Langt de fleste danskere vil være enige i den målsætning, og det bliver svært at finde en politiker på Christiansborg, som ikke har samme ønskeseddel for Danmarks udvikling. Men lige så sympatisk målsætningen er, lige så forkert synes den medicin, som CEPOS udskriver, at være.

Hovedelementerne i CEPOS’ skattereform består af skattelettelser. Skattelettelserne følges op af en række offentlige besparelser, for at gøre CEPOS skattereform ”fuldt finansieret” hvilket betyder at skattelettelserne ikke vil føre til et underskud på det offentlige budget.

Fordelingen imellem skattelettelser og finansieringen af skattelettelserne er dog en anden historie.

Skattelettelser, skattelettelser, skattelettelser
De største og mest gennemgående skattelettelser i CEPOS’ forslag er en afskaffelse af topskatten, en nedsættelse af selskabsskatten, så den bliver Europas laveste, samt sænkelse af aktie- og kapitalindkomstskatten.

Endeligt foreslår de, at loftet over beskæftigelsesfradraget bliver fjernet. Alle forslag, der alene tilgodeser personer, som tjener på den gode side af 300.000 kroner. Fjernelsen af topskatten alene tilgodeser personer med endnu højere indtægt.

Dertil tilgodeses virksomhedsejere og aktionærer med høje aktie- og kapitalindkomster. Altså, ikke just forslag der kommer danskere i lavere lønnede jobs til gode.

CEPOS’ argumenter for overstående skattelettelser er, at de skal give folk en ekstra ansporelse til at arbejde mere, og at det skal blive nemmere for danske virksomheder at tiltrække kapital og investeringer.

Afskaf topskatten
En af de største ændringer CEPOS foreslår, er at topskatten afskaffes. Topskatten har en særlig negativ effekt på danskernes arbejdsudbud. Topskatten er en særskat på den sidste tjente krone for højtlønnede, mener de.

Deres konklusion bygger delvist på ældre, danske undersøgelser og delvist på udenlandske undersøgelser. I Danmark er en stor andel af personer der betaler topskat aflønnet via ”jobløn”-kontrakter. Mange af de danskere, der betaler topskat, får derfor ikke direkte vil få mere i løn ved at arbejde mere. Det betyder at effekten på arbejdsudbuddet, ved at fjerne topskatten, vil være mindre end ellers. Danmarks problem er i øvrigt ikke at de i forvejen højtlønnede arbejder for lidt – måske tværtimod.

CEPOS mener desuden, at topskatten fjerne en del af tilskyndelse til at tage en længere uddannelse. Hvorfor skal man tage en uddannelse, når staten alligevel kommer og plukker dig bagefter, lyder argumentet, som dog falder lidt til jorden, i betragtning af, at Danmark i forvejen er blandt de lande i Europa, hvor allerflest gennemfører en lang, videregående uddannelse.

Intet loft over beskæftigelsesfradrag
CEPOS foreslår at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget, som i dag er på 25.000 kroner. For at nå loftet skal man have en årlig indkomst på knap 330.000 kroner før skat. Det betyder at det kun er de relativt højtlønnede der vil få en gevinst af at man fjerner loftet.

Hvad Danmark i stedet har brug for er, at tilskyndelsen til at komme i arbejde fra overførselsindkomst øges, således at vi får flere ind på arbejdsmarkedet. Det kunne man eksempelvis gøre ved at bibeholde det nuværende loft for beskæftigelsesfradraget på det nuværende niveau, men i stedet for øge procentsatsen for beskæftigelsesfradraget. Dette vil betyde at alle – også de lavtlønnede - vil få en større skattegevinst ved at gå fra overførselsindkomst til at være i arbejde.

CEPOS foreslår derudover i deres skattereform at sænke aktie- og kapitalindkomstskatten. Dette vil CEPOS følge op med at sænke fradraget for renteudgifter tilsvarende. Dette forslag vil betyde at folk, der har større aktie- og kapitalindkomst end de har renteudgifter, vil få en skattegevinst. Samtidigt betyder forslaget, at virksomhedsejere og aktionærer kan få en skattegevinst ved at trække overskud ud af deres virksomhed i stedet for at aflønne sig selv.

Som et særligt punkt foreslår CEPOS at afskaffe kildeskatten for ”udenlandske, institutionelle investorer der ikke kan få godtgjort kildeskatten i deres hjemland”. Forslaget er en konkret håndsrækning til selskaber og investorer der arbejder fra skattely, således at de kan undgå beskatning både i Danmark og i deres hjemlande.

Finansieringen vender den tunge ende nedad
Og så er der finansieringen: Her skal vi ikke alle stå for, mener CEPOS, men derimod dem som i forvejen har mindre. De bærende elementer i finansieringen er nulvækst i den offentlige sektor frem til 2020 og ½ pct. vækst efter 2020, samt en sænkelse af overførselsindkomsternes regulering. Hertil foreslås dagpengeperioden nedsat fra to til et år.

Det sidste forslag betyder at folk på overførselsindkomst vil få mindre i fremtiden end de ellers stilles i udsigt i dag. I stedet for – som i dag – at overførselsindkomster reguleres med lønudviklingen, foreslår CEPOS at reguleringen sættes ned, så de i forvejen reguleres med inflationen. Dette vil ramme alle dem som måtte være nødsaget til at modtage overførselsindkomst i fremtiden. Godt nok bliver folk på overførselsindkomst ikke fattigere i kroner og øre, men de vil løbende blive relativt fattigere i forhold til resten af samfundet.

Nulvækst i det offentlige lyder flot på papiret: Hvorfor er det nødvendigt at den offentlige sektor fortsat skal vokse? Først og fremmest fordi resten af økonomien vokser, og vi derfor med ret og rimelighed kan forvente os at kvaliteten i den offentlige service løbende forbedres, så den står mål med vores øvrige levestandard. Dernæst står Danmark overfor en række udfordringer, hvor der i fremtiden vil blive flere ældre som har brug for pleje og behandling på sygehuse, og færre i beskæftigelse til at betale dette.

Cepos fodrer hunden med egen hale
CEPOS har beregnet at deres forslag ikke vil øge uligheden i Danmark nævneværdigt. Deres egne beregninger viser dog vil et direktørpar få ca. 140.000 kr. ekstra i hånden om året i 2030, mod godt 2.000 kroner for en enlig kontanthjælpsmodtager. Kontanthjælpsmodtageren får alene et øget rådighedsbeløb i kraft af at CEPOS også forslår en række afgifter sat ned. CEPOS undgår dog at nævne, at det øgede rådighedsbeløb ikke kommer gratis. Eksempelvis foreslår CEPOS selv, at når dagpenge-perioden forkortes, kan folk i stedet tilkøbe en privat arbejdsløshedsforsikring.

En del af det øgede rådighedsbeløb må danskerne altså bruges på at købe velfærdsydelser, som i dag betales over skatten. Sådanne forsikringer kan være særligt nødvendige for folk med stram økonomi, med større risiko for at miste arbejdet. Samtidigt vil sådanne forsikringer fylde forholdsmæssigt mere for folk med lave indkomster.

Nikolaj Jensen (f. 1980) er selvstændig politisk konsulent og uddannet cand.polit. på Københavns Universitet.