Politikere og fagbevægelse har masser af gode hensigter, når det kommer til hjælp til ukrainske flygtninge. Og så vil Folketinget ombudsmand ikke tage stilling til formuleringen på stemmesedlen, når danskerne skal stemme om forsvarsforbeholdet. Det kan du blandt andet læse her i Netavisen Pios daglige nyhedsoverblik.

 

Ombudsmanden afviser Messerschmidts klage over stemmeseddel

Folketingets Ombudsmand vil ikke tage stilling til formuleringen af spørgsmålet på stemmesedlerne ved den kommende folkeafstemning om det danske forsvarsforhold den 1. juni.

Det skriver Ritzau ifølge en række medier.

Klagen var indgivet af Dansk Folkepartis (DF) formand Morten Messerschmidt, som var - og formentlig fortsat er - utilfreds med, at formuleringen på stemmesedlen ikke nævner ordene ”EU”, ”forbehold” eller ”hær”.

Men i dag har ombudsmand Niels Fenger oplyst, at det ligger udenfor hans kompetence at tage stilling klager over love og lovforslag, som er vedtaget eller fremlagt i Folketinget.

Ombudsmandens opgave er derimod at beskytte borgernes rettigheder i forhold til offentlig forvaltning og klager over offentlige myndigheder.

Et stort politisk flertal går modsat DF ind for at afskaffe forsvarsforbeholdet. Det samme gælder regeringens støtteparti Enhedslisten. Her er man ligeledes ikke imponeret over formuleringen af stemmesedlen.

Spørgsmålet på stemmesedlen vil være: ”Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?”

Forsvarsforbeholdet, der har eksisteret siden 1992, betyder, at Danmark ikke deltager i EU's afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet. Danmark deltager heller ikke i møder, hvor militære operationer bliver drøftet i EU-regi.

Folkeafstemningen den 1. juni blev besluttet af et stort flertal i Folketinget, da regeringen sammen med SF, Radikale Venstre, De Konservative og Venstre i begyndelsen af marts indgik et såkaldt nationalt kompromis om Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik.

 

Mette Gjerskov på vej retur til Folketinget

Siden oktober i fjor har socialdemokraten Mette Gjerskov været sygemeldt fra sit job som medlem af Folketinget.

Men nu er hun tilsyneladende betydeligt tættere på at kunne returnere til Folketinget.

Det fremgår af at Facebook-opslag, hvor Gjerskov samtidig kvitterer for, at hun forleden er blevet genvalgt som folketingskandidat for Socialdemokratiet i Roskilde.

Hun fortæller desuden detaljer om sit sygdomsforløb, som udover en brækket fod har omfattet en sprængt milt og en stafylokok-infektion.

 

Nyt partnerskab skal få ukrainere i job

Det skal være nemt og hurtigt for tilrejsende ukrainere at finde job i Danmark. Derfor er regeringen gået sammen med arbejdsmarkedets parter, KL og Danske Regioner om et nyt partnerskab.

Beskæftigelsesministeriet skriver i en pressemeddelelse, at Danmark har et særligt ansvar for at hjælpe fordrevne fra krigen i Ukraine.

Partnerskabet vil have fokus på god modtagelse af de fordrevne ukrainere, som skal tilbydes hjælp til at starte en hverdag i Danmark, herunder hjælp til praktiske udfordringer og integration på arbejdsmarkedet og i det danske samfund.

Desuden er målet hurtig kompetenceafklaring, så tilrejsende ukrainere får hjælp til at udarbejde CV og få vurderet kompetencer.

Der oprettes en særlig jobbank, der formidler stillingsopslag fra virksomheder. Der gives mulighed for danskundervisning, fordi større kendskab til det danske sprog er væsentligt for at kunne gebærde sig i det danske samfund og på arbejdsmarkedet.

Ukrainerne får adgang til korte kurser, som kan hjælpe dem med at få foden inden for på det danske arbejdsmarked. Partnerskabet arbejder også på at lave forløb målrettet brancher med gode jobmuligheder som fx hotel- og restauration, industri og social- og sundhedsområdet.

Partnerskabet sætter desuden fokus på ordentlige arbejdsvilkår, så ansættelse af ukrainske borgere sker efter almindelige danske løn- og ansættelsesvilkår.

 

3F: AMU skal hjælpe ukrainske flygtninge

Fagforbundet 3F foreslår, at gøre arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) til omdrejningspunktet i integrationen af ukrainske flygtninge.

Ifølge en pressemeddelelse kan integrationskurser i sprog og fag hjælpe ukrainske flygtninge ind på de danske arbejdspladser.

”AMU-systemet er perfekt til at hjælpe de ukrainere, der mangler sproglige og faglige kompetencer for at kunne få et arbejde i Danmark. AMU-systemet har specialiseret sig i korte, hurtige kurser målrettet arbejdsmarkedet, og AMU-centrene har lige nu plads og ledig kapacitet, til at gå aktiv ind i opkvalificeringen af ukrainerne,” siger Søren Heisel, der er forbundssekretær i 3F.

Han peger på, at der er brug for ekstra lærerkapacitet og dermed ekstra ressourcer.

”Jeg tror på, at der fra politisk side er flertal for denne investering, som vil betyde meget for hele det danske samfund i de kommende år,” siger Søren Heisel.

Han peger på, at AMU-systemet har den nødvendige ledige kapacitet, fordi der er markant færre kursister end normalt på grund af blandt andet COVID-19. Aktiviteten i dag ligger 25-60 procent under den budgetterede aktivitet, og mange skoler må fyre dygtige undervisere som følge af økonomiske nedtur.

- Ved at bruge AMU til opkvalificering af de mange ukrainere slår vi tre fluer med et smæk. Vi hjælper virksomhederne med kvalificeret arbejdskraft, vi hjælper ukrainerne til at kvalificere sig til et job på ordentlige vilkår, og vi skaber aktivitet i AMU-systemet, som er fundamentet for det fleksible arbejdsmarked i Danmark,” siger Søren Heisel.