3F og FOA: Værdig tilbagetrækning kræver handling nu

3F og FOA lægger seks fokusområder på bordet, som bør indgår i forhandlinger om differentieret pension, som statsministeren vil indkalde til - efter enighed mellem DF og S om at der skal gøres noget for nedslidte
Fokus på ny tilbagetrækning skal især være for de grupper på arbejdsmarkedet, hvor arbejdsmiljø og arbejdets fysiske karakter fører til tidligere nedslidning. Og det er afgørende, at ligestilling tænkes ind, så eksempelvis barsel medregnes i den enkelte borgers tid på arbejdsmarkedet.

Sådan lyder et par af pointerne fra formanden for fagforbundet 3F, Per Christensen, og formanden for fagforbundet FOA, Mona Striib. Sammen repræsenterer de to formænd knap en halv million medlemmer, herunder mange af de mest nedslidningstruede ansatte på det danske arbejdsmarked.

I et debatindlæg i Morgenavisen Jyllands-Posten lørdag peger de to formænd på seks konkrete punkter, som statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage med i de kommende politiske drøftelser om differentieret pension. Lars Løkke erklærede sig sidste uge parat til at forhandle om differentieret pensionsalder straks efter at Dansk Folkeparti erklærede sig enig med Socialdemokratiet i behovet for netop differentieret pensionsalder.

Det er FOAs og 3F's grundlæggende holdning, at alle skal have lige muligheder i arbejdslivet og ved tilbagetrækning

"Det er FOAs og 3F's grundlæggende holdning, at alle skal have lige muligheder i arbejdslivet og ved tilbagetrækning. Det gælder muligheden for at blive på arbejdsmarkedet helt frem til pensionsalderen. Det gælder ordentlige pensionsmuligheder for dem, der er så nedslidte, at de ikke længere har tilstrækkelig arbejdsevne til at kunne tjene en løn, man kan leve af. Og det gælder lige muligheder i pensionslivet, hvor der i dag både er forskel på pensionslængden og gode og dårlige leveår," lyder meldingen i formændenes debatindlæg.

Begge glæder sig over både befolkningens og den politiske opbakning til at indføre differentieret pension.

"I FOA og 3F ser vi med tilfredshed på, at der nu skal indledes politiske forhandlinger om tidligere tilbagetrækning for blandt andet vores medlemmer, som oplever et hårdt arbejdsmiljø," skriver de to i avisen.

Grundlæggende er det dog nødvendigt, at forligspartierne bag velfærdsforliget fra 2006 genovervejer forligets indhold. Dengang blev det nemlig besluttet, at pensionsalderen løbende skulle stige på grund af den stigende levealder.

"Alt det, der skulle gøre dette muligt - nemlig investering i arbejdsmiljø og uddannelse - blev imidlertid ikke til noget. Siden 2006 er efterlønnen tilmed blevet forringet drastisk," skriver Per Christensen og Mona Striib.

Simpel, overskuelig og let at administrere

”Socialdemokratiets forslag og Dansk Folkepartis tilslutning til principperne giver efter vores opfattelse et rigtig godt afsæt for disse drøftelser,” skriver de to forbundsformænd.

FOA og 3F foreslår konkret, at følgende seks elementer kommer på bordet i de forestående forhandlinger mellem Folketingets partier og regeringen:

Vi mener, at ordningen om seniorførtidspension bør ændres, da den ikke virker efter hensigten

  1. Fokus på ny tilbagetrækning skal især være for de grupper på arbejdsmarkedet, hvor arbejdsmiljø og arbejdets fysiske karakter fører til tidligere nedslidning.
  2. Vi mener, at ordningen om seniorførtidspension bør ændres, da den ikke virker efter hensigten. Færre end 10 procent af det forventede antal er på ordningen. Der er brug for en langt bedre, mere lempelig og udvidet ordning.
  3. Det er afgørende, at den nye ret til fleksibel tilbagetrækning tager afsæt i en reel ligestilling, så både mænd og kvinder opnår samme muligheder. Det betyder, at der skal tages udgangspunkt i, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet, herunder ledighedsperioder, sygdom, barsel og forskellige ansættelsesformer.
  4. Retten skal basere sig på objektive kriterier. Selv om der er nogle problemer med at beregne antal år på arbejdsmarkedet, er det problemer, der kan overvindes.  
  5. En ordning skal være simpel og overskuelig, både at forstå og at administrere – og så skal den naturligvis være finansieret samfundsøkonomisk ansvarligt.
  6. Uligheden i sundhed skal mindskes. Den koster både samfundet og den enkelte dyrt - i tabt arbejdsproduktion og i velfærdstab samt i ekstra udgifter for sundhedsvæsenet.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook