Det kan være svært at gennemskue udviklingen i uligheden i Danmark. Dels fordi det samlede billede ikke kan indfanges med en enkelt måleenhed. Men især fordi liberalistiske meningsdannere jævnligt påstår, at uligheden slet ikke stiger.

Set i det lys er det overraskende, at den højreorienterede politiske tænketank CEPOS for nylig leverede et notat, der dokumenterer den stigende indkomstulighed i Danmark.

Det var måske heller ikke helt tilsigtet.

CEPOS bekræfter: De rigeste bliver endnu rigere
CEPOS har regnet sig frem til, hvor stor en indkomstfremgang danskere i forskellige indkomstgrupper har haft over en årrække. Det viser sig, at det var de danskere, der havde de laveste indkomster i et givent år, der efterfølgende havde den største indkomstfremgang… i procent.

Med andre ord har CEPOS konstateret, at hvis du tjener tusind kroner, så er en indkomstfremgang på hundrede kroner en langt større relativ indkomstfremgang, end hvis du tjener en million.

Det kommer måske ikke som en overraskelse.

Det virkelig spændende ved CEPOS notat er imidlertid, at det dokumenterer, at de mennesker der befandt sig blandt de ti procent laveste indkomster i 2004, efterfølgende fik en højere indkomstfremgang i procent, end det var tilfældet for folk der befandt sig blandt de ti procent laveste indkomster i henholdsvis 1987 og 1994. Hvad kan det nu skyldes?

De mennesker der befandt sig blandt de ti procent laveste indkomster i 2004, efterfølgende fik en højere indkomstfremgang

Den indkomstfremgang som mange danskere oplever over en årrække skyldes ofte, at man går fra studerende eller arbejdsløs til beskæftiget. Spørgsmålet er om den større indkomstfremgang skyldes, at den sociale mobilitet er steget, og det nu er nemmere at få job og høj løn? Svaret er desværre nedslående.

Den sociale mobilitet falder
Den sociale mobilitet er faldende i Danmark. Det gælder uanset om vi ser på socialklasser, eller måler direkte på indkomster. En analyse fra Tænketanken Kraka viser, at indkomsten for personer født i 1972-74 i højere grad afhænger af forældrenes indkomst, end tilfældet er for personer født 1961-63.

Det var altså ikke på grund af højere lønninger og større indkomstmobilitet, at dem med de ti procent laveste indkomster i 2004 opnåede højere indkomstfremgang. Den mest sandsynlige forklaring på CEPOS regnestykke er derfor, at mange i den laveste indkomstgruppe i 2004, havde væsentligt lavere indkomst end tilfældet var i 1987 og 1994, således at springet til en højere indkomst udgjorde en større procentvis stigning. Med andre ord er det lykkedes CEPOS, at dokumentere, at uligheden nu stiger hurtigere end tidligere.

Hele formålet med CEPOS analyse var at bagatellisere det forhold, at målt på indkomster i indkomstgrupper, er der kommet mere ulighed i Danmark de seneste år, navnlig fra 2003/2004. CEPOS mener ikke, at det er værd at hæfte sig ved, eftersom danskerne jo ikke forbliver i den samme indkomstgruppe hele deres liv. Det er da også korrekt, at hvis der var stigende indkomstmobilitet, så ville det indebære, at målinger af forandringer i indkomsterne i indkomstgrupper over tid ville overdrive uligheden.

Målingerne af danskernes indkomst underdriver uligheden

Men nu ved vi at indkomstmobiliteten er faldende, og dermed må vi konstatere, at målingerne af danskernes indkomst underdriver uligheden. Ikke nok med, at der bliver større forskel på rig og fattig, det bliver også sværere og sværere for de nye generationer at bryde den (negative) sociale arv og bevæge sig fra bunden af lønskalaen til toppen.

Og problemet er særligt slemt i Danmark.

Hvis vi ser på hvor meget de 20 procent rigeste danskere tjener i forhold til de fattigste 20 procent i den arbejdsdygtige alder, så er uligheden steget ganske betydeligt. Det fremgår af nedenstående figurer.

Så meget tjente de 20 % rigeste mere i forhold til de 20 % fattigste i henholdsvis 2004 og 2014
   
Kilde: EUROSTAT (Venstre graf 2004 og højregraf 2015)
Figuren til venstre viser Danmarks placering i 2004, og figuren til højre viser Danmarks placering i 2014. De anvendte data stammer fra Eurostat.

Det fremgår af figurerne, at i 2004 var Danmark det tredje mest lige land i Europa efter ovennævnte målestok. I 2014 havde Danmark overhalet i nedadgående retning ti lande, og lå målt på lighed på en trettendeplads.

Det hævdes ofte, at uligheden ikke stiger lige så meget i Danmark som i andre sammenlignelige lande, men det er en sandhed med så mange modifikationer, at det faktisk ikke er en sandhed. For det første stiger uligheden nemlig langtfra i alle lande, for det andet er Danmark et af de lande, hvor uligheden stiger mest.

Det kan aflæses af nedenstående figur, hvor jeg har udregnet den procentvise stigning i forholdet mellem de 20 % rigestes indkomst og de 20 % fattigstes indkomst, som det fremgik af de to ovenstående figurer.

Så hurtigt er indkomstforskellen mellem de 20 % rigestes indkomst og de 20 % fattigstes indkomst steget i perioden 2004-2014

Kilde:  EUROSTAT
Det fremgår heraf, at Danmark er en del af lille eksklusiv gruppe lande i Europa, hvor uligheden buldrer derudaf.

Kilder og kommentarer
CEPOS’ NOTAT
Jeg skylder at gøre opmærksom på, at der er noget uldent omkring CEPOS beregninger. I gruppen af personer med de ti procent laveste indkomster, findes der også personer med indkomsten nul og nogle med negativ indkomst. Hvordan CEPOS har set sig i stand til at beregne deres indkomststigning i procent, tør jeg ikke gisne om.

Læs hele notatet her. 

EUROSTATS DATA
Bemærk at tallene i databasen angår 2005 og 2015, men eftersom tallene er delvist survey-baserede, er der er spurgt til indkomsten året før, hvorfor det er mest korrekt at henvise til målingen, som en måling af uligheden i 2004 og 2014.

Læs nærmere EUROSTATs opgørelse her.

KRAKAS NOTAT
Fra notatets metodeafsnit: ”Analysen omfatter personer født i perioden 1961-1975 og deres forældre. Estimationsresultaterne er baseret på indkomstoplysninger for disse personer, da de var i alderen 38-40 år, samt indkomstoplysningerne for deres forældre 20 år tidligere. Indkomsten for både børn og forældre er opgjort som et treårigt gennemsnit for at minimere risikoen for, at opgørelsen bliver påvirket af tilfældige udsving i indkomsterne i enkelte år. Derved er fx årgang 2005 i opgørelsen baseret på personer født i årene 1965-1967 og deres indkomst i årene 2004-2006. Opgørelsen af forældrenes indkomst er baseret på indkomstoplysninger fra 1984-1986.”

Læs hele notatet her. 

 
Balder Asmussen er gymnasielærer og historiker med speciale i dansk økonomisk politik i efterkrigstiden. Læs flere analyser af Balder på bloggen Magt og Penge.
‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.