Chefredaktør: Ny borgerlig retning for B.T.

BT

Chefredaktør: Ny borgerlig retning for B.T.

Men den nye retning skal ikke forstås partipolitisk, fortæller kommende chefredaktør, Simon Richard Nielsen.

Simon Richard Nielsen, chefredaktør for B.T.
Billedtekst

Simon Richard Nielsen, chefredaktør for B.T.

Foto: Berlingske Media

Onsdag blev det offentliggjort, at B.T.’s nye chefredaktør er Simon Richard Nielsen, som tidligere har været chefredaktør for Euroinvestor.

Dagen før - tirsdag - kom det frem, at B.T.’s nuværende chefredaktør, Pernille Holbøll, er blevet fyret ifølge Ekstra Bladet.

Simon Richard Nielsen overtager roret hos B.T. fra september, og så skal der andre boller på suppen. B.T. skal være borgerligt, lyder det.

Borgerligheden skal frem 

Ambitionen for B.T. er ifølge Simon Richard Nielsen at blive Danmarks største nyhedsmedie.

For at opnå det skal det stå klart for danskerne, at B.T. er et  “ægte tabloid borgerligt medie”.

Og det er den her borgerlighed, som skal stå meget mere markant frem på B.T.

“Og det er den her borgerlighed, som skal stå meget mere markant frem på B.T.,” tilføjer Simon Richard Nielsen.

En måde at anskue livet på

Selvom B.T. nu skal til at være mere borgerligt ifølge den kommende chefredaktør, så skal det ikke forstås alt for konkret.

Simon Richard Nielsen understreger, at borgerligheden skal spejle en bestemt målgruppe, men ikke henvende sig til en bestemt politisk blok.

Borgerligheden skal forstås bredt og ikke “som om, at vi skriver til folk, som stemmer på et bestemt parti, eller som identificerer sig med en bestemt politisk blok”.

Mens det altså ikke nødvendigvis har noget at gøre med, hvor man sætter sit kryds, når der er valg, har det i stedet noget at gøre med den måde, man “anskuer livet på,” siger Simon Richard Nielsen.

Emma Inge Hansen

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af Peter Jensen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 31.08.2023 - 15:01

Er Ekstra Bladet og B.T. ikke bare den sædvanlige parafrasering af diverse pressemeddelelser fra politi og domstole, kombineret med sportsresultater, annoncer og milliarder i mediestøtte? Der går ikke mange år før AI klarer opgaven.

Indsendt af hans Jensen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 31.08.2023 - 16:26

Dagens chok !!!!
BT vil være borgerlig.
Den nye chefredaktør er godt nok skarp i knolden.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.