Alternativet: Partiskat er gammeldags – happenings er bedre

På trods af alvorlige økonomiske problemer kritiserer Alternativet i hårde vendinger tanken om partiskat.
”Vi skal blande os i hinandens privatøkonomi”, ”Det hører simpelthen en anden verden til”, ”Det er lidt gammelpolitisk kultur” og ”Vi skal ikke bare kopiere Enhedslisten” sådan lød reaktionerne på et forslag om indførelse af partiskat på Alternativets landsmøde.

Partiskat kunne reddet slunken partikasse
Særligt Alternativets folketingsmedlemmer lagde fra land med hård kritik af forslaget, der også blev nedstemt af 76 procent af de fremmødte på Alternativets landsmøde i Odense.

Folketingsmedlemmer fra Alternativet årligt skulle have betalt et sted mellem 30.000 og 40.000 kroner, som kunne have lunet i slunken partikassen

Det fremlagte forslag ville have betydet, at hver af de nuværende 10 folketingsmedlemmer fra Alternativet årligt skulle have betalt et sted mellem 30.000 og 40.000 kroner, som kunne have lunet i en slunken partikasse.

Tidligere på året måtte Alternativet nemlig fremvise et underskud for ’på omtrent 600.000 kroner for 2016’, som Netavisen Pio tidligere har afdækket. Særligt et massivt fald i forhold til de forventede indtægter fra donationer og øgede lønudgifter til partiets organisatoriske ledelse var årsagen til det dårlige resultat.

MF’er:  Sats på happenings og crowdfunding
Forslaget om indførelse af partiskat er tidligere blevet stillet af Josepine Fock, der er forkvinde i Alternativets folketingsgruppe. Dengang lød det fra Fock at partiet burde være et godt eksempel: ”Som det gode eksempel kan Alternativet indføre obligatorisk partibidrag/partiskat omfattende de personer, hvis indkomst beror på Alternativet”

Som det gode eksempel kan Alternativet indføre obligatorisk partibidrag

I weekenden havde piben i midlertidig en anden lyd hos flere af de andre folketingsmedlemmer, der markerede sig med stærke holdninger imod partiskat.

”Jeg har det lige så mærkeligt med at tale om min egen løn, som I sikkert ville have det. Jeg synes ikke, vi skal blande os i hinandens privatøkonomi. Jeg forventer simpelthen, at vi mf’ere er generøse og støtter vores bagland på alle mulige måder”, lød det fra  Torsten Gejl, der blandt andet er social- og kommunalordfører for partiet.

Hos den tidligere socialdemokrat Pernille Schnoor, der nu er medlem af Alternativet, gik afvisningen af forslaget på, at det var udtryk for en ’gammel politisk kultur’.  Schnoor supplerede dog sin afvisning ved at pege på andre mulige finansieringsformer, som kunne forekomme paradoksalt i forbindelse med Alternativets budgetmæssige udfordringer i forbindelse med donationer: ”Man kunne lave nogle aktiviteter, events og happenings. Man kunne oprette noget, hvor man får noget tilbage og har en eller anden form for gevinst ud af at give noget. Det kunne være en oplevelse eller noget andet. Sådan som man bruger crowdsourcing normalt.”

Så meget giver partiskatten hos Ø, SF og S
Flere danske partier har i årevis haft partiskat. Hos især Enhedslisten betaler folketingsmedlemmerne en høj partiskat, men også Socialdemokratiet og SF har haft en tilsvarende afgift i årevis. Det giver alle partier en betydeligt indkomst.

Hos Socialdemokratiet fremgår det af partiets love at man som minimum skal betale 2 procent af sin indtægt til partiet, mens man hos SF betaler 5 procent af en fuldtidsindtægt i op til 8 år og hos Enhedslistens indbetaler folketingsmedlemmer ifølge partiets vedtægter partiskat svarende til den del af indtægten, der ligger over gennemsnittet af en faglært metalarbejders løn i København.

Partiskat på nationalt niveau for udvalgte FT-partier 2016

Socialdemokratiet SF Enhedslisten
Beløb 902.000 329.000 1.852.564


Kilder: Tallene er oplyst af sekretariaterne fra SF og Socialdemokratiet, samt fremgår af Enhedslisten årsrapport, som fremlagt ved årsmødet 2017. For Socialdemokratiets vedkommende er beløbet for 2016 ligeledes inklusiv eftervederlag fra ministerlønninger.

Ud over de nævnte tal har alle tre partier yderligere indtægter både kommunal og regionalt, hvor partiskatten ligeledes tilfører et betragteligt beløb. Opgørelsesmetoderne er meget forskellige, og det er som udgangspunkt kun de lokale partiforeninger, der disponerer over beløbet.

Socialdemokratiet: ’Naturligt at de bredeste skuldre, løfter de tungeste bryder’
Fra en lokal partiforening i Alternativet lød en begrundelse for forslaget således: ”Det er rimeligt, at de bidrager til fællesskabet”. Men den tanke fandt hverken opbakning fra folketingsmedlemmerne eller flertallet af årsmødedeltagerne.

For os socialdemokrater er det jo helt naturligt at de bredeste skuldre, løfter de tungeste bryder

Hos Socialdemokratiet bakker partisekretæren op om tanken med bidraget til fællesskabet: ”Partiskat er en vigtig indtægtskilde – ikke mindst lokalt og regionalt. Det vederlag, man modtager, sker med baggrund i ens valg for eller af Socialdemokratiet, og derfor anser vi det som rimeligt, at man betaler en del af dette til partiet, så man for eksempel kan føre valgkampe nationalt, regionalt og lokalt. For os Socialdemokrater er det jo helt naturligt at de bredeste skuldre, løfter de tungeste bryder”, lyder det fra partisekretær Jan Juul Christensen til Netavisen Pio.

I skriftlig kommentar fra forpersonen for Alternativets hovedbestyrelse Nilas Bay-Foged, lyder det: "På vores landsmøde i weekenden fik forslaget om partiskat kun opbakning fra en 1/4 medlemmerne, og deres holdning respekterer jeg og alle andre i Alternativet selvfølgelig, på trods af at et flertal var imod. Jeg glæder mig altid, når medlemsdemokratiet udfolder sig"

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Annonce