Debatten om goder i overenskomster kun til medlemmer af fagforeningerne kører aktivt på sociale medier og blandt visse fagforeninger, hvor kræfter i fagbevægelsen forsøger at mobilisere medlemmer af fagforeninger til at få indført krav om medlemsgoder i overenskomsten i 2025.

Et vigtigt argument for goder kun til medlemmer er, at det kan tiltrække flere medlemmer til de overenskomstbærende fagforeninger, fordi man kan tilbyde fordele, man kun får del i, hvis man melder sig ind.

Men virker medlemsfordele på den måde? Eller lover fortalerne for idéen guld og grønne skove?

Netavisen Pio har spurgt en af landets førende arbejdsmarkedsforskere.

Gode resultater fra Billund Lufthavn

Ifølge Christian Lyhne Ibsen, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet (FAOS), kan der være noget om snakken, når fortalerne for medlemsgoder slår på tromme for forslaget for at gøre op med fagbevægelsens tab af medlemmer.

Adspurgt om, hvorvidt medlemsgoder kan bruges til at tiltrække medlemmer, svarer Lyhne Ibsen: 

“Der har været nogle eksempler her for nylig, som kunne tyde på det – i hvert fald i lokalaftaler. Billund Lufthavn er et af dem,” siger han til Netavisen Pio.

På Facebook-gruppen ‘Medlemmernes overenskomst’ kører en række cases med eksempler på steder, hvor medlemsgoder er indført med succes.

Et af eksemplerne er fra Billund Lufthavn, hvor tillidsrepræsentanten fortæller at kun to ud af 130 ikke er medlem i hans afdeling, efter der blev indført eksklusive goder i sommeren 2022 som en del af lokalaftalen.

Derved udraderer man den økonomiske fordel, der kunne være ved at stå uden for en fagforening eller være medlem af en gul forening

“Her gør man medlemsgoder til en del af lønpakken ved at gå ind og dække et medlemskab af en overenskomstdækkende fagforening. Derved udraderer man den økonomiske fordel, der kunne være ved at stå uden for en fagforening eller være medlem af en gul forening,” siger Christian Lyhne Ibsen.

Fordele skåret ud i pap 

Christian Lyhne Ibsen understreger, at man i diskussionen skal huske på, at der allerede er masser af fordele, som kun kommer medlemmer til gode som for eksempel forsikring, juridisk bistand, netværksmøder og karriereplanlægning.

“Hvis man lægger alle de her ting sammen, så ville det helt sikkert have en god økonomisk værdi. Jeg ved ikke, om det ville svare 1-1 til medlemskontingentet, men det er noget værd, det er helt sikkert,” siger han.

Men det får dog ikke Christian Lyhne Ibsen til at vurdere, at fagbevægelsen derved har gjort nok for at tiltrække medlemmer med fordele og tilbud:  

“Det har bare ikke vist sig at være nok til at dæmme op for afgangen til sofaen og de gule foreninger. Jeg tror, at der, hvor medlemsfordelen i Billunds Lufthavn batter lidt mere, er, at tiltaget er målrettet og synligt,” siger Christian Lyhne Ibsen og uddyber: 

“Der er en synlig medlemsfordel i lønpakken, som folk kan se på deres lønseddel, og som man måske kan snakke om ude på arbejdspladsen”

Dermed er forbindelsen mellem eksklusive fordele og fagforening ikke til at tage fejl af, understreger han: 

“Det er tydeligt, at det er forbundet til den overenskomstbærende fagforening til forskel fra de andre medlemsfordele, hvor man måske skal sidde med lommeregneren og finde ud, hvor meget forsikringer og andre medlemsgoder har af økonomisk værdi i forhold til, hvad jeg betaler i kontingent, er løntillægget til medlemskontingentet simpelthen skåret ud pap”

Ved ikke om det vil virke for alle 

Hvor sikker er du som forsker på, at goder kun til medlemmer vil kunne tiltrække medlemmer? 

“Der er en stor forskning indenfor det man kalder ‘selektive goder’, som kun medlemmer får, og de har en effekt, men vi har ikke særlig meget empiri på netop disse typer af medlemsfordele, fordi der ikke er lavet nogle store forskningsprojekter om det. Så konkret har vi ikke stor viden om det i en dansk fagforeningssammenhæng,” siger Christian Lyhne Ibsen og understreger: 

“Så jeg kan ikke sige, hvor stor effekten egentlig vil være” 

 I forhold til eksemplet i Billund Lufthavn kan man så se forskel på før og efter, at medlemsgoder blev indført i forhold til, hvor høj organiseringsgraden var? 

“I forhold til Billund Lufthavn, som er det eksempel jeg kender bedst, der var det var en relativ godt organiseret arbejdsplads, men de havde haft et fald i organiseringsgraden, og så indførte de fordele kun for medlemmer, hvorefter organiseringsgraden kom ret højt op igen. Så de vil nok sige, at det har været ret effektivt,” siger Christian Ibsen Lyhne.

Så de vil nok sige, at det har været ret effektivt

Han understreger igen, at Billund Lufthavn historisk har haft en høj organiseringsgrad og derudover har nogle ressourcestærke tillidsrepræsentanter.

“Det er klart, at hvis man skulle kigge på nogle virkelig dårligt organiserede arbejdspladser, vil man jo nok ikke komme igennem med medlemsfordele til at starte med, fordi der ikke vil være den fornødne styrke bag eventuelle krav,” siger han.

Risiko - også ved fondsløsning  

Men selvom der er positive resultater i små forsøg som i Billund Lufthavn, så kan der være andre grunde til ikke at indføre medlemsgoder i overenskomsterne.

“Man skal huske på, at der er nogle risici ved medlemsfordele,” siger Christian Lyhne Ibsen og tilføjer, at mange fagoreninger på landsplan er imod eksklusive medlemsgoder i overenskomsten, fordi man i Danmark har et princip om at lave områdeoverenskomster, som betyder at både organiserede og uorganiserede får samme løn og arbejdsvilkår.

På den måde undgår man at organiseret arbejdskraft bliver dyrere end uorganiseret arbejdskraft:

Den organiserede arbejdskraft skal ikke være dyrere

“Den organiserede arbejdskraft skal ikke være dyrere, for så bliver medlemmerne udkonkurreret på arbejdskraftens pris,” siger Christian Lyhne Ibsen.

Men ifølge en side som ‘Medlemmernes overenskomst’ så er målet at lave en fondsløsning, hvor arbejdsgiver betaler per ansatte uafhængigt af, hvor mange der er medlem af overenskomstbærende fagforening.

Det skal så kun være fagforeningsmedlemmer, der kan få penge fra fonden.

I en tidligere artikel har formand for HK Privat Sydjylland, Dan Kirkel, understreget, at det netop skal være en fondsløsning for at undgå, at det bliver dyrere at ansætte fagforeningsmedlemmer.

Men spørger man Christian Lyhne Ibsen kan der selv med en fondsløsning være problemer ved at indføre eksklusive medlemsgoder betalt af arbejdsgiver:

Det risikere at medføre pushback fra arbejdsgiverforeninger og politikere

“Argumentet er også, at hvis man begynder at forskelsbehandle, så kan det være, der kommer nogle borgerlige politikere og begynder at pille ved den danske model. Det risikere at medføre pushback fra arbejdsgiverforeninger og politikere,” siger Christian Lyhne Ibsen og tilføjer:

“Så det ville jo være noget med, at man vinder slaget, men taber krigen”.