Bredt forlig om grøn trepart: “Jeppe Bruus ligner mere og mere en forligsmager af Wammens format”
Bredt forlig om grøn trepart: “Jeppe Bruus ligner mere og mere en forligsmager af Wammens format”
"Dansk natur vil forandres på en måde, vi ikke har set, siden man drænede vådområderne i 1864," understreger ministeren for Grøn Trepart
Jeppe Bruus (S), minister for Grøn Trepart
Efter svære og langvarige forhandlinger har SVM-regeringen mandag landet et forlig om den grønne trepart med SF, De Radikale, De Konservative og Liberal Alliance.
Ved præsentationen af forliget erklærede ministeren for den grønne trepart, Jeppe Bruus, sig stolt over, at det er lykkedes at lande et så omfattende og bredt politisk forlig på et så svært område:
“Jeg vil ikke tøve med at kalde det her et historisk resultat. Med aftalen afsætter vi nu 43 milliarder kroner til at gennemføre en enorm omlægning af Danmarks areal.”
Danmark bliver det første land i verden til at indføre en CO2-afgift på landbruget
“Dansk natur vil forandres på en måde, vi ikke har set, siden man drænede vådområderne i 1864. Danmark bliver det første land i verden til at indføre en CO2-afgift på landbruget.”
“Og med den nye aftale får vi en ambitiøs kvælstofindsats, som skal sikre, at vi igen får fiskene tilbage i vores kyster og fjorde.”
Ministeren konkluderede: “Det er mega-mega-megastort.”
Kommentator: Kunne næppe være strikket sammen af rød regering
Chefredaktør på Netavisen Pio, politisk kommentator, Niels Jespersen, vurderer, at Jeppe Bruus i den grad har bestået svendeprøven:
han bestod opgaven
“Bruus er drillende blevet kaldt ministeren uden trepart, men han bestod opgaven. Han ligner mere og mere en forligsmager af Wammens format. Bruus fik SF med og Venstre og landbruget til at give flere indrømmelser, end mange troede muligt.”
Jespersen vurderer, at en rød regering næppe kunne have sammenstrikket det grønne trepart-forlig:
“Vælgerne kommer næppe til at belønne intentionerne, før de kan se resultaterne, og der er stadig meget, der kan gå galt.”
“Men det er en flot aftale, der ifølge mange socialdemokrater ikke har kunnet lade sig gøre i en rød regering. Man har splittet højrefløjen og fremtidssikret aftalen.”
“Mens caféeliten i København klapper i hænderne”
Mens der i regeringen og i forligskredsen er stor glæde over, at man i sidste ende kunne finde sammen om et omfattende grøn treparts-forlig, er der bistre miner helt ude til højre i dansk politik.
Formanden for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, ser sort på fremtiden:
“Det her vil komme til at ændre danmarkskortet, og det bliver ikke til det bedre. Landbrug kommer til at lukke, og kornmarkerne forsvinder. Til gengæld får vi udsigt til golde jernmarker og usælgelige huse.”
Formanden for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, benytter lejligheden til at omdøbe og shanghaje Støjbergs “de fine københavnske saloner”-udtryk:
“Den såkaldte “grønne trepartsaftale” er ikke grøn – den er rød som en advarselslampe. Rød som de skatter og afgifter, regeringen pålægger dig og din familie. Og hvem rammer det hårdest? Hverdagens danskere, der ikke har råd til Mette Frederiksens fancy klima-eksperimenter.”
Mens caféeliten i København klapper i hænderne og bestiller havremælk til deres latte
“Mens caféeliten i København klapper i hænderne og bestiller havremælk til deres latte, tvinges dansk landbrug i knæ. En landmand, der allerede kæmper med stigende omkostninger, skal nu betale prisen for Mette Frederiksens falske løfter.”
Lyt også til mandagens podcast ‘Er Jeppe Bruus den nye Wammen’ med chefredaktør Niels Jespersen og politisk kommentator Benny Damsgaard
Den grønne trepart
Landbrugets kvælstofudledning reduceres med 13.780 ton. Altså ganske tæt på den mest restriktive model af tre, der lagde op til en reduktion på 14.100 ton.
Omkring cirka ti procent af Danmarks samlede areal skal omlægges til natur og skov frem mod 2045:
-
Udtagning af 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde.
-
250.000 hektar ny skov.
-
Støtte til anden arealomlægning, blandt andet vådområder og landbrugsjord.
-
100.000 hektar urørt skov.
Der afsættes i alt 50 millioner kroner til udvidelse af de allerede 15 besluttede naturnationalparker frem til 2030.
Der aftales placering af yderligere seks naturnationalparker. De åbnes senest ved udgangen af 2030.
Der oprettes yderligere en ny bynær naturnationalpark i København ved Kalvebod Fælled.
Med aftalen er det forventningen, at målet om at reducere CO₂-udledningen med 70 procent nås i 2030.
Det skønnes at aftalen betyder, at det bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektoren på 55-65 procent i 2030 opfyldes.
Der er ifølge aftalepartier potentiale for reduktioner for i alt 1,8-2,6 millioner ton CO₂ og andre drivhusgasser i 2030.
CO₂-afgiften følger aftalen i den grønne trepart mellem blandt andet landbruget, Danmarks Naturfredningsforening og regeringen:
-
120 kroner per ton CO₂ fra 2030.
-
300 kroner per ton CO₂ fra 2035.
Der afsættes 43 milliarder kroner til opkøb og omlægning af landbrugsjord.
Pengene skaffes først og fremmest gennem Danmarks Grønne Arealfond.
Målsætningen er minimum 20 procent beskyttet natur og strengt beskyttet natur.
Kilde: Ministeriet for Grøn Trepart og Økonomiministeriet
Kommentarer
format”
Tilføj kommentar