Af Louis Pios erindringer fra 1877 fremgår det, at han seks år tidligere ”hovedsageligt” havde støttet sig til et ”af en tysk Præst i Linz udgivet Skrift”, da han skrev første nummer af ’Socialistiske Blade’.

Det har ikke overraskende pirret manges nysgerrighed. Hvilket skrift var der mon tale om, og hvem var dog denne tyske præst?

I betragtning af at det første nummer af ’Socialistiske Blade’ fra 1871 med god ret kan regnes for ikke mindre end den danske arbejderbevægelses fødselsdokument, kan man i første omgang undre sig over, at Pio ikke selv var mere præcis omkring sit intellektuelle ophav.

Men efter alt at dømme, vidste han ikke, hvem der havde skrevet det, der siden er blevet kendt som ”præsteskriftet” eller ”Linzer-skriftet”.

På jagt efter "R."

Arbejderhistorikeren Jens Engberg fra Aarhus Universitet kastede sig i 1970’erne for alvor over sagen.

Han fastslog, at skriftet var udkommet i 1869 med titlen ’Zur Arbeiterfrage. Vier zeitgemäße Aufsätze, separat abgedruckt aus der Linzer theologisch-praktische Quartalschrift’. ('Til arbejdsspørgsmålet. Fire nutidige essays, trykt separat fra Linz teologisk-praktiske kvartalsblad'. red.)

Og som det fremgår heraf, var det altså en samling af fire artikler fra tidsskriftet ’Theologisch-praktische Quartalschrift’ (1868-1869).

Omkring indholdet af skriftet fremhævede Engberg, at der dels blev udtrykt en begejstring for Karl Marx’ nye bog ’Kapitalen’ (første bind), dels opfordret til, at den katolske kirke burde støtte den lassalleanske arbejderbevægelse, fordi den modsat den samfundsomstyrtende Internationale fremførte en række rimelige krav, der kunne håndteres inden for det bestående samfundssystem.

Hverken politiet eller Ingemann Sørensen fandt dog tilsyneladende frem til, hvem præsteskriftets forfatter var

Det drejede sig om krav, vi også kender fra Pio, såsom en begrænset arbejdstid, arbejdernes ret til at slutte sig sammen i foreninger, forbud mod søndagsarbejde samt forbud mod eller begrænsning af kvinder og børns arbejde. Forfatterens identitet forblev til gengæld ukendt.

I 1998 udgav endnu en arbejderhistoriker, Jan Ingemann Sørensen, en flot reprografisk udgave af skriftet. Ved en sammenligning med tidsskriftsartiklerne kan man konstatere, at signaturen ”R.” kun optræder i enden af artiklerne i tidsskriftet, men ikke i samleskriftet, som Pio i sin tid havde til rådighed.

Som et ekstra krydderi til historien har Ingemann Sørensen fundet frem til, at Københavns politi i november 1871 var på jagt efter denne Pios ”drejebog” og efter alt at dømme, fik den fremskaffet fra Linz med hjælp fra politimyndighederne i Hamborg.

Hverken politiet eller Ingemann Sørensen fandt dog tilsyneladende frem til, hvem præsteskriftets forfatter var.

Forfatteren kan nu afsløres

Det er derfor en lise nu endelig at kunne afsløre, at forfatteren var korherre Karl Reichhart.

Reichhart blev født i 1827 i Herzogenburg, Niederösterreich og døde i 1880 i Grünbach, Niederösterreich.

Reichhart ville have korset sig, hvis han havde fået nys om sine skriveriers indvirkning i Danmark

I slutningen af 1860’erne var han præst i Krenglbach, en lille landsby uden for Linz, og var en fremtrædende debattør i diskussionen mellem liberale og gejstlige i et af tidens store spørgsmål; det såkaldte sociale spørgsmål, hvor den fremvoksende arbejderklasse gav grund til bekymring i mere veletablerede kredse.

Hans politiske mål var at afradikalisere og de-sekularisere arbejderne gennem sociale reformer, og det er derfor nok ikke for meget sagt, at Reichhart ville have korset sig, hvis han havde fået nys om sine skriveriers indvirkning i Danmark.  

Oplysningerne om Karl Reichharts virke som præst og skribent fremgår af bogen ’Die Schriftsteller der noch bestehenden Augustiner-Chorherrenstifte Österreichs von 1600 bis auf den heutigen Tag’ ('Forfatterne af de stadig eksisterende augustinerkanoner i Østrig', red. fra 1600 til i dag) fra 1905.