CEPOS-stifter: Borgerlige partier lyder som munkemarxister

Ballet i den borgerlige ligner et rivegilde, mener journalisten og forfatteren Samuel Rachlin.
Foto: Jesper Petersen, Arte Booking
Samuel Rachlin, journalist og forfatter
En af stifterne af den uafhængige borgerlig-liberale tænketank CEPOS, journalisten og forfatteren Samuel Rachlin, kritiserer nu flere af de borgerlige partier for at kaste sig over socialdemokraterne og kalde dem for nationalsocialdemokrater i stedet for at genopfinde sig selv.

I en kronik i Berlingske skriver den 74-årige Samuel Rachlin, som i dag bor i Washington D.C., at han fra udkigsposten på den anden side af Atlanten ser “store ord, armbevægelser og ismer ad libitum, der flyver gennem luften i en ophedet dansk debat.”

placeholder

“Jeg må til egen skræk erkende, at flere af de blå er begyndt at lyde som munkemarxisterne, der i et par årtier forpestede dansk politik, det akademiske liv og medierne,” skriver Samuel Rachlin.

“Jeg oplevede, hvordan de prædikede og tyranniserede alt og alle på universiteterne og i medierne i de år. Det fik mange – også mig selv – til at afskrive venstrefløjen og vende sig mod de forkætrede borgerlige. Jeg var den første, der tog initiativet til en borgerlig tænketank og var med til at stifte én, fordi jeg syntes, det borgerlige bidrag til debatten dengang var så vitaminfattigt. Cepos blev et gennembrud for det borgerlige Danmark, men allerede dengang var der umiskendelige modsætninger mellem konservative og liberale, som nu er slået ud i lys lue.

Et bizart deja-vu

“Det er et bizart deja-vu at genkende venstrefløjens arrogance og frelsthed med den tilhørende dogmatisme i blå blok, som i nogle tilfælde emmer af det. Pendulet svinger nu tilbage med modsat fortegn, og de borgerlige er lige så dårlige til at opfange omsvinget og indrette sig efter det, som venstrefløjen var det, da den mistede jordforbindelsen.”

S har flyttet sig

Ifølge Samuel Rachlin har de borgerlige partier, modsat Socialdemokratiet, ikke flyttet sig med verden og vælgerne.

“Tidens socialdemokrater har lyttet og flyttet sig," skriver Samuel Rachlin.

"De har haft strategisk disciplin og forståelse for at bevæge sig med fokus på tidens brændende spørgsmål, især om indvandring, men også i forhold til pandemikrisen, som regeringen har håndteret så godt, at Danmark af Wall Street Journal blev rangeret blandt de ti lande, der har klaret sig bedst."

Journalisten og forfatteren nævner konkret, at Liberal Alliance - ligesom Enhedslisten - støtter et forbud mod omskæring. Hvilket Samuel Rachlin har svært ved at forstå, hvis man er liberalist.

Og hvad med de liberale stemmer, der raser mod nedlukninger, restriktioner og måske mest påfaldende og dummest mod mundbind, spørger han. Som når den konservative britiske premierminister Boris Johnson i en omstridt replik angiveligt forkyndte, at han hellere vil have, at ligene hober sig op frem for at se en tredje nedlukning (Boris Johnson afviser at have sagt).

Et af tidens tegn

“Det smager af populisme, som også er et af tidens tegn,” skriver Samuel Rachlin.

“Det kaster stemmer af sig på kort sigt, men det er vel ikke den platform, frihedens og frisindets bannerførere vil ud på? Og de, der råber højest, overser, at den gamle opdeling i højre- og venstrefløj ikke gælder mere. Ikke i det 21. århundrede.”

Populismen

Samuel Rachlin, der kom til Danmark som niårig fra det daværende Sovjetunionen, har tidligere været DR's korrespondent i sit tidligere hjemland og nyhedsvært på TV2. Efterfølgende har Samuel Rachlin også arbejdet for Verdensbanken, i Washington, samt været kommunikationsdirektør i Saxo Bank.

I 2017 udgav Samuel Rachlin bogen "Folket og magten - populisme og den nye verdensorden" om populismens historie og betydning, forskellige udtryk i USA og Europa, samt dens potentiale (bogen udkom i en revideret og opdateret udgave sidste år).

"Populisterne er en udfordring, men udgør ikke den største fare," skriver Samuel Rachlin i bogen.

En verden i brand

"Det gør de politiske ledere, der ikke ser en verden i brand, og de medløbere og populistforsvarere, der er med til at sprede usikkerhed og forvirring og få mørket til at sænke sig."

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Jeg har for længst fattet sammenhængen, men desværre ikke selv fundet på formuleringen: Liberalisme uden konservatisme fører til nihilisme.
Liberalisterne har i sig selv intet værdisæt, intet helligt, intet andet end friheden der er værd at kæmpe for. Men hvorfor? Der skal være nogle værdier man skal holde fast i.
Med Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er det lidt anderledes: Arbejdskampen er vigtig, arbejdernes livsvilkår er vigtige; det er sunde værdier at holde fast i. Men arbejdskampen blev gjort global, og da kampen ikke længere kun gjaldt den danske arbejderklasse, blev danskerne taberne, fordi det pludselig væltede ind med mennesker der havde andre værdier. Auken og Nyrup forstod det ikke. Mette erkendte det - sent, men bedre sent end aldrig.
Populisme - min bare. Glem al snak om populisme; det er bare et bekvemt skældsord i de i egen indbildning bedrevidendes bevidsthed. Det er ingen skam at være på folkets side. Der bør enhver politiker altid være.

Journalisten og forfatteren nævner konkret, at Liberal Alliance - ligesom Enhedslisten - støtter et forbud mod omskæring. Hvilket Samuel Rachlin har svært ved at forstå, hvis man er liberalist.
Hvorfor skulle sund fornuft og medfølelse ikke kunne indfinde sig hos liberalister.
Hvorfor skulle læger og den højeste videnskab ikke kunne medføre indsigt hos liberalister.
Populismens inderste væsen er vel en form for religiøs sammenhørighed og fanatisme.
Kun populister kan få den tanke at skære i velskabte drengebørn for at skabe en fælles population, hvor alle har et fælles kendetegn fra fødselen, som skal retfærdiggøre sammenholdet og undgå frafaldne.
Et genialt træk som i den moderne verden udnyttes af tatovører og bandeledere.
Aldrig har så mange mennesker ladet sig brændemærket frivilligt som voksne.
Gruppedannelser er et menneskeligt grundvilkår. I en moderne verden brændemærkes kun kreaturer tvangsmæssigt fra fødslen.
Demokratiet og barnets rettigheder er for århundreder siden blevet et grundvilkår. Men tilsyneladende ikke i CEPOS. Hvis man hedder Samuel Rachlin

Ro på Aksel. Så vidt jeg er orienteret, er Samuel Rachlin jøde, så det er vel ikke så mærkeligt han han kæmper jødernes ret til selv at bestemme, om de skal omskære eller ej.

Annonce