsbordet til OK25.

I kom fra både større og mindre forbund under FH: 3F, Dansk Metal, HK, NNF og Malernes  Fagforening. I kom for at vise, at vi vil medlemsfordele. Den slags sammenhold på tværs af forbund har vi ikke set, siden vi kæmpede for flere fridage.

Det sammenhold skal vi holde fast i. Det kommer vi som arrangører til at gøre, og det skal I som tillidsfolk og fagligt aktive også gøre. For vi skal have endnu flere til at stille medlemsfordele som et krav til OK25.  

Vi skal have endnu flere til at stille medlemsfordele som et krav til OK25.  

For at det kan lykkedes, må hver enkelt af os kæmpe for fællesskabets skyld. Derfor er vores  opfordring til alle, der bakker op om medlemsfordele som krav til OK25:  

Sig det højt.

Sikre den danske model

Fortæl dine kolleger om det, diskuter det med dem, tag det med i din faglige klub, og ud på værkstedet, snak om det på kontoret, og tag det med i din fagforening. Stil det som krav til OK25.

Gør det klart, at vi ikke har tænkt os at stoppe her.

Målet er klart: Vi vil have medlemsfordele, der bygger på etableringen af en fondsløsning.

Det skal sikre, at vi kan bevare og udvikle den danske model og vende den medlemstilbagegang, der har stået på i alt for mange år. Det er på tide at prøve noget nyt, og det er op til os alle at sikre, at det sker.  

Endnu engang tak for jeres engagement og deltagelse i stormødet. Vi er først lige gået i gang, og vi kommer til at fortsætte arbejdet for at få medlemsfordele på forhandlingsbordet.

Dét her er essensen af fagligt arbejde.  

Indlægget er på vegne af HK Sydjylland Privat, 3F Kolding, 3F Bjerringbro-Silkeborg, 3F Aalborg, Malernes Fagforening Midtjylland og Malernes Fagforening Nordjylland.

Dan Kirkel

Formand for HK Privat Sydjylland Dan Kirkel

Læs mere om:

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.