"Det tager tid, før alle i hele partiet forstår alvoren i det her"

Socialdemokratiets partisekretær understreger, at S er ved at rydde op, men arbejdet med at bekæmpe sexismen burde være startet tidligere
Foto: Socialdemokratiet
Socialdemokratiets partisekretær, Jan Juul Christensen
Socialdemokratiet har et problem med sexchikane og krænkelseskultur.

Det erkender Socialdemokratiets partiasekretær, Jan Juul Christensen, i kølvandet på, at Berlingske søndag bragte historien om syv kvinder, der har oplevet seksuelt grænseoverskridende adfærd fra en nu tidligere ansat i Socialdemokratiet.

"Det er tydeligt, at når der kommer sager frem, og jeg kan heller ikke afvise, at der vil komme flere fremadrettet, så har vi et problem," siger han til Ritzau ifølge Politiken.

S-partisekretæren understreger, at det tager tid før alle i partiet forstår alvoren:

"Det tager tid, før alle i hele partiet forstår alvoren i det her. Vi har behov for at arbejde med det her og sætte fokus på det, og det synes jeg, at vi er i gang med at gøre."

En af de syv kvinder, der er stået frem, er en tidligere praktikant i partiet. Hun kritiserer blandt andet partiledelsen for ikke at handle over for den pågældende medarbejder med det samme. Der er tale om en krænkende episode, der foregik på værtshuset Toga tæt på Christiansborg i efteråret 2020.

Men partisekretær Jan Juul Christensen afviser, at Socialdemokratiet har håndteret den aktuelle sag forkert:

Der blev handlet på sagen, dengang den kom til ledelsens kendskab

"Der blev handlet på sagen, dengang den kom til ledelsens kendskab. Det fremgår tydeligt i Berlingskes artikel, at den tidligere praktikant ikke syntes, at sagen blev håndteret tilfredsstillende, og det er jeg selvfølgelig ked af. Men der blev handlet ud fra de redskaber, der er i den personalepolitiske værktøjskasse," siger Jan Juul Christensen.

Nyt for S-ledelsen

Jan Juul Christensen understreger at oplysninger om flere andre krænkende episoder, som den pågældende nu tidligere ansatte har foretaget, ikke hidtil har været kendt af den socialdemokratiske ledelse:

"En del af de andre ting, som er kommet frem, er nye for os og for mig. Det samlede billede, der er fremme i Berlingske, er ikke et, som vi har været vidne om i efteråret i forbindelse med den pågældende personalesag."

Jan Juul Christensen understreger, at Socialdemokratiet er ved at rydde op. Han henviser til etableringen af en samværspolitik, et lederkodeks, nye retningslinjer og en uafhængig advokatordning mod krænkende adfærd:

Vi har taget opgaven på os. Det skulle vi have gjort langt tidligere

"Vi har taget opgaven på os. Det skulle vi have gjort langt tidligere. Nu er vi i gang, og vi prøver at gøre mest muligt, så vi får skabt en ordentlig og tryg organisationskultur."

Den pågældende mands ansættelse i Socialdemokratiet på Christiansborg sluttede med en frivillig fratrædelsesordning i slutningen af 2020.

DSU åbner sexismesag

Personsagsudvalget i DSU åbner nu en sexismesag mod den tidligere ansatte i Socialdemokratiet.

Det oplyser DSU-formand Frederik Vad Nielsen over for Netavisen Pio.

Den tidligere S-ansatte beklager, ifølge Berlingske, hvis nogen har følt sig krænket af ham. Han understreger dog samtidig, at der er dele af beretningerne fra de syv kvinder, som han ikke kan genkende.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

så vidt jeg har forstået, hvad Berlinske skrev, er disse "overgreb" sket på et værtshus eller et sted hvor der var en seng, altså ikke på arbejdspladsen. Der foregår mange "kærlige" ting i barerne rundt omkring!

og på værtshuse drikkes der baJERE OG SHOTS, OG SÅ GÅR HÆNDERNE EFTER UNDER SKØRTET PÅ MANGE
OG DET ER SGUDA BÅDE MÆND OG KVINDERS HÆNDER DER GÅR PÅ OPDAGELSE

Tidligere har vi forsøgt - desværre resultatløst - at indskrænke arbejdskøberens diktatur på arbejdspladserne.

Nu er der åbenbart kræfter igang, som ønsker arbejdskøbernes ledelsesret udvidet til fritiden og udenfor arbejdspladsen.

TÆNK JER NU GODT OM!

Politikens løsgængere

Feminismens promiskuitet
Arbejderklassens solidaritet
Som de rige frie fugle
Andres seksualitet må vi skjule

Og den frie forsknings nye drink
Soundbokse nattesøvnen vil forsink’
Politiken altid på ungdommens side
På børnefamilier politiken vil skide

Arbejdsudbuddet helt i top
Sexismen må få et stop
Alle radikale til psykolog
På Emma Gad at blive klog

Alt skrevet af de skriftkloge
Og kongen af kloge-Åge
Mette Frederiksen er hadets mål
Sirlig i runesten som Holgers selvmål

Kønnenes kamp i politik.dk
Et åbent Danmark alle ka’ få
Restriktioner a la Emma Gad
De borgerlige for længst har lagt for had.

Hvordan opdrager vi drenge og piger
Politiken det aldrig siger
De lever blot af ord
De hører under hvert et bord

Politiken kender ej sit levende råd
Kun at flygtninge kommer i båd
Men at skrive om svenske tilstande
Kun når klimaet er svenske brande

Ungdommens mod mod Macron og Mette
Vold, had og gule veste må vi gætte
De frie radikale som Moderaterne
Mon de redder socialdemokraterne?

Et lille opråb til forældrene til se "sagesløse" piger...

Prøv nu at opdrage jeres piger til at sige fra - hvor svært kan det være...

og så stop det klynkeri i klynkesamfundet...

Annonce