Benhårde forhandlinger: Beløbsgrænsen på vej til at blive sænket

Til gengæld ser det ud til at fagbevægelsen får opfyldt sit højeste ønske: Højere dagpenge
Rigtig mange bolde er i spil i disse dages hårde forhandlinger om S-regeringens reformudspil “Danmark kan mere I”.

Lige nu tegner der sig et billede af, at S-regeringen er indstillet på at sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft til omkring 400.000 fra de nuværende 448.000 kroner.

Men kun for en midlertidig toårig periode fra 1. juli 2022 og frem, erfarer Netavisen Pio. Altså langt fra de 360.000 kroner som Dansk Industri, de blå partier og De Radikale har ønsket.

Til gengæld satser regeringen meget på at få fagbevægelsens højeste ønske gennemført: En forhøjelse af dagpengene med omkring 5.000 kroner om måneden i de tre første måneders ledighed. Sådan at dagpengene forhøjes til omkring 24.500 kroner om måneden de første tre måneder. En forhøjelse, som S-regeringen selv har fremlagt i sit reformudspil.

En forhøjelse af dagpengene - til gengæld for en sænkning af beløbsgrænsen

Dansk Metals formand, Claus Jensen, foreslog netop i sidste uge i Jyllands-Posten, en noget for noget deal: En forhøjelse af dagpengene - til gengæld for en sænkning af beløbsgrænsen.

En sådan deal betegner Venstres hovedforhandler Troels Lund Poulsen hånligt som ‘blodpenge’. Alligevel er der nu ved at tegne sig en enighed ved forhandlingsbordet om noget, der meget minder om Metal-formandens deal.  

Positivlisten skal forbedres

Regeringen lægger samtidig op til forbedringer af Positivlisten. Her oplistes de fagområder, hvor der pt. er mangel på arbejdskraft.

Er et fagområde på listen kan virksomhederne til almindelig overenskomstmæssig løn importere arbejdskraft inden for de nævnte fagområder fra for eksempel Kina og Indien. Pt. er der 44 faglærte fag opført på listen. Dansk Industri betegner ordningen som besværlig og langsommelig.

Dansk Metal støtter, at ordningen skal være nem og hurtig at benytte:

Staten må afsætte de ressourcer, som er nødvendige, så der ikke er noget bøvl

“Det skal selvfølgelig være let og hurtigt for virksomhederne at få den arbejdskraft, de har brug for – det gælder for alle ordningerne. Staten må afsætte de ressourcer, som er nødvendige, så der ikke er noget bøvl,” udtalte Dansk Metals formand, Claus Jensen, onsdag til Netavisen Pio.  

Tilsvarende lægger regeringen op til en forbedring af fast-track-ordningen. En ordning, der gør det hurtigere og lettere for certificerede virksomheder, at hente udenlandske medarbejdere med særlige kvalifikationer til Danmark.

Bløder op på sænkning af dimittendsatsen

Der er samtidig ved at tegne sig en enighed om sænkning af dimittendsatsen.

S-regeringen spillede oprindeligt ud med en generel, markant sænkning af dimittendsatsen for unge under 30 år til ikke-forsørgere til 9.500 kroner. Og en sænkning af dimittendsatsen for dem over 30 år uden forsørgerpligt til 12.000 kroner.

Der ser ud til at blive blødt op på det oprindelige udspil, sådan at dimittendsatsen nu ikke sænkes ved de tre første måneders ledighed.

Det erfarer dagbladet Børsen.

Trappemodellen er ikke mindst et radikalt ønske:

“Vi går efter at få en trappe i dimittendsatsen, men det er ikke endeligt,” siger De Radikales politiske ordfører, Andreas Steenberg, således til Børsen.

SF er helt på linje. På Twitter skriver SF's formand, Pia Olsen Dyhr:

"Smil på læben, men alvorlig samtale om Danmark kan mere1 - vores unge skal have mulighed for at få dagpenge på nuværende niveau, når de lige er færdige - det skal være tid til at finde et job."

placeholder

 

Der er også, ifølge både Børsen, Jyllands-Posten og Berlingske, enighed om - som foreslået af S-regeringen - at der ikke skal modregnes i ægtefællers pension eller pensionstillæg. Det gælder både for førtids-, senior- og folkepensionister.

Dog er en endelig model ikke helt på plads.

Regeringens forslag om at hæve fagforeningsfradraget fra de nuværende 6.000 til 7.000 er stadig med som en del af forhandlingerne, men møder hård modstand fra blå blok.

Der forhandles også om skattenedsættelse

Der forhandles også om skattenedsættelse. En sænkning af topskatten - som ønskes af blå partier - er tilsyneladende helt ude af forhandlingerne. Der forhandles fortsat om en mulig sænkning af skatten for lavindkomstgrupper.

Der ser også ud til at kunne samles opbakning til S-regeringens udspil om en 37 timers arbejdspligt for kontanthjælpsmodtagere.

Opdateret

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Danmark kan ikke klare flere udlændinge hvis danskerne skal består af et folk. Vi bliver en forsamling af forskellige nationer der ikke vil støtte velfærdsstaten eller udvise samfundssind ved at blive vaccineret. Fordelingen af denne ekstra økonomi skabt af den nye bølge af indvandrere kommer ikke de 50% lav- og mellem-indkomst familier til gode, men deres lønninger bliver pressede ned. Det er jo i gode tider at man har mulighed en real lønstigning. Det er jo også hoved hensigten at forhindre at almindelig lønmodtager få mere i løn og endda gerne presses ned i løn. Fagbevægelse går efter den kortsigte og konkrete gevinst for sine medlemmer og acceptere langsigt forringelser af alle danskers forhold. Jeg kunne godt acceptere mindre økonomi til de bedre stillet ved at flere virksomheder oprette arbejdspladser i udlandet, f.eks produktion af 22 million svin om året er jo for farligt i vores lille land. Det umoralsk sukker produktion bør også flytte når der mangler jobs i tropiske africa. Der kan frigøres dansk talende arbejskraft i provinsen hvor beskæftelsen er kunstig høj i kraft af bistand til kommunerne og landbrugsstøtten.

Kære Dan Petersen
Danmark er en sammentrækning af ordene "danernes" og "mark". Du har fuldstændig ret i, at alternativet til danernes mark er, at vi danskere opgiver vores egen nation, og blot bliver medborgere i en føderal multietnisk EU-kommune på de marker, der engang var vores. Det er desværre den vej udviklingen går, hvis ikke vi standser den. Vi skal have et socialdemokratisk opgør med EU og Europarådet, der udgør en ultraliberal globalistorden, der vil afskaffe alt dansk.

Jeg kan forstå på dine skriverier at man skal være etnisk dansker for at bo i Danmark, hvad med kongehuset? hvornår har der sidst siddet en etnisk dansker på tronen? Skal de nuværende, som ikke er etniske dansker udskiftes? eller gælder det kun "folket"?

Kære Bent Menck Andersen
Nej, man skal ikke være etnisk dansker for at bo i Danmark. Det har jeg aldrig nogensinde skrevet. Jeg har skrevet at det er danskerne, der skal bestemme i Danmark, ligesom det er tyrkerne, der bestemmer i Tyrkiet. Jeg mener ikke, at danskere skal tildeles indfødsret i Tyrkiet eller omvendt, men derfor kan danskere sagtens bosætte sig i Tyrkiet.

er det ikke med til forhandling at gensidig forsørgelse skulle falde bort så den der modtager pension ikke skulle modregnes hvis partneren tjener penge ved ekstra arbejde,der kunne de da finde en del arbejdskraft,men det må de jo nok ikke for blå blok og de radikale,man får myrekryb når Sofie åbner munden om udenlandsk arbejdskraft med familien og hele slænget skal have ophold ,det bliver ligesom i halv fjerserne da de første fremmede arbejder kom til landet da der manglede arbejder,de skulle hjem igen men er her stadig godt hjulpet af radikal venstre,så de er ved at gentage samme tiltag ved forhandlingen om mere arbejds kraft fra 3 lande så de kan komme og dumpe lønnen til stor gunst for arbejdsgiverne,så de bliver jo nok godt belønnet de blå partier i valdkampen.

Folketingspolitikerne forhandler....

Hvis jeg havde været ikke-forsørger og dimittend, havde jeg ikke stemt på Socialdemokratiet eller andre partier, som vælger at sænke dagpengenes størrelse - i hele eller delvise perioder for denne eller andre grupper.

Er det socialt eller demokratisk at gøre over for dem, der er ikke-forsørgere og dimittender?
Det mener jeg ikke! Mener, at dagspengesatsen for den gruppe som minimum skal være på den nuværende størrelse.

Finder tilsvarende, at sænkningen af SU for hjemmeboende studerende i 2020 er en skændsel og udtryk for forskelsbehandling! Sænkningen bør omgående omgøres, så den bliver på mindst samme niveau som tidligere.

Lavpunktet i de nuværende forhandlinger kommer for mig med udsigten til en vedtagelse af 37 timers arbejdspligt for kontanthjælpsmodtagere.

I / De selvsamme folketingspolitikere skulle idømmes samme vilkår:- At arbejde i 37 timer for laveste kontanthjælpssats!

Vi mangler ikke arbejdskraft. Vi er et folk som er godt trætte af politikere som mener de er ledere og ikke tjenere af deres befolkninger. Hvis i ikke vågner meget snart ender vi samme sted som i 70erne. Drop al udenlandsk arbejdskraft.

Vi mangler ikke arbejdskraft. Vi er et folk som er godt trætte af politikere som mener de er ledere og ikke tjenere af deres befolkninger. Hvis i ikke vågner meget snart ender vi samme sted som i 70erne. Drop al udenlandsk arbejdskraft.

Annonce