Arveafgiften er mere nødvendig end nogensinde

De borgerlige er i oprør over Socialdemokratiets forslag om at hæve arveafgiften for de rigeste. Men de burde ærligt talt være klogere end dét.
Foto: Colourbox
Socialdemokratiets forslag om at hæve arveafgiften i de rige familier – der, hvor arven er mere end tre millioner kroner – har medført stor opstandelse i den borgerlige lejr. Den neoliberale tænketank CEPOS er gået i selvsving, mens politikere fra den borgerlige er faret i blækhuset for – med stor indignation – at forklare, at man efter deres mening ikke skal betale ret meget i skat, når man arver millioner.

Den neoliberale tænketank CEPOS er gået i selvsving

Det er mærkeligt, at forslaget fører så meget ståhej med sig. Det er ganske afdæmpet og vil betyde at færre skal betale arveafgift i de mange sager, hvor der arves efter forældre med en normal formue, fordi bundfradraget bliver sat op til 500.000 i arv. Så almindelige danskere skal betale mindre arveafgift, mens de rigeste skal betale mere. Ganske naturligt i et land hvor vi lægger vægt på, at de bredeste skuldre skal bære mest.

Samtidig er det en rigtigt god ide at lade de rigeste arvinger betale mere i en tid, hvor uligheden stiger. I USA holder middelklassen i bedste fald skindet på næsen, underklassen er fortabt og de rigeste scorer hele gevinsten. Men den stigende ulighed er også kommet til Danmark.

Den stigende ulighed er også nået til Danmark

I Danmark er vi stolte over at være et forholdsvis lige samfund. Den ulighed, vi ser i lande som USA, kender vi heldigvis ikke til. Men også her i Danmark er uligheden stigende. Vi ser det i den voksende Gini-koefficient, som sammenfatter ligheden til ét tal. Og vi ser det meget tydeligt, når vi går ned i de underliggende parametre for uligheden.

Den disponible indkomst er ifølge Danmarks Statistik vokset 8.000 om året fra 2010 til 2017 for den fattigste tiendedel af befolkningen. Men for den rigeste tiendedel, er indkomsten vokset med svimlende 70.000, altså næsten ti gange så meget som den fattigste tiendedel har oplevet.

Den disponible indkomst er ifølge Danmarks Statistik vokset 8.000 om året fra 2010 til 2017 for den fattigste tiendedel af befolkningen

Vi kan også se den voksende ulighed i formuerne. Hvis man kigger på den del af formuerne, som Danmarks Statistik kalder ”Finansielle formuekomponenter” – altså aktier, aktieoptioner, obligationer, indestående i banken og så videre – havde den rigeste tiendedel af befolkningen for få år siden 17 gange så meget stående som den fattigste tiendedel af befolkningen. En enorm forskel, der kun er blevet større: I 2017 havde den rigeste tiendedel svimlende 23 gange så stor en formue som den fattigste tiendedel.

Så den stigende ulighed er også kommet til Danmark. Mere skal gives til den, som allerede har.

En ond cirkel, hvor uligheden er selvforstærkende og går i arv

Det er veldokumenteret, at uligheden i dag har en selvforstærkende effekt. Jo mere rig man er, jo rigere bliver man. Det skyldes blandt andet, at den spekulative finansøkonomi udvikler sig hurtigere end den ”rigtige” økonomi, hvor væksten i BNP i vores del af verden har svært ved at komme over 2 procent.

Ifølge tidsskriftet The Economist er det mindst halvdelen af alle milliardærer, der har arvet deres formue

Og det er en myte, at de rige har skabt deres rigdom ved flid og hårdt arbejde: I Europa er det ifølge tidsskriftet The Economist mindst halvdelen af alle milliardærer, der har arvet deres formue. En andel, der ifølge The Economist er stigende, så de rigeste i større og større grad arver sig til formuen og livet i luksus.

Vi har fået skabt en ond cirkel, hvor uligheden er blevet selvforstærkende og går i arv fra generation til generation. Dét er i den grad imod grundlæggende danske værdier for, hvordan vores samfund skal fungere, og derfor er det afgørende at få brudt dén ulighedsspiral.

Arveafgiften burde stige - men er faldende

Når de rige bliver rigere og rigere skulle man forvente, at arveafgifterne ville vokse. Men det forholder sig lige modsat: Gennem tre årtier har tendensen været, at arveafgiften fylder mindre og mindre i statens indtægter i forhold til indkomstskatterne, så niveauet i dag er 10% lavere end dengang i 80’erne da liberalisterne fik vind i sejlene.

De liberale forfædre var klogere end nutidens liberale

Når de borgerlige går grassat over et forslag om stigende arveafgifter for de rigeste er det altså på baggrund af arveafgifter, der har været faldende hvor de burde være stigende. De liberale forfædre var klogere end nutidens liberale

Selv hvis man tager de ultraliberale briller på, er det svært at forstå modstanden mod at hæve arveafgiften. Liberale tænkere som Adam Smith, Thomas Paine, Jeremy Bentham og John Stuart Mill var tilhængere af at beskatte arv, fordi koncentrationen af formuer på få hænder er uproduktiv og holder dem nede, der har evnerne, talentet og viljen til at gøre en forskel.

De ideologiske argumenter for ikke at beskatte arv kom ikke fra de liberale tænkere men fra de konservative kræfter, de var i opposition til. Dem, der til enhver tid vil forsvare interesserne for den økonomiske overklasse.

I dag er tidsskriftet The Economist en af de liberale stemmer, der går ind for mere beskatning af arv

I dag er tidsskriftet The Economist en af de liberale stemmer, der går ind for mere beskatning af arv. The Economist har et klart liberalt verdensbillede, og alligel – eller rettere: Præcis derfor! – har man i spalterne i de sidste par år gang på gang kunnet læse opfordringer til at hæve skatten på arv. Fordi det er en effektiv måde at beskatte på, som gør vores samfund mere retfærdige.

Det er uforståeligt!

Forhøjelsen af arveafgiften for de rigeste arvinger er fornuftig, retfærdig og helt nødvendig i en tid, hvor uligheden stiger og stiger. Hvis ikke vi vil se den samme udvikling som i USA, hvor fremgangen kun kommer de rigeste til gode og uligheden bliver selvforstærkende, bliver vi nødt til at bryde ulighedsspiralen.

De liberale forfædre vidste godt, at skat på arv er fornuftig. En række nutidige liberale stemmer som The Economist mener det samme i dag. Så hvorfor går CEPOS og liberale politikere bersærk, når der kommer et forslag om at sænke arveafgiften for almindelige mennesker og hæve den for de rigeste?

Det er ud fra enhver rationel tankegang uforståeligt

Det er ud fra enhver rationel tankegang uforståeligt. Den eneste forklaring er, at de liberale har glemt hvad det vil sige at være liberal og er faldet for fristelsen til at være lidt for gode venner med den etablerede økonomiske overklasse.

Anmelder og debatør på Netavisen Pio


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Sidste nye tal fra USA:
De rigeste 100 amerikanere ejer mere end de 150.000.000 fattigste tilsammen.
Hvis vi ikke ønsker at havne i samme situation, ja så SKAL arveafgiften sættes op.