Benedict Cumberbatch er stjernen i underholdende Brexit-fortælling

Brexit: The Uncivil War er en velfortalt historie om outsideren, der med utraditionelle metoder fik fremtvunget Storbritanniens største politiske beslutning.
Foto: Channel 4
Richard Goulding (Boris Johnson), Benedict Cumberbatch (Dominic Cummings) og Oliver Maltman (Michael Gove) foran den røde bus med det ikoniske slogan.
”350 millioner pund og Tyrkiet, 350 millioner pund og Tyrkiet, 350 millioner pund og Tyrkiet,” det er de to eneste budskaber, som tvivlerne skal have, messer kampagnechefen for nej-siden til de ansatte. Mere præcist handler det, om de 350 millioner pund, er det beløb, som briterne ugentligt sender til Bruxelles og Tyrkiet handler om et eventuelt tyrkisk medlemskab af EU.

To budskaber, som viste sig at være så overbevisende, at 17 millioner briter valgte at stemme for, at deres land i år skal forlader EU. Og det er den historie, som bliver fortalt i Brexit: The Uncivil War, som blev vist i starten af året på den britiske tv-kanal Channel 4, og som danskere med et HBO-abonnement n også kan se.

Filmens hovedperson er Domenic Cummings, en nørdet, politisk outsider, der lidt modvilligt stiller sig i spidsen for Vote Leave-kampagnen. Cummings er fast besluttet på, at tingene skal gøres anderledes.

”Hvis vi spiller traditionelt, så taber vi,” lyder hans analyse.

Domenic Cummings, der er en virkelig person, bliver spillet af en af Storbritanniens mest elskede og eftertragtede skuespillere, Benedict Cumberbatch, som er mest kendt fra ”Sherlock”. Det gør han virkelig godt og det alene, gør næsten filmen værd at se.

Også selvom både skildringen af det nørdede, misforståede geni, der fortæller alle andre, uden omsvøb, hvor store idioter de er, og hvor meget fejl de tager, samt scenerne, hvor han dissekerer vælgerkorpset i jagten på den helt rigtige strategi, minder lidt meget om hans portræt af Sherlock Holmes. Hvor Sherlock Holmes går ind i sit tankeslot, for at koncentrere sig, sætter Cummings sig ind i et trangt lagerrum, når han skal tænke sine utraditionelle tanker.

Instruktør Toby Haynes er i øvrigt heller ikke ubekendt med ”Sherlock”. Han har instruereret den episode af serien, der hedder The Reichenbach Fall.

De to tosser på tur

Filmens kombinerede skurke- og comic relief-roller indtages af UKIP-lederen Nigel Farage og hans mæcen, den hovedrige britiske forretningsmand Arron Banks, der har smidt 9 millioner pund i en anden Leave-kampagne.

Her har vi at gøre med et par halvhjernede politikere, som bedst kan sammenlignes de to indbrudstyve i Alene Hjemme. Kræfter i det konservative parti forsøger undervejs at fusionere de to kampagner og skille sig af med Cummings, men det bliver forpurret og Cummings og Vote Leave fortsætter uden Farage og Banks' mange penge.

Men de to halvhjerner tjener dog et formål, for mens Farage taler om indvandring og sikrer, at basen kommer ud og stemmer, så kan Cummings koncentrere sig udelukkende om tvivlerne, som ikke nødvendigvis bryder sig om Farage og UKIP.

Det er meget sjovt, men det er måske også et lidt for nemt greb, bare at fremstille dem som idioter.

Hjernen eller hjertet

Cummings modstykke hos Remain-kampagnen, er David Camerons tidligere kommunikationschef Sir Craig Oliver, der kommer frisk fra sejren i folkeafstemningen om Skotlands uafhængighed og med en konservativ valgsejr i ryggen. Hans plan er at skræmme vælgerne nok til, at de i sidste ende vælger det sikre – at blive i EU.

Men hvor Cummings og Vote Leave kun har et formål – at vinde folkeafstemningen uanset hvad – så er Remain-kampagnen bundet af hensyn til både regeringen og til oppositionspartiet Labour.

Det bliver i høj grad udlagt som en kamp mellem det det gamle og det nye, dem som vil dele pjecer ud og købe store outdoor-reklamer og så de moderne, der i stedet vil bruge pengene på direkte annoncer online, målrettet til brugerne med hjælp af algoritmer og de data, som vi allesammen uvidende men velvilligt deler med Facebook og Google.  

Og så er det en kamp mellem hjerne og hjerte. Remain-siden, der argumenterer logisk for at bevare arbejdspladser og Leave-siden, som i stedet forsøger at tale til folks følelser, om en tabt fortid, hvor man var herre i eget hus.

Det kan ikke blive værre

Endelig handler det også om, hvor det lykkedes Cummings og Vote Leave-kampagnen, at mobilisere sofa-vælgerne som ellers ikke blander sig i partipolitik. Den arbejderklasse, som ikke blev ramt af Remain-sidens argumenter om, at det hele ville gå til rotterne, hvis man meldte sig ud af EU, fordi det følte de sådan set allerede, at det var.

Det bliver præsenteret virkelig mange karakterer undervejs, som alle er kendte politikere eller mediepersonligheder i Storbritannien, men filmen er ganske god til at præsentere de fleste af dem undervejs, så man behøver ikke have taget den store eksamen i britisk politik (sådan en findes heller ikke), for at kunne følge med.

Resultatet af afstemningen kender vi alle. Storbritannien stemte sig ud. Men hvordan det ender, det er der ikke nogen, der kan svare på. Men vil man vide, hvordan det kom så vidt, så er Brexit: The Uncivil War et virkeligt underholdende bud.

 

Brexit: The Uncivil War. Medvirkende: Benedict Cumberbatch, Rory Kinnear, John Heffernan m.fl. Instruktør: Toby Haynes. 92 minutter.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook