I december 2008 sad Lars Petersson hjemme i Holbæk og overvejede et jobtilbud om at overtage direktørposten i Sparekassen Sjælland. Samtidig var de globale markeder langsomt ved at fryse til, selvom ingen dengang havde et klart begreb om, hvad der var ved at ske.

Det er ’samfundsansvar’, ’Sjællands erhvervsliv’ og ’størrelsen på banker’, som er omdrejningspunktet for Lars Petersson, når han fra direktionsgangen hos Sparekassen Sjælland-Fyn kaster et kritisk blik på den finansielle sektor i Danmark. Vi sidder i sparekassens hovedsæde, der knejser stolt og storladent fra havnefronten i Holbæk. Mere prominent end man ville forestille sig af en sparekasse.

Sparekassen Sjælland er gået frem og har udvidet markant i slipstrømmen på den finansielle krise. Selvom Lars Petersson roser finanstilsynet og påpeger, at den danske banksektor er nået ufatteligt langt siden krisen, så skorter det ikke på forslag til at sikre den finansielle sektor mod nye kriser.

Pas på: Bankerne har for mange penge
Devisen fra Lars Petersson synes næsten at være, at man skal være ekstra påpasselig, når det begynder at gå godt. Det kan virkelig kontraintuitivt, men det er netop succes og opgangstider, der får banker, politikere og borgere til at blive både grådige og risikovillige. Derfor peger han på stigende likviditet i bankerne som en potentiel risiko.

”Jeg hører til dem, der har sagt, at årsagen til krisen ikke alene var kredithåndværket. Det der skete dengang under krisen var, at bankerne havde ubegrænset adgang til likviditet. Overflod af likviditet og penge i bankerne betyder, at de bliver mere villige til at låne ud og satser på mere risikobetonede aktiver”.

I forhold til den stigende likviditet peger Petersson på den rolle Nationalbanken spiller. Og det forhold, at bankerne skal betale 0,65 procent i rente af de penge, som de har stående. Han påpeger derfor, at Nationalbanken kommer til at holde bankerne i skruestik, hvor man øger deres interesse i at løbe større risici fordi de gerne vil have større afkast på de penge, de har stående. Det betegner han som ”et spejl af noget, vi har set før” og forsætter bekymret:

”Hvis der er en ting, som man virkelig skal holde øje i dag, så er det likviditeten. Det, der sker i bankerne lige nu er, at likviditeten er super stærk. Man har indlånsoverskud og vil gerne af med pengene. Hvilket betyder, at risikovilligheden ændres. Det kan ske ved at investere i aktier eller låne dem ud i håbet om bare at få to procents afkast retur. Det øger risikovilligheden”.

Hvis det er en ting, som man virkelig skal holde øje i dag, så er det likviditeten

Lars Petersson pointerer sin dybeste respekt for Nationalbanken, der i et større perspektiv har sine grunde til at holde den negative rente. Men den negative rente har en effekt på risikovilligheden i bankerne.

Grådighed som samfundsfjende nummer 1
Et hvert tiltag, der tilskynder til eller øger den enkeltes grådighed, skal for enhver pris undgås. Og den Holbæk-baserede sparekasse ser da også med meget skeptiske øje på aktieoptioner, bonusser og incitamentsprogrammer.

”Hvis tingene begynder at gå for godt, så er det netop der, vi skal stoppe op. Når aktiemarkederne igen går rigtig-rigtig godt, så begynder historierne jo at dukke op igen. I går kunne man læse om en rigmand, der havde tjent 650 millioner på aktier. Respekt for ham, men det er den slags artikler, der får den grådighed frem igen, som netop var afgørende for finanskrisen. Det er grådighed hos banker og grådighed hos kunderne. Da det hele gik på sit højeste, så skulle man jo helst eje  to lejligheder i København. Og den grådighed har jo været alle vegne. Så begynder kunderne at bede om lån til at købe flere aktier. Grådigheden kommer igen."

Hvis tingene begynder at gå for godt, så er det netop der, vi skal stoppe op

Spørgsmålet er bare hvordan man som samfund minimerer og udfordrer grådigheden?

”Du kan kun begrænse grådigheden, men den vil altid være der. Når hukommelsen forsvinder, så skal vi huske, at der for eksempel ikke skal være noget, der hedder aktieoptioner. Det er en farlig glidebane, der underminerer samfundsansvaret i den finansielle sektor. Det er den slags, som man bør forbyde. Man bør forbyde alt, hvad der hedder aktieoptioner og holde øje med lønninger, hvis de begynder at få karakter af bonusser. Jeg har intet problem med, at man giver høje lønninger. Det er helt fair, når man har med dygtige mennesker at gøre. Men der, hvor det går galt, er, når man får mulighed for at gøre forretninger, der kommer én selv til gode i forhold til salg og bundlinje”.

Billedtekst: Lars Petersson er administrerende direktør i Sparekassen Sjælland-Fyn med hovedsæde i Holbæk.

Lars Petersson har 31 år på bagen i Sparekassen Sjælland, hvor han selv startede som bankelev og siden har arbejdet sig hele vejen op igennem systemet. Sparekassen, der har nydt massiv fremgang over de seneste år, har i dag 53 filialer, 600 ansatte og 155.000 kunder.

Stop for finansielle atomvåben
Når Lars Petersson kigger tilbage på krisen 2007, så er der ingen tvivl om de mange nye finansielle produkter spillede en afgørende rolle.

”Subprimelånene, som kom fra Amerika og blev solgt i bankerne i Europa, havde kæmpe betydning. Lige pludselig, så havde de ingen værdi. Det var finansielle atomvåben. Men der blev jo også skabt finansielle atomvåben herhjemme i form af ekstrem gearing, lån af penge til at købe aktier, valutaspekulation og swap-forretning. De finansielle atomvåben er dem, der så komplicerede, at man skal være en jurist for at forstå, hvordan man køber og sælger dem."

Der blev jo også skabt finansielle atomvåben herhjemme i form af ekstrem gearing, lån af penge til at købe aktier, valutaspekulation og swap-forretning

Udfordringen kan dog være hvordan vi får øje på de nye finansielle produkter, hvordan vi får dem begrænset og hvordan vi får forhindret deres udvikling. Her er sparekassens direktøren ikke tryg endnu og peger på, at der fra myndighedernes side burde strammes op her.

”Jeg kan da godt være i tvivl om vi har fået taget endelig hånd om dem. Hvis vi igen ser et voksende marked med finansielle produkter, så bør man nok skride ind. Det skal stoppe og det må ikke komme igen. Vi siger selv nej til dem – det kommer ikke til at ske her. Men vi har faktisk modtaget tilbud fra udenlandske banker. De der finansielle atomvåben kan ødelægge alt.  Hvis de redskaber eksploderer igen, så går det galt og det kan det sagtens gøre igen.”

Store banker var en årsag til krisen 
Når man kommer fra en voksende, men dog stadig mindre sparekasse, så overrasker det ikke, at man har stærke holdninger til bankernes størrelse og rolle. Her svigter Petersson heller ikke.

”Når noget bliver så stort at det ikke er til at fatte, så er det for sent. Hvis man skal diskutere finanskrise og noget man skal undgå, så er det indiskutabelt, at man skal kigge på størrelsen af bankerne. De små banker kan håndteres, hvis de går ned, men det farligste er de store, der kan belaste hele samfundsøkonomien. Vi skal begrænse at noget bliver for stort og det tvivler jeg på, at vi har løst. Jeg vil i hvert fald stille spørgsmål ved at have et meget lille land med meget store banker”.

Billedtekst: Sparekassen hovedsæde på havnen i Holbæk.

Hos Sparekassen Sjælland-Fyn, som i dag er den officielle titel efter en række opkøb og udvidelser, fremgår det direkte af forretningsmodellen, at man skal sætte bankens samfundsansvar over overskuddets størrelse. Det samfundsansvar står helt centralt.

”De store banker svigter jo deres samfundsansvar. De har lukket 400-500 filialer i de mindre byer. Det synes vi jo er helt forkert grebet an og derfor vil vi den anden vej. Når man driver finansiel virksomhed, så skal man tage et medansvar lokalt og alle mulige andre steder. Vi har et ansvar for at tilbyde rimelige finansieringsvilkår i alle egne af Danmark. Når man lukker banker ned ude i yderområderne, så svinder finansieringskilder ind og så dør samfundene. Det er mangel på samfundsansvar. Men her gør blandt andet Totalkredit en afgørende forskel og tager samfundsansvar”.

Her dukker en af de klassiske diskussioner om den finansielle sektor da også op. Det, der i amerikansk politik kaldes Glass-Steagall og på dansk bedst kan betegnes som bankopsplitning.

Jeg mener stadigvæk, at man burde dele banker op i kommercielle banker og investeringsbanker

”Jeg mener stadigvæk, at man burde dele banker op i kommercielle banker og investeringsbanker. Kilden til krisen var jo fabrikation af finansielle atomvåben i de kæmpestore banker. Krisen startede jo ikke i Løkken Sparekasse, men det er der, den ender til allerallersidst. Så det er i megabankerne man skal stoppe udviklingen.”

’Der er stadig noget råddent i systemet’
Endelig slipper politikerne heller ikke for at blive stillet til ansvar af Lars Petersson. Han påpeger, at det var politikerne, der tillod og indførte de afdragsfrie lån, som herhjemme lagde et massivt opadgående pres på boligmarkedet og blev en væsentlig forudsætning for den danske krise.

”Noget af det, der fik ejendomsmarkedet til at nå himmelen var jo rent politisk. De afdragsfrie lån var absolut den største synder bag de stigende boligpriser. Det skulle aldrig være sket og det må aldrig ske igen. Behovet for boliger i København er enormt og jeg kan ikke se, at det stopper. Men det at man skal udbetale mindst 5 procent indskud er helt rigtigt. Alligevel er det stadig noget, som jeg ville holde øje med”.

Afslutningsvist runder Lars Petersson af med et bredt økonomisk perspektiv med pengepolitikken, hvor Nationalbanken og renten igen kommer i fokus. Nemlig det naturstridige forhold, at man i dag kan få penge for at låne penge, når man køber ny bolig.

På den måde er vi jo ikke helt plads efter finanskrisen. Der er en uløst opgave i forhold især renten

”Der er jo et eller andet helt galt, hvis man kan få et realkreditlån, hvor man kan få penge for at låne penge. Så er det jo stadig noget helt råddent i systemet. Det er jo ikke sund logik, at der findes en låntype, hvor man får penge for at låne. Det vidner jo om, at nogle aktiver stadig er forkert værdiansatte. På den måde er vi jo ikke helt plads efter finanskrisen. Der er en uløst opgave i forhold til især renten”.

Netavisen Pio vil i anledning af 10 året for den globale finanskrise den 9. august 2017 bringe en artikelserie, der stiller skarpt på, hvad vi har lært og hvor vi står idag.