Annonce

Ansvarligt skærmforbrug: Vi bør genoverveje vores relation til de sociale medier

Vores samfund har født en urimelig, og grænseløs perfekthedskultur, og derefter har de sociale medier i hastig fart opfostret den. Det skriver ung socialdemokrat.
Foto: Colourbox
Men nu til gengæld, er den ældre generation klar til at forlade de unge, hjælpeløse i en gigantisk Tech verden, fordi det er lettere at give de sociale medier skylden for perfekthedskulturen, og mistrivslen end selv at tage ansvaret.

For det er ikke kun de sociale mediers skyld. Selvom de har spillet en stor rolle, er det politikernes ansvar at sige stop. Det kan godt være, at alle politikerne synes de unge skal sidde mindre på mobilen. Men komme med en løsning, det kan de ikke.

Men løsningen er meget simpel. Større mediefirmaer som TikTok, og Meta skal ikke bruge en så nærgående algoritme, som de gør lige nu.

TikTok har en meget kraftigere algoritme, end Instagrams har, hvor den skaber ideer ud fra hvem du følger i forvejen, hvorimod TikTok, bruger information om hvad der er populært i dit geografiske område, hvilke lyde du bruger og måler hvor lang tid du bruger på hver video og generelt er skabt til at få dig til at se en video mere, en video mere og så lige en ekstra. Og det har jeg selv mærket.

Jeg har brugt TikTok og jeg kan lige så godt sige at det var fantastisk. Den viste mig næsten lige meget hvad jeg havde brug for. Eller hvad jeg troede jeg havde brug for.

Fordi de her giganters eneste formål med disse apps er, at du lige ser en video ekstra. De kontrollerer alt hvad du ser og kan promovere, hvad de helst vil have i algoritmen.

Eksklusion

Tiktok har en Ugly policy, der gør det lettere for høje personer med pæne kroppe, og ekskluderer, det de kalder tykke, handicappede, kæmper, dværge og dem, der generelt ikke ligner den almene pæne befolkning. Men mange tænker nok hvad så. Problemet er essentielt, at de viser forskellige videoer i forskellige områder.

I Kina er et medie som TikTok næsten underlagt censur over for de kinesiske borgere, så de ser lærende videoer, om hvordan man er god i skolen, hvordan man er patriotisk nok, og generelt videoer der promoverer det kommunistiske parti i Kina.

Det gør mig vred at se en masse unge, der får helt forkerte billeder af hvordan man er pæn, og hvordan man er dygtig nok, og ikke engang selv kan gøre noget ved det. Fordi de unge ved ikke selv hvordan de skal agere i det.

Men det er simpelt ikke profitabelt nok for disse medier

Det har jeg set i førstehåndsperspektiv. Det gør mig ked af det at se så mange unge, der ikke ved, hvordan de skal håndtere det.

Den største brugergruppe for TikTok i Danmark er børn og unge mellem 9-14 år selvom de forskellige apps kun er tilladt for 13 år både på Instagram, Facebook og TikTok. Men disse giganter ved godt, at hver gang de ekskluderer et medlem for at være for ung, er der færre penge i kassen.

Derfor er der overraskende mange unge, der let kan lyve om sin alder og stadig lægge videoer op. Men undskyldningen er den klassiske: ”Vi kan ikke direkte se, hvad brugere lægger op”. Men det er ikke rigtigt.

Det er let at ændre og regulere algoritmen, så den bruger aldersgenkendelse. Men det er simpelt ikke profitabelt nok for disse medier.

Dårlige trivselsmålinger

Unge mellem 16-25-årsalderen mistrives i meget høj grad. Næsten hver anden ung synes de er for dårlige eller ikke kan leve op til krav om udseende, krop, karakterer og socialt liv, ifølge Center for Ungdomsforskning.

 Og der er bare ikke nok tid til det hele. Flere og flere unge har overvejet at droppe ud mindst en gang af deres uddannelse og det er alarmerende. Alene har alle 31 procent gymnasieelever overvejet at droppe ud.

Generelt er ensomheden, og mistrivslen er steget sammen med indtoget af de sociale medier i vores samfund. FOMO(Fear of missing out) er simpelthen blevet en dagligvare som enhver ung næsten har.

Jeg tror desværre, at de unge er ved at kvæles i valg

Unge er bange for ikke at være med til en ting, og bliver ked af det hvis de ser et billede eller en video af deres venner der laver en aktivitet sammen på de sociale medier.

Men det er også vigtigt at huske de positive ting skærmene giver os. De tilbyder os uendelig viden og en måde hvorpå vi kan være sociale uden at skulle være sammen. Men det betyder ikke, at det erstatter et rigtig fysisk bånd til en anden person.

Selvom det virkede godt under corona, at man kunne undervises gennem medier som Teams, Zoom og Skype, så har det forringet princippet i at være sammen for mange unge.

For mange valg

Jeg tror desværre, at de unge er ved at kvæles i valg. Der er simpelthen for meget at vælge imellem, og personligt har jeg svært ved at vælge, fordi jeg skal hele tiden tænker på, hvad der sker, hvis jeg vælger en ting.

Jeg skal tage stilling til karriere, til venner, hvad vil jeg spise, hvor meget vil jeg træne og hvor meget skal jeg lave for et 12-tal. Men lige meget hvad skal jeg altid tænke og være bange for hvilket resultat dette giver mig. Og jeg er sikker på, mange unge desværre er nervøse for hvilket resultat det giver dem, men jeg tror også, at forældre spiller en stor rolle.

Jeg tror denne tendens er farlig, både fordi det bliver forældrenes valg frem for barnet, men samtidig fordi den er vigtig, at vi som samfund bryder med, da vi står på et punkt, hvor vi mangler 100.000 faglærte i fremtiden.

Børn og unge skal aflastes, så de ikke går rundt med presset af en tung perfekthedskultur

Hvis denne tendens fortsætter, er der rigtig mange unge, der går imod de akademiske uddannelser, frem for de uddannelser som de synes er spændende, sjove og som vi har brug for i vores samfund.

Alt i alt med den stigende mistrivsel lige nu, skal der gøres noget. Børn og unge skal aflastes, så de ikke går rundt med presset af en tung perfekthedskultur, og det skal alle hjælpe med.

Lovgivning

Og jeg er træt af at folk giver skylden videre, fordi det gør ingen forskel, og det hjælper ikke nogen og især ikke de unge. I forhold til internettets relation til denne perfekthedskultur, tror jeg det ville være en god løsning, hvis vi lovgav mod større medier som Meta, Google og Bytedance (Mediet bag TikTok) og indførte en lov for hvor stor effekt visse algoritmer må have på privatpersoner, og at medierne ikke må spore unges kunstige behov.

Dette ville kunne sikre en god løsning for at vi ikke tvinger de (nogle gange) gode medier fra en masse unge, men derimod forbedrer og regulerer disse medier, så de ikke bliver farlige og psykisk skadelige som på nuværende måder, hvor man har kunne se selvmordsvideoer og andet på disse medier.

Fordi vi kan ikke løbe for denne virkelighed, og det må ikke blive for sent. Og jeg tror dette kunne være en god løsning for en masse mennesker og for at få skruet ned for perfekthedskulturen.

Går til dagligt i folkeskole i Hillerød og er formand i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Hillerød.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Der skal lovgives meget mere omkring sociale medier og lignende digitalt. Det er nærmest som om det befinder sig i en parallelverden uden for lov og ret. I den virkelige verden findes der masser af love, som har til hensigt at forhindre uhensigtsmæssig adfærd. Deruover har politikerne fuldstændig forsømt at forholde sig til techgiganterne og lignende, som efterhånden har fået så meget magt, at det går ud over de demokratiske spille regler. Spilleregler, som i forvejen har og er udfordret gennem lobbyisme og ageren fra særdeles rige mennesker med nærmest et statsbudget til rådighed. Men det berettiger ikke disse meget rige mennesker til at have en større rolle demokratisk end en hver anden borger i et demokrati. Det er ikke tilladt at købe sig til demokratisk indflydelse. Det kaldes korruption. Penge kan her også være teknologier, som man kontrollere og kan sætte ind for at forstyre demokratiet, folkestyret og borgere gennem selvtægt.

Det er politikernes opgave at værne om demokratiet og borgernes rettigheder. Det er blevet voldsomt forsømt særligt inden for den virtuelle digitale verden, som alt for let kommer ud af kontrol grundet den lette adgang der her er til stort set alt og alle 24/7.

I den digitale verden sikres privatlivet alt for lidt og for dårligt. Privatlivets fred eksisterer nærmest ikke her.

Hensynet til borgerne skal veje meget mere end hensynet til techgiganter.